Når de gode visioner om, at skabe en god by møder virkeligheden.

På vegne af Ejerforeningerne Frederiks Plads 8, 16 samt 26, der i alt tæller 157 ejerlejligheder, fremsendes hermed et fælles høringssvar i forbindelse Lokalplan nr. 1141 - Erhvervsområde i Sydhavnen nord for Jægergårdsgade og kommuneplantillæg nr. 87 til kommuneplan 2017.

Den seneste tid har budt på en stor debat omkring byens udvikling, særligt har der været en ophedet debat omkring byfortætningen i Aarhus de seneste år.
Derfor var det glædeligt for beboerne på Frederiks Plads, da Aarhus Kommune lancerede det, der blev kaldt: ”Det til dato mest ambitiøse udbud for Sydhavnen.”
Som borger i byen virkede det oprigtigt som om, Aarhus Kommune havde lært af tidligere fejl, hvor der fra flere sider blev draget direkte kritisk parallel til udviklingen af Ceresbyggeriet og tillige byggeriet på Aarhus Ø.
Derfor var nervøsiteten for en stund forsvundet, da vinderprojekterne blev offentliggjort. Vi kunne nu se, at Aarhus Kommune havde lært af sine tidligere fejl, og at den kommende udvikling af nærområdet til Frederiks Plads, nok skulle blive bedre og fri for forgangne fejl.
Dette var indtil Aarhus Kommune den 9. december 2020 sendte lokalplanen i høring, for der ramte de ellers gode visioner virkeligheden. Som så mange gange tidligere kunne vi og byens borgere stå tilbage som ufrivillige tilskuere til en forestilling, hvor vi blev ført bag lyset.

Derfor ønsker vi i ovenstående ejerforeninger, at politikkerne i forbindelse med behandling af høringsindsigelser forholder sig til følgende spørgsmål og refleksioner:
1 I det oprindelige udbud fra Aarhus Kommune, var der i området udbudt 75.000 m2. I forbindelse med lokalplans høringen kan vi erfare, at dette nu er forøget til 126.150 m2. Dette vil medføre en kraftig fortætning af området, derfor vil vi gerne rejse følgende spørgsmål:
a Mener Aarhus Kommune, at områdets areal kan ”absorbere” så voldsom en fortætning?
b Mener Aarhus Kommune, at kvaliteten af opholdsarealerne tilsvarer så kraftig en fortætning?
c Mener Aarhus Kommune, at adgangsforholdene til området vil kunne klare så kraftig en fortætning og dermed også en øget person- og trafikbelastning?
d Har Aarhus Kommune forholdt sig til, hvordan kvadratmeterne fordeles på erhverv og kultur, herunder ikke mindst byliv? Hvis JA: Hvordan vil man så sikre dette?
1 Hvordan vil Aarhus Kommunen sikre, at A. Enggaard respekterer Gasværksbygningen, der er bevaringsværdig således, den ikke lider samme skæbne som den bevaringsværdige bygning på ”Tulip-grunden” i Brabrand?
2 Hvordan vil Aarhus Kommune sikre, at de mange delstrategier for området implementeres? Herunder særligt:
a At et dynamisk erhvervsøkosystem forudsætter en diversitet af anvendelse: Så hvordan vil kommune sikre, at der sker en naturlig fordeling af arealerne mellem kontorer, hoteller, café- og restaurationsformål, liberale erhverv, butikker, servicevirksomheder, kulturelle formål – herunder produktion eller formidling af kulturelle produkter, undervisnings- og konferencevirksomhed, udstillings- og gallerivirksomhed, mindre håndværksvirksomheder, parkeringshus, koncert- og spillested, bylivsskabende funktioner, sports- og fritidsformål?
b Kunst- og kulturproduktion i byrummet samt rum for de socialt udsatte forudsætter, at der skabes plads både fysisk og økonomisk. Dette er Sydhavnen i dag kendt for at rumme. Hvordan vil Aarhus Kommune sikre, at en tilsvarende ramme er tilstede fremover?
c Hvordan vil Aarhus Kommune sikre, at der er rum til at skabe en bydel i bevægelse samt et levende byrum fyldt med grønne arealer og aktiviteter samtidigt med, at en stor del af friarealerne er udlagt til cykelparkering?
d Hvordan vil Aarhus Kommune sikre intentionen om, at et levende byrum overholdes? Med dette in mente skræmmer sporene fra lokalplan 1038 (Danske Bank), hvor der i §1's formål står: ”at byggeriets stueetage skal fremstå med en åben karakter” og i §3 stk. 4 står at: ”Stueetagen skal indeholde kunde-rettede og offentligt orienterede funktioner”. Ovenstående er langt fra, hvordan byggeriet i dag opleves og en markant forringelse af det miljø, der blev beskrevet i den godkendte lokalplan.
e Har Aarhus Kommune på baggrund af de seneste års erfaringer, bl.a. med broen ved Fiskerihavnen samt huset på Randersvej, gjort sig tanker i forhold til at sikre strategien? Her tænkes i særdeleshed på de nuværende bygninger og Kulbroen således, at strategien med bevaring, fornyelse og omdannelse kan udføres.
1 Hvordan har Aarhus kommune sikret sig, at de aktører der fremgår af bilag 1, indgår i den endelige opførte bydel?
2 Hvordan kan Aarhus kommune forsvare overfor dets borgere, at en stor grøn bypark (Se bilag 2), som indgik i vinderforsalget til Sydhavnen, nu i stedet nu er udlagt til en kulplads i lokalplanen? Byparken er nu beklageligvis forvandlet til en kulplads med fliser/asfalt og enkelte træer, som kan benyttes til cykelparkering. Dermed mindskes mulighederne for rekreative formål betydeligt.

Med ovenstående i vente, mener vi, at Aarhus Kommunes tidligere så ambitiøse mål med området, på ingen måde vil blive indfriet, såfremt lokalplansforslaget vedtages i sin nuværende form. Særligt er vi nervøse for, at kvaliteten af områdets opholdsarealer omkring bygningerne ikke modsvarer den forøgede bygningsmasse, der er lagt op til i lokalplanen. Vi mener derfor, at Aarhus Kommune bliver nød til at udsætte vedtagelsen af lokalplan 1141, indtil den på ny er bearbejdet således, at visionerne og virkeligheden i højere grad er afstemt med hinanden.
Vi ser frem til at få svar på vores spørgsmål,

Med Venlig hilsen

Tom Amby formand for Ejerforeningen Frederiks Plads 8
Kim Vestergaard formand for Ejerforeningen Frederiks Plads 16
Meriam Galai næstformand for Ejerforeningen Frederiks Plads 26