Hvorfor skal vi som borgere – eller som en stor gruppe af borgere – bevise, at vi får reelle negative konsekvenser af de vilde byggeplaner i form af trafikalt kaos, skygge- og indkigsgener, værditab på boliger og ikke mindst et markant ændret nærmiljø? Det burde være et standardsvar på henvendelser fra private bygherrer, at gældende regler skal overholdes, og at der skal velbegrundede og velovervejede årsager til at ændre på rammerne, og hvis det sker, skal det være mindre justeringer.

Hvorfor er Aarhus Kommune ikke på skatteborgernes side og stiller de samme krav til bygherrer, som stilles til os? Vi skal tage hensyn til vores naboer, vi må ikke bygge en kolos, der stjæler udsigten fra naboen, vi må ikke plastre hele vores grund til med bygninger. Hvorfor gælder de samme vilkår ikke for alle?

I beskrivelsen af forslaget til lokalplan 1125 fremgår det meget kontant, at der på anmodning fra en privat ejer er udarbejdet en ny lokalplan. Der stilles ikke spørgsmålstegn ved det rimelige i, at vi, som beboere i området, i stedet for at føle os beskyttet af loven, oplever, at loven som det mest selvfølgelige laves om efter private interessenters ønsker. "Der skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg" – altså en konstatering af, at "offentlige formål, erhvervsområde og lav bolig til blandet byområde" skal erstattes af et ønske om "fortætning af området".

Det er vel ikke umuligt at lave en fortætning af området indenfor de gældende rammer? Hvorfor kan én eller nogle få interessenter alliere sig med kommunen og vende præmisserne, så vi som borgere føler os truet på vores trivsel og blot må acceptere nye præmisser, der alene tilgodeser ejere og bygherrer?

Bygherren BRICKS A/S fortæller på et møde med repræsentanter fra nærområdet, at de er blevet stillet en tilladelse til et stort antal m2 i udsigt af embedsfolk i Aarhus Kommune og at Børn og Unge i Aarhus Kommune allerede har accepteret, at legepladsen bygges på et niveau 3,8 meter over jorden – altså en legeplads i førstesals højde! Den grund, institutionen skal bygges på, er opkøbt af Agerbæks Have ApS, som ejes af BRICKS A/S. Må vi bede Aarhus Kommune om en redegørelse for, hvilke diskussioner og købsaftaler, der allerede er indgået mellem kommune og bygherre, og et svar på, om vi på den baggrund kan forvente en neutral sagsbehandling af Lokalplan 1125?

Vores "vi" er ikke længere os som skatteborgere på samme hold som vores kommune og vores folkevalgte politikere. I det øjeblik, en privat bygherre kontakter kommunen med planer, der giver bygherren store økonomiske vindinger, skrottes med største selvfølgelighed den falske sikkerhed vi følte i, at vi havde investeret i boliger i et område, hvor vi som enkeltpersoner er underlagt strenge krav om bebyggelsesprocenter og byggehøjder. Der opstår et "vi" mellem kommune og investor, der underminerer vores tro på, at der reelt tages hensyn til almindelige borgere.

Hvor myndighederne vil gå langt i de beregninger, der skal forbyde en grundejer at lave en tilbygning, der overstiger 8,5 meter i højden fordelt på to max etager og en bebyggelsesprocent på 30, går de milevidt i den anden retning for at tillade en privat opkøber af grunde i området at tillade bebyggelsesprocenter over hundrede og 17 meter i højden. Hvordan er det blevet så selvfølgeligt, at loven laves om efter bygherrens ønsker? At lokalplaner og kommuneplaner kun er noget værd for private bygherrer?

Kommunen definerer selv en lokalplan som "en detaljeret plan med bindende bestemmelser for et bestemt område i kommunen." Det fremgår dog ikke, hvorfor man som borger ikke kan forvente, at de bindende bestemmelser fra 2017 gælder i mere end fire år, eller hvorfor man som bygherre kan forvente, at bindende bestemmelser til enhver tid kan ophæves.

Det er vigtigt at understrege, at jeg på ingen måde er imod en fornyelse af området, men set i lyset af de omfattende og meget bastante byggerier, der er planlagt ud mod Agerbæksvej og Vestre Strandallé, vil jeg gerne appellere til, at der arbejdes på samhørighed mellem alle parter.

Giv os en samlet konsekvensvurdering af de mange planlagte projekter og tillad maksimalt tre etager og en bebyggelsesprocent på 50 – så vil jeg få troen på Aarhus tilbage!