Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Skejbycenteret - Skelagervej 5-21, 8200 Aarhus N

NEJ TAK TIL flere boliger – JA TAK til løsning af de trafikale problemer

NEJ TAK TIL flere boliger – JA TAK til løsning af de trafikale problemer

Vi vil gerne tilslutte os det høringssvar, der er indsendt af Morten Skov, 3.7.21., som har overskriften "Høringssvar fra naboer på Skelagervej 6-8".

Vi bor i Andelsboligforeningen Skejbyparken og har altid sat pris på, at vi har haft plads og grønne områder, men der er nogle i byrådet, som ikke kan tåle at se en grøn plet.
Nu er der grønt langs Skejbygårdsvej, og foran alle bygninger er der træer, buske eller græs. Det skulle gerne bevares. For Naturens, dyrenes og menneskenes skyld!
Der er mange stier og muligheder for at nyde vores omkringliggende natur og rige dyreliv.

Det, vi i området har brug for i stedet for flere boliger, er kulturfaciliteter.
Fx et medborgerhus med en lille musikscene, hvor vi lokale kan mødes. Det kunne så bruges til fællesspisninger, udstillinger af lokale kunstneres værker, grøntsagsmarkeder o. lign.
Det giver ingen mening at bygge på parkeringspladsen foran Skejbycentret, i det Skejbygårdsvej ikke vil kunne bære den øgede trafik, da den allerede på nuværende tidspunkt er kraftigt overbelastet.
Derudover vil al den offentlige bustrafik skulle opgraderes.
Det vil også indebære at Skejbycentret vil blive klemt inde, så det vil blive vanskeligt at få leveret varer til de forskellige butikker, og det vil blive mindre attraktivt at handle der.
Mht. parkering vil det kræve minimum 300 p-pladser for at komme til at dække et kommende behov.
Da der er tale om ungdomsboliger vil det ikke give noget til et fællesskab, da de unge er meget optaget af studier og ikke interesseret i et evt. fællesskab med de øvrige beboere i området.

Siden udvidelsen af Aarhus Universitets Hospital er vores område blevet yderligere belastet af den øgede trafik til og fra hospitalet.
Det er nærmest umuligt for os bebeboere at komme ud fra og ind til Skejbyparken - i særdeleshed ved myldretid, da Skejbyparken er en blind vej.
Her er der lange køer af biler og trafikpropper ofte startende fra Palle Juhl Jensens Boulevard til krydset ved Randersvej/Brendstrupgårdsvej og videre nedad Skejbygårdsvej.
Samme problem opleves, når vi handler i Skejbycentret og skal ud fra centret igen. Når lastbiler med varer skal læse varer af, øges generne betydeligt.

De bløde trafikanter – gående, cyklende og mennesker i kørestol m.m. er ekstra udsat grundet den øgede trafikmængde fra sygehuset. Det gør det ikke bedre, at der i forvejen er mangel på fodgængerovergange i hele vores område. Fortove er heller ikke tilgængelige for handicappede, da der mangler brugbare nedkørsler, som foreskrevet i lovene om tilgængelighed.

Vi ønsker tryghed i vores område, så derfor kan vi ikke tilslutte os, at der etableres parkeringskælder og lignende utrygge områder.
En parkeringskælder kan blive attraktiv som mødested for uheldige elementer, som det ses i parkeringskælderen under Navitas.

Derfor ønsker vi ikke, at indbyggertallet øges i vort område.

Med venlig hilsen

Sevil Vallaei, Skejbyparken 111
Birthe Søgaard Andersen, Skejbyparken 113
Jette Flarup og Jørgen Pedersen, Skejbyparken 115
Grethe Bak, Skejbyparken 123
Jytte E. Andersen og René Almskou, Skejbyparken 125
Solveig Quist Thomsen og Allan Thomsen, Skejbyparken 127
Jørgen Stubtorft, Skejbyparken 129
Sanne Steincke og Jørgen Skeel, Skejbyparken 131
Kirsten Wandahl, Skejbyparken 133
Jytte Sørensen, Skejbyparken 159
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Solveig og Allan Thomsen

Indsendt

26/07/2021 09:52

Sagsnummer

HS0379627

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H321

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00