3,5 år skulle der gå før politikerne i Aarhus Kommune indså, at man trods det 12 årige perspektiv i kommuneplan 2017, alligevel havde lavet så ringe en plan, at den ikke kunne forudse en ny bydel med et indbyggertal på størrelse med Hobro.
Det lyder alligevel ret vildt! Specielt i en tid hvor selv kommuner kan købe sig fattige i fagligt kvalificeret rådgivning, eller højst sandsynligt allerede har den i sin akademisk vægtede forvaltning. Skyldes det mon ikke snarere noget helt andet.
Nemlig det, som øjensynligt længe har præget udviklingen i Aarhus mest; økonomiske bagtanker og politikere uden ejerskab for egen planlægning.
"Man har et standpunkt til man tager et nyt" - er praktisk i mange situationer. Men når det gælder planlægning af en kommunes udvikling kompromitterer det hele essensen af det regelsæt, som skal forme den: Planloven. Specielt i Aarhus, hvor ambitiøse velmenende planer på stribe lader livet, når developperen og profitmaksimeringen presser på. Som borger står man bagefter og tænker; hvad nytter det egentlig det hele? - og hvorfor i al verden skal jeg overhovedet døje med at læse de ellers fine ord i en kommuneplan eller udviklingsplan. Sandsynligheden er, at visionerne er hule, bliver dispenseret fra, ændret i et nyt kommuneplantillæg, eller at forvaltningen alligevel ikke har administrativ mandat til at efterleve det i den virkelige verden. Og i Aarhus kommune er det en ret stor sandsynlighed! Om det er de (oprindelige) menneskevenlige visioner for de bynære havnearealer, sikringen af bevaringsværdige bygninger og understøttelsen af kulturmiljøerne, kvalitetsrige grønne arealer, højhuspolitikker etc. Aarhus kommunes politikere (og forvaltning måske også?) igangsætter det, vedtager det - og glemmer det. .................. (i den ligning burde egentlig også stå "afklarer det med offentligheden").
Men reel almen indflydelse har man som borger i kommunen sjældent, også selv hvis man organiserer sig. Det virker af samme årsag derfor komisk, at man som politiker i kommunen kan gå yderst meget op i en enkelt bygning i øgaderne. Men end ikke en styrelse og en ordentlig spandfuld høringssvar imod højhus byggerier i havneområdet kan åbne politikkerne for en anden synsvinkel.
I kunne derfor gøre jer selv den tjeneste at skrælle ned på store ord i jeres planarbejder. Det kunne spare jer selv og forvaltningen for en masse akrobatisk udenoms snak og redegørelse for "ændrede planer".
Det var det store perspektiv, som leder ind til det specifikke, og min egentlige anke. At kommunen har indvilliget i at planlægge for et gigantisk byområde, hvor det før længe havde været planen at der skulle ske skovtilplantning, og rekreativ anvendelse. Som Viggo Jonasen selv bemærkede det i behandlingen af forlaget: I Aarhus Kommune er et grønt areal et ubebygget areal. Og på trods af flotte plantegninger og gode grønne intentioner i udviklingsplanen, kan i stille jer selv det spørgsmål: Men hvad sikrer det egentligt? Jeg er selv arkitekt og byplanlægger, og kan svarer jer på spørgsmålet - overraskende lidt!
I kan tage til de nye boligudstykninger i Stavtrup, Nye, Lisbjerg osv. Læg mærke til hvordan det går med de attraktive grønne kiler dér. Det står sløjt til - og det skyldes at alt det grønne, som ellers fylder meget på illustrationerne, modsat fylder meget lidt på budgettet hos en udvikler.
I udviklingsplanen for naturbyen er der lagt op til at de rekreative områder for det meste skal udgøres af snævre rabatter mellem bebyggelsen med flotte vildt græsser og urter. I kan være sikre på, at når den første grundejerforening skal varetage sådan en grøn kile/rabat, findes plæneklipperen hurtigt frem. Og træerne? Måske en gang nogen orker at ofre penge til det.
Hvis der er noget corona epidemien har lært os om byrum, er det vigtigheden af sammenhængende oplevelsesrige grønne arealer med plads. Det er vel af samme årsag at Marienlystparken og de eksisterende fredsskove fremhæves som væsentlige biddragsydere til udviklingsplanens grønne ambitioner? Spøjst er det derfor også at den nye bydel med indbyggertal på Hobro størrelse skal nøjes med mellemrabatter med vandhåndteringsbassinner, som højst sandsynligt er tørlagte det meste af året. Og hvad med fredskoven, som kunne understøtte den grønne vision? Stadt A/S har selvfølgelig allerede i deres høringssvar ønsket at kravet om nytilplantning inden for planområdet tages ud - så må vi se hvor længe i tør stå ved jeres vision.