Hermed indgivelse af høringssvar

Høringssvaret fokuserer på den fremlagte plan, men vil også gerne adressere de lokale forhold, som også har en betydning for planens realisme. Høringssvaret et bygget op om de punkter, kommunen ønsker adresseret.

1. Hvilke potentialer og udfordringer du ser i området?

Området er på nuværende tidspunkt domineret af et-plans huse, og et 6 etagers byggeri, vil i høj grad skæmme området, og vil kunne ses som et dominerende kendetegn i mange kilometers omkreds. Den nuværende plan tolkes i høj grad, som et forsøg på at tækkes den private projektudvikler, og skabe incitament for at bygge. Alle er enige om, at det er godt med en renovering og gentænkning af centeret, men den nuværende plan med 6 etager og tilhørende p-hus giver mindelser om forfejlede projekter i f.eks. Ørestaden i København. Dette er også holdningen uagtet, at bygningen kun er 6 etager på et enkelt punkt. 6 etager er stadig for højt, og 3-4 må være maksimum.

Området er præget af en i forvejen kaotisk trafikal situation rundt om Sølystskolen, hvor infrastrukturen er dimensioneret efter de forhold, der var gældende, da skolen blev bygget. Områdets børn færdes til og fra skole i tæt trafik, og både trafikken omkring Rema 1000 og butikkerne på Gåseagervej gør, at en yderligere fortætning virker uigennemtænkt.

Et yderligere aspekt er støjskærmning. Man har i sin tid ikke ført støjhegn fra Mejlbyvej, og op til og med slutningen på Gåseagervej. Det nuværende projekt, som vil trække mere trafik til området, har en helt klar slagside i forhold til støjskærmning, og projektet bør, uanset antallet af etager ledsages af en basal støjskærmning af området ud imod Grenåvej. Projektet står på den måde i skærende kontrast til de ønsker og ambitioner kommunen fremlægger i støjhandlingsplanen. Her i antager man en jævn støjbelastning hele vejen op ad Grenåvej. I den antagelse har man helt oplagt ikke taget højde for den manglende støjskærmning på den nævnte strækning.


2. Hvordan bæredygtighed kan indtænkes i området?

Vi anerkender, at flere mennesker i færre huse er mere bæredygtigt set i forhold til fx co2 udledning, og at man på den måde, lidt forsimplet kan se 6 etager som bæredygtigt. Vi stiller os dog tvivlende over for, om denne antagelse holder i dette tilfælde, og man kan frygte, at et stort byggeri reelt set ikke skaber et bæredygtigt levested, som folk har lyst til at bo i længe. Vi ser en reel risiko for at man laver en blok med hyppig til og fraflytning, hvor det hurtige og billige byggeri har forrang for det at skabe et område, som folk vil blive boende i. Pt. er der skabt et område, som folk bor i mere end 40 år. Det er mere bæredygtigt end at stuve mange mennesker sammen på lidt plads, som de ikke vil blive boende i særligt længe.

Man bør desuden overveje at bruge den p-plads, som på nuværende tidspunkt er sat til at blive et p-hus, så det bliver et grønt areal, hvor de børn der færdes i området, kan få en tryg og god tur til den lokale skole og det lokale gymnasium. Flere p-pladser og øget adgang giver mere trafik, og dette er meget bekymrende for borgerne i området.

3. Hvordan fællesskaber og byrumskvaliteter kan indtænkes i området?

På nuværende tidspunkt har kommunen bedt udvikleren om at lave et udkast til det projekt, som vil generere mest profit for udvikleren selv, og der er i det fremsatte forslag ikke tænkt fællesskab og gode byrum ind, kun i regi af arealerne indenfor byggeprojektet. Projektet vil lægge yderligere pres på skolen og det omkringliggende område, og vil skabe et tryk på de trafikale forhold som ikke synes holdbart.

Byrumskvalitet kunne f.eks. skabes, hvis man tænker projektet ned i skala, med maksimalt 3 etager, og anvendte p-pladsen foran Rema 1000 til et fællesareal, som ville skabe gode rammer for livet rundt om skolen. Det ville desuden styrke bindingen mellem Egå og Gammel Egå. Dette ville kræve støjskærming, men ville, set fra vores perspektiv være det rigtige at gøre. Man kunne her skabe et byrum, hvor børn og voksne kunne færdes, og der kunne opføres aktiviteter og fællesrum, som ville styrke området og styrke den tiltrækningskraft centeret vil have på de omkringliggende områder. P-huset er således en afledt effekt af, at man ønsker at bygge mange lejligheder, som der kan tjenes penge på at sælge. Et p- hus har så vidt vi ved aldrig tilført noget godt til et boligområde, kun til f.eks. indkøbscentre.


4. Hvordan vi skaber en god sammenhæng med naboområderne?

Indledningsvist kan man som borger i området sige, at den nuværende plan ikke styrker sammenhængen med naboområderne, men i stedet skaber en barriere. Man kan måske sige, at folk vil komme til et nyt center, og få en god oplevelse. Det er også en god ide, men ikke i den nuværende skala. Man bør se det her som mulighed for at skabe et center med færre etager, og med fokus på at lave et byrum, som kan bruges af mange, og ikke et stort indkøbscenter, med en stor mængde tilhørende lejligheder.

Man skal som kommune huske, at skolen og gymnasiet er et omdrejningspunkt for området, og at sikker færdsel omkring områdets institutioner, og børnenes muligheder for at færdes trygt i området, bør have forrang for yderligere trængsel og kommerciel udvikling af, hvad der er og skal fortsætte med at være et beboelseskvarter.


5. Er der øvrige forhold, som du mener er af afgørende betydning for den kommende planlægning?

Her bliver vi nødt til at sige ordentlig inddragelse. Som i mange andre lignende processer oplever vi, at dette må betragtes som en skindhøring. Meget få borgere opdager denne høringsportal, og der er meget få, der er klar over, at projektet overhovedet er planlagt. Måske nogle af de mange ressourcer der er lagt i at lave hjemmesiden kunne bruges bedre ved rent faktisk at spørge borgerne, og lave høringer inden projektet bliver projekteret. Det har man gjort for de nærliggende boliger, men slet ikke for det samlede området. Jeg tror man kan være ret sikker på, at der havde været mange flere høringssvar hvis denne side havde været kendt. Man kan desuden se, at udvikleren selv har skrevet et høringssvar. Der er markant forskel på det der skrives i det pågældende høringssvar, og det materiale der er lagt op på portalen her er ret stor, og det kan godt virke en anelse mærkeligt.