Jeg vil blot opfordre til, at man indtænker både beskæftigelsespolitikken i sig selv, da den indeholder alt for lidt fokus på ensomhed eller brugernes generelle trivsel over hovedet. Men også de borgere og aktører, som er omfattet af beskæftigelsesindsatsen i kommunen.
Det vil være oplagt at rette fokus på ensomhed ifm. beskæftigelse både til gavn for borgeren, og som en støtte til at fastholde uddannelse eller job.
Det er også mærkværdigt, at der slet ikke bliver nævnt en sammenhæng til beskæftigelsespolitikken i det forslag til en strategi, der her er i høring. Specielt når der under statistik og tal står:
"Hver 10. ung i alderen 16-24 år er uden tilknytning til uddannelse
eller arbejdsmarkedet, og blandt dem føler hver fjerde sig ensom."
"Blandt arbejdsløse personer oplever 23% svær ensomhed.
Det er en firdobling set ift. folk der er i arbejde."
"Risikoen for at føle ensomhed bliver firdoblet, hvis du har en
længerevarende psykisk lidelse"
Alle sammen er ting, der er yderst aktuelt, hvis man er arbejdsløs. Specielt bør der være en ekstra fokus på de aktivitetsparate, der er ekstra udsatte og ofte har psykiske problemer.
Der mangler fokus på og vejledning til sociale tilbud rettede mod folk uden for beskæftigelse. Derudover så mangler der også et konkret social fokus i flere tilbud. Så det bør også skrives ind i udbudsbetingelserne af fx uddannelseslinjen, så man ikke fjerner de tilbud, der rent faktisk lægger vægt på borgernes behov, som fx IDA, der røg ud efter sidste udbudsrunde! Man bliver nødt til at have fokus på kvaliteten af tilbuddene også på det sociale aspekt. Det havde man desværre slet ikke ved sidste udbud, og det mangler også helt generelt i beskæftigelsesindsatsen i Aarhus Kommune.