Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1130 - Område til boliger og erhverv ved Agerbæksvej/Grenåvej, Risskov

Bevar vores skønne område - Nej tak til højt byggeri og trafikal kaos

Grunden der skal bygges på trænger til at blive shinet op og jeg synes som udgangspunkt, at det er en god ide at få bygget noget nyt på grunden. Men som nævnt tidligere af folk der har været med i høringsgruppen, er højden af byggeriet alt for høj. Antallet af etager bør reduceres betragteligt, og det er der flere gode grunde til.

Området der skal bygges til er i dag bebygget 1-2 etages byggeri og grunden vil med de høje huse ændre karakter, på en måde som er svær at få til at passe ind i nærmiljøet. Kommer man inde fra byen kører man forbi først Risskov og dernæst det meget lave kolonihave område på højre hånd og på venstre hånd ligger villaer. Det vil derfor komme til at synes som en mur at komme til massive blokke på 4-5 etager. Også på østsiden af byggegrunden ligger der lav bebyggelse i form af et villakvarter. Her vil der også være et kæmpe hop i højden.

Dette hop i højden til det nærliggende villaer, vil også betyde betragtelige gener for os der bor i villa-området. Helt konkret vil der komme betragtelige skyggegener for området. Og nogle vil også komme til at døje med indkigsgener. Både skyggegener og indkigsgener er to kraftige forringelser for folk og noget der bør tages hensyn til.

Der er udover dette nye byggeprojekt bygget rigtig mange nye boliger i nærheden af Agerbæksvej. Mange af disse boliger er lejligheder der er bygget meget tæt. Her tænker jeg specielt på byggeriet overfor Vericenteret men også på den gamle psykiatriske grund. De færreste har lyst til i det lange løb at bo i lejligheder hvor solen dårligt kan komme ned mellem blokkene, her kunne det også hjælpe at skære på højden så der blev mere luft og lys.
Det er vel heller ikke de helt unge der ligger penge i kommune kassen men de 30-40 årige og ifølge statistikken flytter der flere af dem fra byen end til byen, for hvem har lyst til at have sine børn til at vokse op i en lejlighed uden lys og luft omkring?

De mange etager betyde også mange tilflyttere. Der er i forvejen mange nye boliger i området, hvor der ikke er flyttet folk ind endnu og vi kender endnu ikke omfanget af betydningen for vores lokalområde. Jeg har tre børn på 8, 11 og 12 og jeg kan fortælle, at der allerede nu er meget tryk på fritidsaktiviteter for børn. Skal man have sine børn på et gymnastikhold i springhallen skal man være meget hurtig ved tasterne og så er det ikke engang altid nok, da mange hold er booked af tidligere deltagere inden der bliver lukket op for nye børn på holdene.

Alt i alt vil jeg appelere til, at der kraftigt reduceres i højden af byggeriet.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Morten Sanggaard Assenholt

Indsendt

07/03/2021 10:13

Sagsnummer

HS7343118

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Vejlby-Risskov
Hørings-id

H251

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00