Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1138 OF - Boliger syd for Lokesvej i Åbyhøj

Vi er bekymrede... indkig, støj, parkering, adgangsvej

Åbyhøj den 24. oktober 2021
Til rette vedkommende
Allerførst vil vi gerne sige tak for et informativt og konstruktivt møde den 28. september 2021.

Vores bekymringer blev dog ikke helt fjernet efter det møde og det hænger sammen med den dårlige erfaring, vi har med det, der dels bliver sagt til møder og dels er skrevet i det udsendte høringsmateriale ikke altid stemmer overens med den virkelighed, vi senere oplevere jf. vores oplevelser med byggeriet på området mellem Søren Frichs vej og Lokes vej. Det er ærgerligt og en udfordring for borgerinddragelse og demokratiet, at man ikke kan have tillid til bygherrer og kommunen….
Men I vores naivitet vil vi gerne rose for i Lokalplan 1138 at have taget det særlige ved Kolonihaverne med i betragtning i udformning af lokalplanen:
• Materialevalg mod haverne. Stor cadeau for at tænke træ, skifer osv. ind i stedet for mursten og beton.

• Ligeledes er vi positive i forhold til højden – 2 etager og ingen altaner mod haveforeningerne. Indkigsgener er en stor bekymring. Vi har desværre oplevet, selvom vi blev lovet ingen altaner mod haverne på Lokes vej, så er alt plastret til i altaner.

• I forlængelse af bekymringen for indkigsgener, så kan vi læse i høringsmaterialet at de flade tage skal være med enten grønt eller tagterrasser. Vores oplevelser med tagterrasser på Lokes vej er, at der er meget indkig og voldsomt meget støj (boomboxe fx). Det nye byggeri her kommer endnu tættere på end byggeriet på Lokes vej, et stort ønske herfra er derfor grønne tage.

• Beplantningsbæltet på 3 meter ind mod haverne er vi meget glade for. Men vi kunne godt ønske der blev tænkt i store træer og buske fra starten, gerne noget hurtig voksende, så vi i Haverne ikke skal vente en ½ generation inden det er vokset til.

• Vi ønsker ikke, der etableres flere adgangsveje til Fritiden end der allerede er. Vi oplever et voldsom pres på området, og det vil helt sikkert ikke blive mindre, jo mere flere boliger, der kommer til.

• Et andet stort problem, som vi synes, der bliver taget for let på er parkeringsforhold. Området er max presset. Der er biler parkeret overalt. Der er nødt til at høre minimum en parkeringsplads til hver lejlighed. Og det skal ikke være valgfrit, om man ønsker at betale for parkering. Forholdene på haveforeningerne p-pladser, Lokes vej, Åby vej og hele Gl. Åby er presset af biler fra boligerne på Lokes vej/Frichs vej. Det må kunne gøres både bedre og anderledes.
• Akelejevej som adgangsvej for alle tre haveforeninger OG det nye byggeri er ikke realistisk -medmindre kommunen vil gå ind i en renovering af Akelejevej, så den kan klare det pres. Lige nu er der kæmpehuller efter to regnskyl, og der er forsøgt alle mulige løsninger. Den kan ikke bære mere.

• Det sidste vi har af bekymringer, er overfladevand og grundvandets højde i området. Vi har meget overfladevand – rigtig meget. Og grundvandet står højt, så ved store regnskyl eller manges dages regn, står der vand i hele området. Yderligere bebyggelse, presset på jord og undergrund – vil der give os yderligere udfordringer med vand?


På haveforeningen Fritidens vegne
Bettina Bech
Formand
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Bettina Bech

Indsendt

26/10/2021 14:58

Sagsnummer

HS8538096

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Åbyhøj
Hørings-id

H351

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00