Aarhus Kommune vil nu bygge op til 25 m høje huse i 6 etager i vores område i Risskov med huse i 1-2 etager. Så synes vi ikke, man har taget hensyn til hverken os naboer, til områdets øvrige udtryk og arkitektur eller til Risskov som helhed.

HØJHUSPOLITIK
Planafdelingen fortalte os først, at man har valgt ikke at bygge høje huse her.
Det kunne vi ikke få til at stemme med kommunens højhuspolitik, hvor et hus i et område som vores defineres som højt, hvis det er 2 etager eller mere over det maksimalt tilladte. Et hus på 5 etager er derfor et højt hus i vores område, hvor en nylig ændring af kommuneplanen i forvejen har øget det maksimalt tilladte etageantal fra 2 til nu 3.

Svaret fra kommunen var så, at vores område med beliggenhed ved en indfaldsvej er udpeget som et ’markant kryds’, et ’fortætningspunkt’, hvor høje huse ikke kan udelukkes. Det overtrumfer åbenbart definitionen fra højhuspolitikken og tillader, at hele området mellem Agerbæksvej og Grenåvej fra Vestre Strandalle og - om kort tid - helt ned til Asylvej kan bebygges med op til 25 meter høje huse.

Uanset de retoriske greb, er det stadig rigtigt, hvad der også står i højhuspolitikken: ’Høje huse har på godt og ondt stor indvirkning på landskabet, bymønstret, byens skalamæssige sammensætning og på det nære byrum ved foden af det høje hus. Husene kan ses på afstand og deres overordnede formgivning og retning påvirker opfattelsen af byens kvarterer, det omkringliggende landskab og dermed bybilledet som helhed. Tilsvarende påvirker det høje hus det nære miljø i form af skyggekastning, ændrede vindforhold, trafikforøgelse m.v. I det omfang der skal realiseres projekter med høje huse, er der derfor behov for på forhånd at kunne overskue og vurdere konsekvenserne’.

I tilfældet med planerne for Agerbæksvej, synes vi at konsekvenserne for nærmiljøet er meget store og over det tålelige.

BEBYGGELSESPROCENTEN på 175 er uden fortilfælde her i området, hvor den for andre byggerier er 100-110% - og netop den høje bebyggelsesprocent er årsag til en række problemer med byggeriet:
Ekstrem højde
Ringe tilpasning til eksisterende bebyggelse
Skygge- og indkigsgener
Trafikbelastning, som ikke er velbeskrevet
For beboerne fælles opholdsrum i skyggefulde gårdrum og ud mod Grenåvej – fordi dér er sol.

HØJDEN PÅ BYGGERIET ER EKSTREM
Erhvervsbyggeriet på 6 etager er op til 25 meter højt.
Flere af boligbygningerne er lige så høje som dem til erhverv med samme etageantal - og i forhold til antal etager også højere end andre boligbyggerier i området. En bygning på f.eks. 5 etager er her 22 meter, hvilket svarer til en bygning på 7 etager i Risskov Brynet eller på Vikærsvej.

Vi er meget glade for, at 11 bygninger er med saddeltag – Aarhus har for længst fået nok af firkantede kasser - men etageantallet må så reduceres, for saddeltag lægger ~4,5 meter til højden.

Oveni de oplyste højder kommer der på 21 bygninger tagterrasser med 3 meter høje drivhuse eller overdækning til ophold. Det betyder, at højden bliver op til 28 meter.
Lokalplanen beskriver et terrænfald på 5 meter på grunden, men der er også et terrænfald fra grunden mod Agerbæksvej og villaerne overfor og mod nabovejen, så byggeriet vil fremstå endnu højere i forhold til omgivelserne.

Vi kan endda ikke være sikre på, at der ikke vil komme yderligere terrænregulering, da der kan søges dispensation fra reglerne for dette.

Højden vil danne præcedens for de 2 andre byggerier, der er på vej i området – Landbrugsskolegrunden og resten af området langs Agerbæksvej ned mod Asylvej, hvor de eksisterende villaer ønskes nedrevet og erstattet af etagebyggeri.

Vi synes ikke, man her tager hensyn til, at vi stadig er nogen, der bor i et almindeligt parcelhuskvarter lige ved siden af.

NEDTRAPNING ER EN ILLUSION
Nedtrapning til 3-4 etager mod eksisterende bebyggelse lyder tilforladeligt. Men husrækken er stadig op mod 18 meter høj – eller hvad der svarer til 6 etager i Risskov Brynet.
Nedtrapningen her er ovenikøbet mindre end i andre byggerier – i Risskov Brynet og Psyk trappes der ned til 2-2,5 etager.

I det hele taget er den beskrevne nedtrapning en illusion. Hele grunden er vitterlig kun en smal stribe mellem Grenåvej og Agerbæksvej, så der fra det lavere byggeri ud til Agerbæksvej er meget kort afstand hen til den 18-25 meter høje husrække mod Grenåvej.

SKYGGE- OG INDKIGSGENER
De åbenlyse skygge- og indkigsgener, som byggeriet vil påføre os som naboer, bliver underkendt i de fremlagte planer.

Modsat hvad der står i lokalplanen, vil det nære miljø blive påvirket af meget lange skygger fra det høje byggeri.

Kun skyggediagrammer frem til kl. 16 eller 18 bliver evalueret, og man konkluderer, at der ikke vil være gener. Men vores liv hjemme leves i hverdagen hovedsagelig efter arbejde, hvor vores område vil ligge i skygge fra kl. 16 hhv. 18 alt efter årstid. Det ses af de udvidede skyggediagrammer, som vi har bedt om. Det er tab af livskvalitet, at byggeriet vil fratage os aftensol og udblik, som vi for vores vedkommende har haft i haven og på vores 1. sals-terrasse i 17 år.

Vi vil også få gener fra indblik fra de høje huse, fra tagterrasser og fra de mange altaner. Samtlige facader, der vender hen mod os naboer i de eksisterende lave huse, vil have altaner med 1,6 m udhæng (kun for én bygning 0,6 m). Dét giver indbliksgener.

Teknik og Miljø svarer hertil, at beplantede kantzoner og nye træer på Agerbæksvej holder husene på afstand og reducerer uønskede indbliksgener. Men den åbne stiforbindelse ’Stien’ til Grenåvej placeres ud for og med frit udsyn til vores hus, og der går mange år før træerne måske når en højde, hvor de kan skærme. Når Østjyllands Brandvæsen i deres høringssvar påpeger, at ”træer, beplantning og anden indretning foran facader kan hindre udlæg af arealer til stigeredning”, kan vi desuden ikke være sikre på, at den lovede beplantning overhovedet bliver til noget.

TRAFIK
Det er en hån, at bygherre henregner ’trafikal forbedring’ til byggeriets bidrag til nærområdet.
Trafikalt vil det medføre en kæmpe belastning – endda oven i den øgede trafik, der i forvejen forventes fra de ufattelig mange andre byggerier, der er kommet til eller er på vej i nærområdet og i det øvrige Risskov. Den øgede trafik fra byggeriet af de 1200 boliger på Psyk-grunden er slet ikke slået igennem endnu

PLANPROCESSEN
Vi er blevet oplyst om, at bygherre oprindeligt har ønsket at bygge endnu højere i krydset ved Grenåvej/Vestre Strandallé og med mindre nedtrapning mod det øvrige byggeri. Kan det være en strategi for bygherre at lægge ud med helt vilde ønsker til højde på byggeriet? Når forvaltningen så får talt det lidt ned i processen, er der allerede ”taget” så meget fra bygherre, at der ikke er mere at ”give af” til naboer, der måtte have indsigelser mod højden.

Samme bygherre fældede ulovligt samtlige store, gamle træer mod Vestre Strandallé og Agerbæksvej – træer, som ellers kunne have begrænset udbredelsen af byggeriet. Bygherre opsatte også et stort reklameskilt med billeder af byggeriet i krydset ved Grenåvej længe før den lovpligtige høring - måske i forventning om, at borgerindsigelser alligevel ikke vil få indvirkning på byggeriet?

Vi er efterladt med det indtryk, at hvor forvaltningen stiller omfattende ressourcer til rådighed, når en bygherre henvender sig med ønsker til udvikling af et område, er systemet mindre imødekommende, når det gælder hensynet til de berørte borgere og skatteydere.
Ved foretrædet for Teknisk Udvalg d. 13-01-2021 afsluttede rådmanden med at oplyse os om, at vi som naboer ikke havde mere at skulle have sagt end andre, for ’sådan fungerer demokratiet ikke’.

Vi er ikke imod bebyggelse og udvikling – heller ikke i vores område. Men vi ønsker et opgør med den politik, hvor en lokalplan ikke er det papir værd, den er skrevet på, hvor udbredelsen af et udpeget fortætningsområde ændrer sig fra sag til sag, hvor definitionen af et højt hus skrider, og hvor lovpligtige borgerhøringer får karakter af proforma.

MAKS. 4 ETAGER OG NEDTRAPNING TIL 2-2,5
Vi opfordrer til at tage hensyn til Risskov med dens tætte, lave bebyggelse og til os direkte berørte naboer: Reducér højden på hele byggeriet til maksimalt 4 etager – der jo stadig vil være 16 meter højt - og trap ned til 2-2,5 etage mod eksisterende huse.
Dét vil blive et byggeri i harmoni med sine omgivelser og et, vi alle vil kunne leve med.

FORTÆTNING
Med den logik, der ligger til grund for fortætningspolitikken i Aarhus, kunne man rive forstædernes lave boliger ned fra en ende af.

Vi sætter spørgsmålstegn ved mantraet om, at Aarhus hvert år skal bygge tusindvis af boliger som disse for at dække behovet i en by, der vokser. Er det virkelig en opgave for Aarhus at bygge flere boliger til studerende fra hele Europa? Børnefamilierne flytter fra byen, og Aarhus mangler boliger til familier, som ikke vil bo i lejligheder.

Et år i coronaens tegn har med al tydelighed også vist, at den dominerende fortætningsstrategi er passé. Lys, luft, plads og mere grønt er vejen frem til det gode byliv for alle.