Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Grøndalsvej 3 og 10

Arkitekturen er altafgørende. Nej tak til flade tage, store grimme altaner, store glaspartier og grimt byggeri.

Bemærkninger til idéoplæg
Generelt ses det positivt at opstarte en dialog og udvikling af et i dag lukket, grimt og uudnyttet sted.

Positivt:
Det vil være positivt at tilføje Viby et større udvalg af mindre boliger, der ikke er etageejendomme, samt enkelt etageejendomme i primært 2-4 etager. Det vil være muligt at bygge tæt og i en menneskelig skala med tæt-lav byggeri i form af rækkehuse/klyngehuse der skaber en god udnyttelse af areal. At tilføje et varieret boligudbud, vil være positivt kombineret med lidt erhverv ud mod Skanderborgvej, som skaber en ryg mod boligbebyggelsen og fredeliggøre området. Det er vigtigt at byggeri mod Skanderborgvej holdes i max 4 etager, så skalaen i området tilpasses det eksisterende Viby og at boliger mod nord ikke vil få unødig skygge fra højt byggeri.

Det er en god ide at bevare og forbedre den grønne korridor, som fremgår af skitsen. Forbindelser på tværs skal prioriteres i området, så hver bebyggelse ikke lukker sig om sige selv. Beplantning kan også bruges til at nedskalere og skabe en menneskelig skala og afskærmning mod Skanderborgvej med erhvervsbyggeri. Det kunne værre en stor forbedring at skabe et grønt bælte mod Skanderborgvej med træer og anden beplantning, som vil være med til at fremme den meget trafikerede indfaldsvej til Aarhus fra Syd. Argumentationen for at lave et grønt bælte på hver side af Skanderborgvej forstærkes også af at der er planer om at reserve areal til en fremtidig letbane/BRT-busser i midterbanen i fremtiden, så dette areal ikke kan udnyttes til træer eller anden beplantning.

Forslag til ændringer:
Det vil være mere helhedstænkende også at medtage nabobebyggelsen mod øst (tidligere Teknik og Miljø), som er 1 etage trukket tilbage fra vejen i dag. Ved at øge højden på dette hjørne også, kan man undgå at øge højden til 6 etager. Vi vil anbefale at man medtager dette hjørne mod Grøndalsvej/Vårkjærvej i en kommende lokalplan. Etageejendomme bør kun have indvendige gange, da svalegange/altangange, virker påklistrede og gør det svært at nedskalere og skabe varieret byggeri af en høj kvalitet.

Denne del af Viby består primært af ”kasser”, betonbyggeri, og flade tage. Hvad med at vi løfter området nu? Det kan gøres ved at primært kun at tillade sadeltage, og byggeri i tegl, træ eller lignende materialer der patinerer flot, og som vil løfte området. Det er vigtigt at man ikke finder inspiration eller ”lader sig nøjes” med inspiration i nærliggende udtryk og arkitektonisk kvalitet i dag. Tilføj de gode eksempler så de andre har lyst til at følge med, og de gode visioner i helhedsplanen for Viby kan opnås.


Anbefalinger til nyt byggeri:

Arkitekturen er altafgørende. Nej tak til flere flade tage, endnu flere store unaturlige altaner, store glaspartier uden inddeling eller detaljering og byggeri med billigt og midlertidigt udseende af byggesystemer i `beton, glas og stål.

Et ja tak til byggeri inspireret af klassisk og tidløs arkitektur. Flotte og gedigne materialer der patinerer flot, med gode proportioner og smuk symmetri, hvilket er en mangelvare i dag. Der bør altid være tanke på den menneskelige skala.


Facader:

Alle facader bør være af mursten (tegl) i traditionelle gule eller røde blødstrøgne sten, som det er kendetegnet for gammelt og klassisk byggeri. Sorte og grå mursten, ønskes således ikke tilladt, og slet ikke hvide facader. Facaderne bør have spil/ og let variation i sig, ala reces, gessimsbånd og lignende. Det er vigtigt det ikke er meget, da det skal havde et roligt og ensartet udtryk. Facader skal fremstå varme og med enkel variation. Gerne symmetriske, så det virker roligt og rart at forholde sig til.

I forhold til eksempler på etagebebyggelse, så tag et kig rundt på Fredriksbjerg og Trøjborg, og lade jer inspirere. Her forholder bygningerne sig til hinanden, de virker sammenhængende og symmetriske i udtrykket og med en masse fine detaljér som gør hvert enkelt bygning unik og med sjæl.

Det modsatte gør sig gældende i de fleste byudviklingsområder, fx Risskov Brynet, Skejbyen, og Ceresbyen, hvor man kræver alt for meget variation i fadadeudtryk, så det hele bliver en stor rodebutik uden nogle som helst sammenhæng.


Tage:

Der bør hovedsageligt gives mulighed for at bygge med sadeltage, med udnyttelse af tagetage, med kviste og lignende. Kviste skal være opdelte enkelte kviste og ikke store og sammenhængende, da det vil sløre for sadeltagets udtryk. Elevatortårne og teknik skal integreres i arkitekturen, og ikke være påklistrede fremmede elementer.


Altaner:

Altaner skal passe til og have en sammenhæng med bygningernes facade og udryk. Så man får en oplevelse af at altanerne er en integreret/halvintegreret del af byggeriet, og ikke noget der bare er påsat bygningen som en visuel tung og dominerede klods. I de fleste nybyggerier ødelægger de store firkantede altaner fuldstændig arkitekturen. Og altaner hindrer sollys i underboens lejlighed.

Man bør have en bestemmelse om at rækværk, balustre og gelænder, er sorte eller lignede, så de fremstår varmere og med et æstetisk `ældre` udtryk, end i galvaniseret-​stål, der visuelt er mere kolde og ofte virker som en adskilt del af byggeriets arkitektur. Der ønskes således ikke værn/gelænder med udseende med farven hvid, med glas, eller i råt galvaniseret-​stål.

Jeg håber virkelig man en gang for alle, kan prøve at skabe altaner der passer til og `smelter` sammen med byggeriet og arkitekturen som helhed. Der ønskes primært halvintegreret altaner. Man bør også stille krav om altaners størrelse, da de visuelt er en stor del af byggeriet og dominerer bygningens samlede udtryk i meget høj grad. Der er en tendens til at der bliver tilladt enorme altaner der kan huse 8-12 siddende gæster, hvilket er ødelæggende for byggeriers udtryk. Der ønskes maksimalt tilladt altaner på 4 m2.


Højde/ bebyggelsesprocenten

Byggeri i 6 etager, vil virke fjernt i området i dag, og at der er god plads til at sprede bebyggelsen ud, og eventuelt omdanne erhverv i 1 etage til flere etager, så de ekstra etager undgås. Området bør primært bestå af huse i 2-4 etager. Og der skal tænkes mere på lys, luft og det gode liv, end på at få flest mulige m2 på grunden. Bebyggelsesprocenten kan godt fungere, det handler om at fortætte de rigtige steder og udnytte grunden optimalt.


Vinduer/døre.

Der ønskes byggeri med mere klassiske vinduer med flere sprosser/inddelinger for at nedskalere byggeriet, som ikke kun er gulv til loft vinduer i store dimensioner. Det samme gør sig gældende med altandøre og opgangsdøre. Vinduesrammer og døre bør være hvide, eller andre lyse farver end primært sort og grå som det ses i dag, hvilket ofte giver bygningerne et trist udtrykt.


Træer/begrønning:

Byblomster, bede og lignende bør i høj grad indtænkes imod gadeplan. Gerne en ordentlig buffer, der giver mulighed for gode vækstforhold. Hvis det er muligt, vil det også være positivt at indarbejde begrønning af facader. Man bør plante træer og/eller store flotte buske/bede og lignende langs byggeriet langs Skanderborgvej for at skabe en mere naturlig og flot ankomst fra en af de helt store indfaldsvej til Aarhus fra syd.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Emil Vindblæs

Indsendt

13/05/2021 17:29

Sagsnummer

HS3462488

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Viby
Hørings-id

H287

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00