Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1130 - Område til boliger og erhverv ved Agerbæksvej/Grenåvej, Risskov

Høringssvar Lokalplan 1130 sendt også som læserbrev til Jyllandsposten og Rådmand B. Simsek

Gad vide om den ene hånd ved, hvad den anden gør?
Hvis det står til Bünyamin Simsek (V), kan beboerne i Kalenderkvarteret i det vestlige Aarhus se frem til mindre støj og trafik.
Bünyamin Simsek

Ovenstående stod at læse i Jyllandsposten den 24. marts.
Der gøres rede for et problem i en bydel i Århus, hvor trafikken er blevet til stor gene for beboerne.
Rådmanden citeres for følgende:
»Det er vigtigt, at vi gør beboelseskvarterer i Aarhus så fredelige som muligt. Der, hvor vi tilbringer det meste af vores liv, hvor vores børn vokser op, skal vi minimere støjen, hvis det er muligt.”
Det er smukt og godt.
Samtidig ligger der to lokalplaner (1130 og 1125 ) til høring angående fortætning, boligbyggeri, høje huse, I første omgang mindst 333 boligenheder på Agerbæksvej, som er en i øjeblikket fredelig villavej. Til disse boliger og 9500 m2 erhverv er der afsat 269 parkeringspladser.
Risskovbrynet på den anden side af Grenåvej mangler parkeringspladser og nogle af beboerne der, er begyndt at parkere på den anden side af Grenåvej. Kaos
Samtidig påtænkes at området Tretommervej og Vestre Strandalle skal bebygges tæt. Også der skal et villakvarter transformeres til mange boliger, erhverv og formodentlig også en multihal. Der skal bygges tæt på fortov og det vil fremstå som en mur.
Beboerne i området er meget bekymrede. Der er indsendt høringssvar. Med tanke på mange andre høringer i kommunen er der en udbredt opgivende holdning. Vi tror ikke rigtig på, at der lyttes. Afgørelsen er truffet. Det føles ikke som om nærdemokratiet lever.
Vi frygter at denne ændring af et fredeligt villakvarter vil påvirke støjniveau og den ugenerthed, mange af os sætter pris på med åbent udsyn til himmel. Formodentlig gør det heller ikke godt for huspriser og salgbarhed .
Vi formoder, at en del børnefamilier vil flytte til området. I forvejen er vejen til Risskov Skole langs med Vestre Strandalle vanskelig for børn, da den udmunder i en befærdet rundkørsel. Af den grund forventer vi, at mange forældre vil køre deres børn til skole ( og børnehave og vuggestuer ) Alle disse biler skal rummes på to i forvejen befærdede veje. Frem og tilbage et par gange om dagen. Mindre børn har også svært ved at klare sig som cyklister i området. Jeg bor på hjørnet af Vestre strandalle og Tretommervej. Der er dårlig oversigt og vi har flere gange oplevet ulykker i krydset. Heldigvis er bilerne havnet i vores hæk uden personskade. En øget trafikbelastning vil formodentlig ikke gøre det sikrere.
Et højt hus på hjørnet af Vestre Strandalle og Grenåvej vil være som en mur og skabe dårligere oversigt i krydset. I forvejen er Grenåvej voldsomt trafikeret og fuld af osende biler ved trafiklysene.
Og så er det, at jeg ikke kan få det til at hænge sammen med, at Rådmanden vil arbejde for at gøre beboelseskvartererne i den ene ende af byen fredelige og samtidig accepterer, at Risskovområdet ufredeliggøres.
Her i Risskov kan vi se frem til mere støj og mere trafik.

Venlig hilsen
Anne Christensen
Tretommervej 39
8240 Risskov
22170641
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Anne Christensen

Indsendt

01/04/2021 01:12

Sagsnummer

HS0483941

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Vejlby-Risskov
Hørings-id

H251

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00