Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1130 - Område til boliger og erhverv ved Agerbæksvej/Grenåvej, Risskov

Høringssvar til lokalplan 1130

Risskov, marts 2021


HØRINGSSVAR TIL LOKALPLAN 1130


Jeg vil hermed give udtryk for min modstand mod forslaget til Lokalplan 1130.

Som det fremgår tydeligt af de høringssvar og bemærkninger som er indsendt, er den ønskede højde på byggeriet et stort problem for området.

Området trænger til en forskønnelse og jeg ser gerne frem til boliger på området, dog ikke i den højde og tæthed som bygherren ønsker. I den forudgående debat, er der ikke fremkommet et eneste fornuftig argument for den højde på 6 etager. Økonomisk grådighed fra en bygherres side skal ikke bestemme udseende for bymiljøet i Aarhus!

Jeg mener ikke at ny bebyggelse på området skal opføres i mere end maks. 3 etager (altså stueplan + 2 etager) og en maks. byggehøjde på 12m., som de nuværende rammebestemmelser for området giver mulighed for.

Det skal være højest mod Grenåvej og nedtrappes til maks. 2 etager (stueplan + 1.sal ) mod Agerbæksvej, af hensyn til nabobebyggelse mod øst.

En bebyggelse med en større etageantal og hermed højere byggehøjde vil medføre gener (bl.a. skyggevirkning/udkig) for området mod øst, et område der består at lav boligbebyggelse. Som skyggediagrammer viser, vil en del naboer på østside af Agerbæksvej miste op til 2 timers aftensol!

Her er et par eksempler for vores hustand, Mageltornvej 8 (ca. 300m fra krydset Grenåvej/Vestre Strandallé):

På skyggediagrammets oversigt, side 2, får vi fuld skygge den 21.9 kl. 18. Solen går først ned kl. 19.20 den dag, så der mister vi mindst 1,5 times aftensol. På side 6, får vi fuld skygge den 21.6 kl. 20. Solen går først ned kl. 22.11 den dag, der mister vi mere end 2 timers aftensol!!!

Bemærk, at de huse som ligger tættere op ad Agerbæksvej vil miste endnu mere aftensol, da de jo kommer tættere byggeriet..!

Hvis man begrænser byggeriet til 3 etager, vil der faktisk ikke være skyggegener for naboer øst for Agerbæksvej.

Kære byrådspolitikere: hvad vil I selv sige hvis I skulle miste 2-3 timer af jeres aftensol på grund af et kommende byggeri?


Jeg vil også gerne protestere mod udseende af erhvervsbebyggelsen.

Som det fremgår af forslaget, skal facaden udføres i glas og stål (og så i farven: “lortebrun”..!). Det ligner de facader som mange bankbygninger blev udført med i 80’erne: de virker kolde og absolut ikke indbydende. En facade af den type passer slet ikke i området. Den vil heller ikke passe sammen med et kommende boligbyggeri øst for Agerbæksvej (Lokalplan 1125) som er planlagt (i udkast) til at blive udført i mursten.

Jeg synes derfor at erhvervsbebyggelsen skal opføres i de samme blødstrøgne mursten som boligbebyggelsen, så de 2 dele både harmonerer med hinanden og med det kommende nabobyggeri øst for Agerbæksvej. På den måde, vil det hele hænge bedre sammen, både arkitektonisk og visuelt.


Venlig hilsen

Alain Robert
8240 Risskov
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Alain Robert

Indsendt

14/03/2021 18:08

Sagsnummer

HS1914744

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Vejlby-Risskov
Hørings-id

H251

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00