Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1130 - Område til boliger og erhverv ved Agerbæksvej/Grenåvej, Risskov

Lokalplanforslag 1130: LANGSIGTET UDVIKLING MED RESPEKT FOR ALLE BORGERE

LANGSIGTET UDVIKLING MED RESPEKT FOR ALLE BORGERE:

Gennem de seneste år har Aarhus været i en rivende udvikling. Det skal helt sikkert til, men det SKAL altså ske med respekt for de borgere som påvirkes af denne udvikling og ud fra en vinkel som tilgodeser det eksisterende villa miljø.

Vejlby-Risskov har specielt de seneste år haft en af de største tilvækst af boligenheder i kommunen – Risskovbrynet, Bindesbølsbyen og et større boligområde ved Lystrupvej som eksempler.

Denne byudvikling skal ikke alene tækkes private investorer og deres evige jagt på optimering af boligprojekterne, men skal også tilpasses/værne om de helt almindelige mennesker som bliver naboer til disse projekter. Helt almindelige mennesker som har boet i området i 10-20-30-40-50 år. Det er helt sikker, at de pågældende investorer, ikke selv ville være naboer til disse foreslåede ”højde springer bygninger”.

Kunne kommunen have en skjult agenda? – Ja måske har kommunen et ønske om, at skabe en fortætning af boliger i netop det attraktive Risskov (læs skatter) og langs letbanen så passagergrundlaget kan understøtte letbanen samtidig med at skatterne kan bidrage til de voldsomme investeringer på Århus Ø.

MEN, bygge projektering nær villa områder skal altså ske med respekt for det eksisterende boligområder og deres beboere/bebyggelse - vi har også en politisk stemme nu og på sigt…. De nærliggende boligområder kan til sammenligning alene opfører boliger i 1 - ½ plan maksimalt 2 planer.

Et op til 6 etagers erhvervsbyggeri/boliger er helt og aldeles uacceptabel klods opad et villaområde på 1 ½ plan, på den modsatte siden af Agerbæksvej og ”ned ad bakken”. Denne løsning tilfører ikke Risskov værdi – men forringer alene værdien for det nærliggende villa kvarter.

Det vil efter min mening være et udtryk for planøkonomisk/politisk magtarrogance - hvis forslaget til lokalplan gennemføres i det nuværende forslag.

Vi bor selv ca 250 meter i luftlinje fra Risskovbrynet (op til 28 mtr) ”ned ad bakken” og kan altså se Risskovbrynet i horisonten, når vi går i haven. For os har Risskov Brynet ikke betydet voldsomt skygge dannelse – dog forsvinder lyset tidligere i vintermånederne - men det planlagte byggeri iht Lokalplan 1130 vil medfører en udtalt skygge dannelse ”langt ned ad bakken” – specielt i vinterperioden - de måneder hvor solen ikke når så højt på himlen og hvor alle har brug for lys. Anslået vil ca 250 boliger blive ramt af denne skygge dannelse. Endnu flere når den kommende lokalplan tænkes gennemført på den sidste del af Grenå/Agerbæksvej.

På den positive side vil en kommende bebyggelse langs langs Grenåvej skærmer og danner en støjbarriere mellem Grenåvej og det bagvedliggende villakvarter – det er klart et puls for hele villa kvarteret – specielt i vintermånederne hvor træerne ikke har blade.

En mulige løsninger på at opnå samme bygge kvadratmetre for, at tækkes investorerne og kommunen skatter: I Tyskland har man i flere store byer benyttet sig af muligheden for at tillade, at man opfører ”Erdgeschossen” etager – dvs etager under jorden. Ved feks at bygge 2 etager under jorden kombineret med lyskasser på ydersiden af karren og atrium gård i midten af karren, kan man opnå samme kvadratmeter uden at bygge for højt.

Det vil klæde kommunen at BEGRÆNSE HØJDEN TIL maksimalt 4 – 4 ½ etager (18-20 mtr), som i det meste af Århus, mod Grenå vej og så trappende ned til 3 etager mod Agerbæksvej. Endvidere skal der etableres flere parkeringspladser ift det projekterede antal – bedst under jorden!

Mit simple forslag er derfor at tillade en randbebyggelse mod Grenåvej i maks 4 1/2 etager (18-20 mtr) fra nuværende niveau, der så trappes ned til 3 etager mod Agerbæksvej. Samtidig tillades 2 underjordiske etager med lys via lyskasser og atriumgårde. Denne løsning vil være byplanlægningsmæssigt forsvarligt og samtidig skabe en harmoni mod det eksisterende villa kvarter.
Jeg håber inderligt, at denne indsigelse tages alvorligt - som et velmenende indspark - og at lokalplanforslag 1130 ikke er ”vedtaget på forhånd” som vores rådmand på området arrogant har udtalt: Indsigelse mod helhedsplan er ingen garanti for at undgå byfortætning eller nybyggeri" – underforstået jeg bestemmer………
Mvh
Thorsten Boll Matthiesen, 8240 Risskov
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Thorsten Boll Matthiesen

Indsendt

01/04/2021 23:09

Sagsnummer

HS6055192

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Vejlby-Risskov
Hørings-id

H251

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00