Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Egå Center Øst

Vi ønsker at bevare lys og luft

Nuværende beboere i Egå ønsker at bevare lys og luft, som den lave bebyggelse i Egå giver dem nu - ligeledes ønsker de, at kommende beboere får samme oplevelse af Egå. Dette vil kommende beboere dog ikke få med et nyt etagebyggeri på 6 etager. Et forbedret og moderniseret Center Øst er et forslag, som de fleste i Egå ønsker velkomment, såfremt det fortsat giver plads til lys og luft.
Vi foreslår rækkehuse i to etager, samt at der ud mod Grenåvej etableres to, max tre, etagers bygninger, hvor nederste etage eventuelt kan benyttes af erhvervsdrivende. Alt andet vil desværre medføre fortætning af området, trafikale problemer og deraf mere trafik og forurening. De nuværende beboere i Egå kan, som det er nu, ikke alle få passet deres børn i nærområdet pga. pladsmangel. Opførelse af en 6 etagers bygning vil medføre endnu flere familier med behov for pasning. Dette er der umiddelbart ikke taget højde for i forslaget.
Ligeledes er de trafikale adgangsforhold allerede nu et problem for området. Når man som gående/cyklende krydser eksempelvis Egå Havvej fra Bredkær Tværvej, skal man holde øje med ikke mindre end 5 udkørsler på én gang. Dette er et sandt mareridt med børn - endda på en skolevej. Såfremt et byggeri i 4-6 etager bliver opført, vil det skabe mere trafik, som alt sammen skal kunne komme rundt i området. Vi ønsker alle, eksisterende som nye beboere, et område, hvor børn kan færdes sikkert og frit.
Lys og luft er noget af det, som vi som beboere i Egå værdsætter højt. En 4-6 etagers bygning vil skabe en stor barriere for udsyn mod marker og Gl. Egå/Hjortshøj, som vi i Egå i dag kan nyde. Desuden vil en 4-6 etagers bebyggelse skabe indbliksgener for de nærliggende beboere.
Vores forslag til velegnet bebyggelse er derfor som nævnt, at der etableres bebyggelse i 2 etager, samt en eller flere 2, max 3, etagers bygninger langs Grenåvej, hvor erhvervsdrivende kan anvende nederste etage. Butikker, cafeer og grønne områder/fortov til udeservering eller markedsdage, som der er tradition for i det nuværende Center Øst, vil være meget værdsat og vil sikre, at vi som beboere fortsat vil holde meget af Egå.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Christina Juel Andersen og Kasper Lund Andersen

Indsendt

01/12/2021 15:10

Sagsnummer

HS3058353

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Skæring - Egå
Hørings-id

H393

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00