Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1130 - Område til boliger og erhverv ved Agerbæksvej/Grenåvej, Risskov

Modstand mod forslag til Lokalplan nr. 1130

Jeg er imod et højt og tæt byggeri, grundet den øgede fortætning af området, trafikale problemer og en radikal ændring af en allerede gældende lokalplan – en ændring som ikke tager højde for området.
(Hvad er i øvrigt meningen med lokalplaner, hvis de kan ændres for et godt ord, med eneste mål at tilgodese profit, og ikke tager hensyn til helheden og et områdes beboere?)

Allerede nu er det svært for forældre at finde pladser til deres børn til forskellige fritidsaktiviteter, og man skal nærmest ligge i kø ved tilmelding. Befolkningstætheden i området, og den kommende befolkningstæthed, hvis der bygges så stort og højt som planen lægger op til, gør området meget lidt attraktivt på en række områder. Det er bekymrende at tilbud om at være tilknyttet praktiserende læge i området, fritidstilbud, skole og rekreative områder ikke følger med, og at der ikke bliver tænkt i udvidelser af disse før man overbefolker et område.

Jeg mener bestemt at højden på byggeriet skal nedjusteres gevaldigt, samt byggeriets tæthed, så der kræves luft og plads til rekreative områder i bebyggelsen.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Maja Jeppesen

Indsendt

02/03/2021 09:12

Sagsnummer

HS2095636

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Vejlby-Risskov
Hørings-id

H251

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00