Gå til hovedindhold

Høringssvar

Lokalplan nr. 1116 - TRÆLASTEN, Blandet bolig og erhverv, Daugbjergve

Indvendinger mod mere byggeri

Jeg er betænkelig over for forslag om byggeri ved den gamle Silvan, nuværende Stark bygning. Det vil forringe værdien af de eksisterende boliger i området, hvis der laves endnu et større boligbyggeri (af de grunde, der skitseres her). Omvendt ville en satsning på et større grønt areal forøge værdien af hele området til gavn for beboere, studerende på de nærliggende uddannelsesinstitutioner, borgere i Aarhus midtby som helhed og besøgende i Aarhus.
1. Forringelse af herlighedsværdi af boliger på Silkeborgvej
Boligbyggeriet vil betyde mindre lysindfald i de lejligheder der ligger over for på Silkeborgvej, særligt de nederste etager.
Den estimeret øgede trafik i området ved flere boliger vil betyde endnu dårligere luftkvalitet og endnu mere støjforurening for alle omkringliggende boliger.

2. Trafikforhold
Området er i forvejen meget trafikbelastet og et boligbyggeri vil øge det, hvilket vil betyde mere trafikalt kaos, især i myldretiden. Der er lange køer i krydset ved Silkeborgvej/Vestre Ringgade i forvejen.

2. Parkeringsforhold
Parkeringsforholdene i hele området er i forvejen meget pressede. Når pladserne ved det gamle hospital nedlægges vil dette i endnu højere grad gøre sig gældende. Det forringer værdien af at bo i området, hvis privatparkering vanskeliggøres yderligere.

3. Grøn natur
Det nybyggede Ceres-område er i forvejen meget gråt. De nærmest beliggende grønne områder, Botanisk Have og Brabrandstien er allerede overrendt. Stierne gennem græsset ved Folkestedet/Ceresparken fungerer mere som transportvej end som rekreativt område. I stedet for mere kedeligt byggeri, kunne man udbygge området omkring Brabrandstien og gøre hele området til en attraktiv, grøn del af midtbyen. Det vil øge herlighedskvaliteten og luftkvaliteten ved at bo i byen. Der bliver ikke mere grønt i byerne af at der bygges gråt.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Nina Stenhøj

Indsendt

03/02/2021 15:54

Sagsnummer

HS0689608

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Midtbyen
Hørings-id

H242

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00