Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Viborgvej 47, 49, 53, 55 og 57, Åby

Mulighed for at skabe byudvikling Viborgvej 47-57

Århus. 12.10.21

Teknik og Miljø – Karen Blixens Boulevard 7 – 8220 Brabrand


Bemærkning(er) til mulighed for at skabe ny byudvikling på adresserne Viborgvej 47, 49, 53 og 57 8010 Århus V.


En privat bygherre har spurgt til muligheden for at skabe en ny byudvikling(!) på adresserne ovenfor, og Aarhus Kommune synes umiddelbart, at planerne harmonerer godt med visionen og retningslinjerne i Kommuneplan 2017.
I denne plan fremhæves byvækst i prioriterede akser med et gældende mantra af fortætning og øget fremkommelighed, hvilke to hensyn vel ikke til enhver tid vil gå hånd-i-hånd. Man synes at se potentiale for byvækst mellem Frydenlund og Bispehaven med fokus på områderne ved Frydenlundcentret og Hasle Torv. De ovenstående adresser med deres nære beliggenhed til Frydenlundcentret synes for bygherren og evt. Kommunen at have interesse i den sammenhæng.
Et byggeri på fire etager, som er tænkt i en hesteskoform på adresserne 47, 49, 53 og 55, vil med sin højde ned mod Vestre Kirkegård visuelt virke forstyrrende og påtrængende i modsætning til et byggeri i to etager. Men en hovedindvending mod projektet (fire etager eller to) er de trafikale forhold langs Viborgvej med øget til- og frakørsel fra det påtænkte byggeri. Trafikken ad Viborgvej er mildest talt tæt – til tider absurd tæt. Endvidere nødvendiggør et bus-spor på Viborgvej over en længere strækning trafikken i retning af byen afviklet i et spor - det samme gælder ud ad byen. Trafikken til det forslåede byggeri skal fra Viborgvej svinge ind i bebyggelsen, hvilket vil fortætte trafikken og føre til kødannelser. Der vil ikke kunne etableres en venstresvings-bås (Viborgvej er for smal). Letbanens 2. etape vil muligvis yderligere skabe vanskeligheder.
Jeg går ud fra, at man i forbindelse med projektet ikke spekulerer i tilkørsel fra Kirkegården og heller ikke fra Fenrisvej, der i så fald skulle kraftig udvides for at muliggøre et venstresving ind på det foreslåede byggeri samt en sløjfning af en del af Kirkegården.

Man kan vel nok fornemme en mangel på entusiasme for projektet hos undertegnede, og jeg vil kraftig opfordre til at undlade en gennemførelse af dette.

Med venlig hilsen Johnny Christensen – Svalevej 10 – 8210 Århus, V
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Johnny Christensen

Indsendt

11/10/2021 16:15

Sagsnummer

HS9975063

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Åby
Hørings-id

H378

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00