Gå til hovedindhold
Forslag til Lokalplan nr. 1155 - Udvidelse af Hørkram Foodservice, Torshøjvej, Hasselager

Høringssvar vedr lokalplan nr 1155 – udvidelse af Hørkram Foodservice, Torshøjvej inkl kommuneplantillæg nr. 100 til Kommuneplan

Hermed Kolt-Hasselager Fællesråds høringssvar.

Fællesrådet har ikke bemærkninger til selve projektet med udvidelse af Hørkram.
Men Fællesrådet er bekymret for, at lys på Hørkram bliver stærkt generende for det omkringliggende samfund. Det kan ses langt væk og ændrer dermed oplevelsen af landskabet markant også langt væk fra. Det er allerede tilfældet med de eksisterende bygninger, som især i efterår og vinter ses tydeligt langt væk fra. Der er tale om facadebelysning i blålige striber, som står tydeligt frem over et stort areal, der ellers har landligt udtryk.
Samtidig er det særligt generende for den beboelse der har direkte udsigt til området – dette gælder særligt Bering og Sønderholmvej m.v. Med de nye bygninger vil endnu flere områder blive generet af lyset og opleve, at landskabets udtryk forandrer sig markant. Da der samtidig er tale om et tillæg til kommuneplanen, er det fællesrådets opfattelse, at man skal være mere forsigtig i forhold til indvirkningen på områdets udtryk som følger af det visuelle udtryk.

Dette har fællesrådet allerede ved høring om evt. lokalplan for området svaret, men der er i lokalplansforslaget ikke taget højde for det. I stedet er der givet tilladelse til at fortsætte den meget markante belysning på meget store bygningsmasser. Det undrer os! Der må kunne findes andre måder at belyse området på – fx med projekterer rettet mod bygningerne i stedet for.
Der skal være særlig opmærksomhed på, at det kommende cykelsti-system skal krydse indkørsel til Hørkram og det skal derfor sikres med trafiklys.

På vegne af Kolt-Hasselager Fællesråd.
Karen Balling Radmer
Formand
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Karen Balling Radmer

Indsendt

20/11/2021 11:27

Sagsnummer

HS7069976

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Hasselager - Kolt
Hørings-id

H372

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00