I Danmark udvikler vores byer sig primært i overensstemmelse med planprincippet "indefra og ud." Da princippet blev stadfæstet, var de danske byers udvikling primært horisontal omkring et (historisk) centrum. I dag ser vi i høj grad byer fortætte sig vertikalt om et eller flere bycentre afhængigt at byens størrelse. Der har udviklet sig en naturlighed i, at høje bygninger hører den centrale by til. Som udgangspunkt er der derfor tale om en unaturlighed i, at vi skal se et højhus som byens kant.

Om Skytower står der flere steder i miljørapporten, at højhuset skal markere overgangen mellem land og by, eller at højhuset bliver et "orienteringspunkt" eller et "vartegn". I den begrebsverden tages der et overordnet hensyn til bilister eller andre som bevæger sig i byen og i mindre grad borgere, som oplever bygningens samspil med landskabet uden at være i bevægelse, og skal leve med indkig til et byggeri af denne størrelse.

Lisbjerg er og bliver også i materialet nævnt som en af Aarhus Kommunes store udviklingsområder. Det faktum skinner ikke igennem i det fremlagte materiale, som i højere grad bygger på, at højhuset er et tiltrængt arkitektonisk løft til området som det ser ud i dag. Og det er jeg enig i – vores landskabelige oplevelse er præget af bygninger i stærke farver og skilte med voldsomt lys. Der er afgjort rum til forbedring. Jeg mener dog ikke, at et højhus med en meget indadvendt funktion som et hotel er svaret på, hvordan vi skal bebygge kanten mellem land og by i Aarhus.

Jeg vil bede Aarhus Kommune redegøre for:

1. Valg af visualiseringspunkter
I miljørapporten er der ikke udvalgt visualiseringspunkter fra boligområderne i Lisbjerg, som forventeligt vil blive væsentligt påvirket. Borgere i Lisbjerg har derfor ingen mulighed for at forestille sig omfanget af den nye bebyggelse i landskabet. Jeg mener ikke, at Aarhus Kommune har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere den visuelle påvirkning som følge af lokalplanens realisering.

2. Varetagelse af det bevaringsværdige landskab Egådalen
Den overgang til byen som i dag er kendetegnet ved en (næsten) ubrudt horisontlinje og lange ubrudte kig mod øst og vest, vil blive kraftigt forandret, og det bevaringsværdige landskab Egådalen vil blive sløret. Landskabets sårbarhed er ikke tilstrækkeligt belyst i miljørapporten. Der er ikke taget stilling til landskabets nuværende kvaliteter og på hvilken måde de er sårbare. I screeningsskemaet (bilag 2) henvises der til et besigtigelsesnotat udarbejdet af Natur, som formentlig er et internt notat. På baggrund af besigtigelsen og notatet anfører fagmedarbejderne, at der kan være en væsentlig negativ påvirkning på de særlige landskabsinteresser og den rumlige oplevelse af landskabet. Denne vurdering på screeningsniveau er omgjort i rapporten, hvori det i stedet vurderes, at landskabsoplevelsen forbedres ved tilvejebringelse af et højhus på ådalens kant. Dette er ikke troværdigt.

3. Kumulative effekter
Der er andre højhusbyggerier undervejs – på tidligere La Tour Hotel og Forum i Skejby, som burde fremgå på visualiseringerne, idet højhusene i samspil vil få betydning for oplevelsen af landskabet og byens skyline. Disse er kumulative effekter, som skal vurderes jf. lov om miljøvurdering.

4. Højhusets arkitektoniske principper
Med lokalplanens bestemmelser fastholdes et arkitektonisk princip for bebyggelsen, som sikrer at bygningen trapper ned mod nord og skaber en neddrosling af bebyggelsen mod Egådalen. Denne neddrosling skal bidrage positivt til oplevelsen bygningen i landskabet. Set fra Lisbjerg, vil dette princip formentlig være helt usynligt og helt uden virkning. Bygningen vil, som det fremgår af visualisering nr. 4 og 5, fremstå fuldstændig massivt, og opleves visuelt helt ude af kontekst og som et fremmedelement på stedet. Det vil få en væsentlig og uacceptabel visuel påvirkning på landskabet og forringe den rumlige oplevelse af landskabet.

5. Anlægsfasen
Der er ikke taget stilling til projektets anlægsfase, som formentlig ikke er beskrevet endnu. Vi forventer, at der vil blive taget stilling til anlægsfasen herunder støjpåvirkningen i forbindelse med VVM-sagsbehandlingen.

6. Nedtagning/ophør af hoteldrift
Hoteldrift er i øjeblikket en sårbar forretning. Det er ikke uhørt, at hotelkæder går konkurs. Med lokalplanen tilføjes ejendommen en voldsomt forøget grundværdi i forhold til naboejendommene. I modsætning til høje huse i det centrale Aarhus virker det urealistisk at forestille sig andre anvendelser på dette sted. Hvad er højhusets fremtid, hvis der viser sig ikke at være grundlag for en hotelforretning på dette sted?

Jeg mener, at der allerede med den nuværende lokalplan er blevet truffet en forhastet og meget forkert beslutning om at placere et højhus på kanten af et landskabeligt hovedtræk i det nordlige Aarhus. Beslutningen bygger på en 20 år gammel højhusstrategi, som alene tager udgangspunkt i hvordan højhuse kan placeres bybilledet set ud fra byarkitektoniske overvejelser. I 2020 tager vi væsentligt flere hensyn end de byarkitektoniske. Vi skal sætte aftryk på byen, som vi alle sammen kan leve med. Både nu og i fremtiden.