Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Skejbycenteret - Skelagervej 5-21, 8200 Aarhus N

Studerende siger Nej Tak til dyrt, tæt højhusbyggeri og øget trafik

Også som studerende siger jeg NEJ TAK til mere tæt højhusbyggeri og ekstreme trafikforhold langs Skejbygårdsvej.

Skelagerområdet er et godt område for også udefrakommende, mindrebemidlede studerende og udmærker sig ved, at der er ro til at studere, gode cykel og gangstier, lavt byggeri, små grønne områder og indkøbsmuligheder.

Jeg vil gerne bevare disse forhold og for eksempel ikke yderligere belaste den i forvejen omfattende tætte trafik i området omkring Skejbycenteret.
Overordnet ser jeg forslaget som endnu et forsøg på at presse for mange mennesker ind på et lille areal, så der bliver mindre ro og mere stress.
Ydermere kan man ane muligheden for, at nybyggeriet ikke bliver opført med henblik på at huse borgere med lavere indkomst. Herunder studerende på SU.
Jeg giver under 3000 kr. i husleje og jeg har ikke råd til andet grundet min økonomiske situation, som kun bygger på den lave SU-ydelse, som i øvrigt er blevet mindre de senere år.

Såfremt der alligevel skal bygges, bør det være lejligheder i samme prisklasse, og det tvivler jeg kraftigt på, at det bliver efter at have set mange medstuderende, der har måtte flytte på grund af fordyrende renoveringer og huslejestigninger.

Eksempelvis flytter en bekendt studerende fra et bygningskompleks på Jens Baggesens Vej på grund af om- og tilbygning og en dertilhørende huslejestigning, så nu er det kun de økonomisk privilegerede studerende, som har mulighed for at bo der.

Jeg håber ikke, det er kommunens hensigt, at mindre bemidlede studerende ikke kan bo i Århus by, som er en af de største studiebyer i Danmark. Dette ville i større perspektiv være et samfundsmæssigt problem, at det handler om, hvem der har penge og hvem der har forældre til at betale. Skulle jeg flytte fra den indre by ville transportafgifterne gøre, at jeg ikke ville kunne studere, som jeg gør nu. Lige nu er der en hensigtsmæssig cykelafstand.

Ydermere tilslutter jeg mig den omfattende utilfredshed med den korte frist for høringssvar hos andre nej-sigere.

Med venlig hilsen
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Signe Lind Roworth

Indsendt

20/07/2021 23:43

Sagsnummer

HS1225857

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H321

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00