Gå til hovedindhold

Høringssvar

Høring af Kultur & Sundhedsplan

KULTUR OG SUNDHED ER LIVSGLÆDE

EN KULTUR- OG SUNDHEDSPLAN SKAL SKABE LIVSGLÆDE

I krydset mellem kultur og sundhed gemmer der sig helt nye sundhedsindsatser. Indsatser som kan komplementere det vi kender, som primær og sekundær sundhed, og den associerede pleje og omsorg. Indsatser som handler om sundhed fremfor om sygdom, diagnostik, behandling og kompensation for tab. Om at have det godt. Om at opleve mening. Om livsglæde.
Indsatser som bygger på glædens muligheder og kulturens mangfoldighed. Indsatser, hvor meningsfulde oplevelser får smilet frem, øger livskvaliteten og reducerer omkostninger til behandling og pleje af sygdom. Forudsætningen for de nye indsatsers succes er, at der gøres plads og inviteres bredt.
At ...
Vi sætter spejle i solen til alle
Der kæmper på skyggesiden
Og råber: ’Længe leve mangfoldigheden’

EN INVITATION
I Livsglæder.nu har vi taget Peter A.G.s ord til os, og igangsat udvikling af en platform for livsglæde og trivsel.
Livsglæder.nu er skabt fordi alle har brug for at opleve mening og tryghed. Det gælder i alle aspekter af livet - for raske mennesker og for syge. Livsglæder.nu skal give mennesker med ønsker om højere trivsel, mulighed for at oprette et abonnement der giver dem adgang til netop de gode oplevelser, som de ønsker, udvalgt blandt mange meget forskellige tilbud, udbudt af en bred kreds af organisationer og personer. Et Airbnb for livskvalitet. Oplevelsesabonnementet er en ledsager i hverdagen og kan være fyldt med lokale aktiviteter, fysiske produkter, services - analoge som digitale - og alt det ind i mellem som sikrer, at det ikke blive ved snakken, men at oplevelser reelt opleves. Sammensætning og anvendelse af oplevelsesabonnementer faciliteres og der følges op på tilfredshed og effekt.
Livsglæder.nu vil gerne invitere Aarhus kommune og alle andre til at benytte platformen if. med kultur- og sundhedsplanens videre arbejde med at udforske nye muligheder og effekterne af dem. Livsglæder.nu kan gøre det lettere for et bredt felt af aktører og brugere at finde hinanden og organisere oplevelser som gør en forskel.

OPLEVELSER
I kultur og sundhedsplanen hedder det, at der er ’gode argumenter for at tænke kunst - og kulturaktiviteter ind i velfærdsopgaverne’. Spørgsmålet er om der er vægtigere argumenter for at fremme borgernes uafhængige adgang til at finde og engagere sig i de oplevelser som de finder essentielle.
Velfærdsopgaverne på sundhedsområdet udgøres i dag af en velfærdsindustriel service reguleret af kommunalt besluttede servicestandarder og operationaliseret i en række visiterede. Der er sågar udviklet et såkaldt fælles sprog som er ’en fælleskommunal metode og standard for dokumentation af den kommunale opgaveløsning på sundheds- og ældreområdet (… der) skal bidrage til bedre sammenhæng og mere datagenbrug i kommunernes it-baserede omsorgsjournaler (…) gennem implementering af ensartede begreber, klassifikationer og tilpassede arbejdsgange’ (KL).
Velfærdsopgaverne er i deres nuværende udformning karakteriseret ved ønsker om:
• Optimering; effektivisering anses for en økonomisk nødvendighed som udelukker variationer
• Retfærdighed; alle har ret til det sammen - og alle og enhver kan ikke bare kan få det på deres måde
• Ansvarlighed; det skal være klart, hvem der har ansvar for at levere
• Rettighed; det skal være klart hvad man har ret til – hverken mere eller mindre
• Identificerbarhed; det skal være tydeligt, hvad velfærdsopgaverne handler om

I en kultur- og sundhedsplan bør der lægges vægt på at give aarhusianerne - for hvem det gode livet er udfordret - bedre adgang til at finde og engagerer sig i netop de oplevelser som giver mening for dem. Det vil fremme deres trivsel og sundhed.
En kultur og sundhedsplan må kalde på stor diversitet og på nysgerrighed både i relationer til mennesker og i relation til oplevelser. Den bør ikke snævert afgrænses af kunstformer og kommunalt defineret rehabilitering og forebyggelse. Den nuværende plans meget overordnede blik på forholdet mellem kultur og sundhed er indrammet af en stivhed, hvor man næste kan mærke forfatternes interne organisatorisk ophæng.
Det er synd specielt fordi planen i øvrigt er inspireret af en WHO’s kortlægning, som beskriver, hvordan forskellige oplevelses-komponenter skaber respons hos mennesker, som har sundhedsmæssige effekter. De aktive komponenter omfatter bl.a.: Æstetisk-, følelsesmæssige- og kontekstuel-engagement, mobilisering af fantasi, social interaktion, kognitive stimuli, fysisk aktivitet og sensorisk stimulering.
Krydset mellem kultur og sundhed rummer så meget mere, hvis vi sætter fokus på de oplevelser mennesker opnår ved at engagere sig i bredeste forstand.

AKTØRER OG MÅLGRUPPER
På trods af sin volumen er diversiteten begrænset i den case-samling af kultur- og sundhedsaktiviteter som følger med planen. Det er tydeligt, at forvaltningerne har indsamlet eksemplerne i lyset fra egne gadelygter, og ikke har gjort sig de store overvejelser om, hvordan et større landskab kan afdækkes.
En gennemgang af cases-samlingen viser, at kommunale forvaltninger, kommunale institutioner og ’the usual suspects’ er direkte involveret i langt de fleste aktiviteter, og at den overvejende del af aktiviteterne retter sig mod demente, psykisk sårbare og børn & unge. Den dominerende kulturelle udfoldelse er musik og sang, både i form af aktiv deltagelse og som ’tilbagelænet’ oplevelse.
Der bør inviteres en langt bredere kreds af kultur- og oplevelsesaktører med i dialogen. Man savner Jytte Hildens kærlighed til fodbolden, trolde lavet af genbrugstræ, lydbøger, madklubber, computerspil, snobrød over bål, fisketure, skovbade, røde klovnenæser, mennesker der synger under vand, fest og ballade, stjerner og fyrværkeri...

Kultur og oplevelser skal tilgængeliggøres systematisk og effekterne synliggøres. Kommunale forvaltninger og institutioner skal afstå fra at være gatekeepere med et fokus rettet mod specifikke målgrupper, som de i forvejen er optaget af. Som borgere er vi ikke tjent med, at krydset mellem kultur og sundhed velfærdsgøres mat og stumt.
Der skal gøres plads til dagligdags ting at glædes over; små som store oplevelser og indtryk i samspillet med andre mennesker, ting og verden. Oplevelser som sætter sig positive spor. En samtale, en udsigt, en bog, et billede, et måltid, et stykke musik, et husdyr, et fuglefløjt, en duft, en berøring … Rækken er uendelig og forskellig for menneske til menneske. Udfordringen kan være overblik, uoverskuelighed og tilgængelighed.

Der hvor en systematisk anvendelse af oplevelser kan gøre den største forskelle er i relation til mennesker der slår sig på livet og mister livsmodet, hvad enten det skyldes, at man forlader arbejdsmarkedet, mister en ægtefælle, taber funktionsevne, indhentes af kronisk sygdom eller en anden udfordrende omvæltninger. Mennesker i disse situationer er ikke akut syge eller særligt udsatte, men de står lige der, hvor den nedadgående spiral mod ensomhed, alkoholisme, overvægt, ligegyldighed og parkering foran evigt rullende TV-apparater begynder, og lige der er der ikke nogen der systematisk og interesseret rækker hånden ud og siger: ’Kom med så skal du bare se!’.
Lige der, hvor vi række hånden ud starter livsglæden og muligheden for, at flere mennesker oplever flere sunde leveår. Lige der, kan krydset mellem kultur og sundhed virkelig gøre en forskel.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Thomas Hammer-Jakobsen

Indsendt

08/10/2020 15:36

Sagsnummer

HS0385411

Informationer

Startdato
Svarfrist
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H195

Kontakt

Mette Soelberg

soemet@aarhus.dk

29204439

 

Kirsten Elkjær

kiel@aarhus.dk

41873190