Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1142 - Nye værkstedsfaciliteter for DSB i Logistikparken ved Rosbjergvej i Årslev

Dsb værksted

I forbindelse med lokalplansforslag1142 er der nogle opmærksomhedspunkter vi ønsker at understrege.
- I forbindelse med elektrificeringen af banestrækningen Aarhus-Ålborg, vil størsteparten af den eksisterende beplantning langs banen blive fjernet. Dette vil få stor betydning for især ejendommene umiddelbart nord for området, idet de pga. omfattende eldriftsservitutter ikke har mulighed for at etablere ny beplantning syd for ejendommene som afskærmning. Derudover er den kommende Silkeborgbane foreslået(besluttet) anlagt nord for de eksisterende spor, dette vil medføre, at dels bliver beplantningen langs Rætebølvej fjernet, dels vil størsteparten af den afskærmning der ifølge lokalplansforslaget skal etableres i den nordvestlige del af området, blive fjernet igen. Dette vil alt andet lige betyde, at værkstedet vil være synligt fra flere boliger langs Rætebølvej og Selkærvej, samt fra en stor del af de rekreative områder omkring True skov nord for banen. Som følge heraf, vil vores anbefaling være, at der stilles krav om, at der friholdes et areal langs hele den sydlige side af banen til den kommende Silkeborg forbindelse, således at støjvolde samt beplantning bevares i størst muligt omfang, særligt ønsker vi støjvolden i størst mulig højde, idet beplantning ifølge Banedanmark kun anerkendes som visuel afskærmning, og ikke har nogen støjdæmpende effekt. Det fremgår af kortmaterialet, at der er et ret stort areal syd for værkstedet, så det må være muligt at rykke placeringen længere mod syd, og dermed skabe plads til både støjvold samt den kommende Silkeborgforbindelse.
- I forhold til belysning, er det yderst vigtigt, at lyskilderne afskærmes, idet moderne led belysning er voldsomt generende, også på længere afstand.
- i forhold til de visuelle tværsnit der er brugt til at illustrere forholdene, vil vi gøre opmærksom på, at de ikke stemmer overens med de faktiske forhold, dels ligger ejendommen Rætebølvej 21 umiddelbart op til den eksisterende bane, og størstedelen af den beplantning der er illustreret, vil blive fjernet i forbindelse med den kommende elektrificering, og dermed vil værkstede blive langt mere synligt i landskabet, end tværsnittene giver indtryk af. Samtidig vil det tage 20 - 25 år, før nyplantede træer når en højde som illustreret.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Yvonne Bloch

Indsendt

10/08/2021 21:05

Sagsnummer

HS3457518

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Brabrand - Gellerup
Hørings-id

H314

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00