Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1141 - Erhvervsområde i Sydhavnen nord for Jægergårdsgade

Erstat P-hus med Sydhavnen station

Jeg syntes ideerne omkring Sydhavnskvarteret er rigtig gode. Det kan blive et spændende byrum der holder historien og skaber nyt. Det kan blive et byrum, der rummer både kontoer og socialt udsatte.

Det indgår i planen, at der skal bygges et parkeringshus. Det placeres i områdets østligste del tæt på Havnesporet. Det nye parkeringshus kan tænkes at indeholde 700 p-pladser. Det blev nævnt på mødet i teknik og miljø, at Parkeringshuset får vejadgang fra Sydhavnsgade, der får forbindelse til det overordnede vejnet via Marselis Boulevard og på sigt via tunnel under Marselis Boulevard.

Det er min oplevelse, at vi (grønne, socialt indstillede) bliver kuppet med denne lokalplan. Planen virker social, grøn med omtanke for cyklister og samfundets svageste. Men forudsætningen for den er, at tunnellen under Marselis Boulevard gennemføres.

Men, jeg mener, at bilerne slet ikke skal ind i byen!

Helt konkret foreslår jeg, at dette Parkeringshus tages ud af lokalplanen medens vi gentænker trafikken i Aarhus. Når jeg vil gentænke transporten, er det fordi det næsten skriger til himlen, at man lægger et parkeringshus tæt ved de eksisterende skinner ved havnesporet.
Hvad vil det koste (tid, penge, miljø) at bygge "Sydhavnen station" i stedet for parkeringshuset?

Stationen kan måske betjenes af de eksisterende skinner og forbindes til et parkeringshus med station lige øst for Hasselager med tilkørsel fra Aarhus Syd motorvej.
Alternativt kan man forlænge letbanen langs havnesporet til Sydhavnen station og bygge Parkeringshuset ved Øllegaardsvej.
Gratis tog/letbane, når man har betalt sin P-billet?

Jeg kan ikke bære, at vi istedet for at sætte handling bag de gode ord om CO2 nedbringelse og mindre luftforurening, vedtager en lokalplan som bygger på person- og lastbiltrafik til området.
Jeg kan ikke bære, at vi helt symbolsk bygger et parkeringshus ved et tog-spor, det er jo oplagt, at de personer der skal til p-huset skal tage toget.

Der påtænkes at bruge ca. 2 mia. kr. på at bygge Marselistunnelen. Mon ikke det vil være både billigere, nemmere og mere langsigtet, at anlægge lidt ekstra skinner en station og tilkørselsforhold fra motorvejen til Parkeringshus uden for byen?
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Peter Laudrup

Indsendt

02/02/2021 20:38

Sagsnummer

HS2666725

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Midtbyen
Hørings-id

H241

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00