Ny Brendstrupvej - Barrierer for faunas mobilitet mellem Geding-Kasted Mose og de Bynære Naturområder.

11-5-2022
Jørgen Hammershaimb
Naturfaglig på sitet www.koldkærbæk.dk
mail: koldkaerbaek.dk@gmail.com

Ny Brendstrupvej - Der kan påregnes mærkbar barriere for faunaens mobilitet i faunakorridoren fra Geding-Kasted Mose til de bynære naturområder ved Vestereng, Hospitalssøerne og Brendstrup skov. (Høringssvar på ideoplæg)

Det skyldes, at det brede vejforløb med 4 spor samt cykelsti på begge sider vil blive en barriere for faunakorridorerne i området. Det er kritisk for dyrene at passere så bredt et vejforløb med meget trafik med forholdsvis høj hastighed.

Faunaens mobilitet i det åbne landskab sker ofte langs vandløb og læhegn.

Se venligst vedhæftet kort over områdets vandløb og udkastet til Ny Brendstrupsvejs 2 linieføringer- kortet er udarbejdet af www.koldkærbæk.dk

Det drejer sig om:
Faunakorridoren fra Geding-Kasted området ud mod Egå Engsø.
Den går primært gennem Egådalen.
Et strøj går også via Kærbygaard Østenge, Topkær og Humlehus Eng.
Faunakorridoren fra Geding-Kasted området ind til de bynære naturområder ved Hospitalssøerne, Vestereng og Brendstrup Skov.
Kærbygaard Østenge, Topkær, Revelhøj og Brendstrup Eng
Kærbygaard Østenge, Topkær, Humlehus Eng, Overdrev øst for Agro Food Park.

Fauna i området
Igennem de seneste 14 år er faunaen indgående undersøgt i området.
Se www.koldkærbæk.dk/wildlife-monitoring-by-using-trail-camera-wildkamera Det drejer sig primært om pattedyr og fugle, men også padder og insekter.
For pattedyr er der registreret flere end 20 arter, først og fremmest:
Grævling har en god bestand i området, primært i områderne, hvor der er skråninger (flere beboede grævlingegrave). Men også i udkanten af Brendstrup landsby samt området ved Revelhøj op mod Mariendalsvej er der registreret grævling. Dvs. at der findes grævling ca. 5 km fra Aarhus Rådhus.
Odder, som er på den danske rødliste over truede dyr og planter. Det betyder at ikke kun arten selv, men også dens levested er beskyttet. Det er kendt, at der er en bestand af oddere i Egåen. Men mindre kendt at odderen også lever i de mindre tilstødende vandløb som Koldkær Bæk. Det er bemærkelsesværdigt, at odderen flere gange er registreret i de mindste vandløb helt oppe mellem Revelhøjvej og Mariendalsvej. Her er bl.a. registreret en odder-hun med sine 2 unger. Odderhun med en unge er også registreret andre steder i området, ligesom der adskillige gange er registreret legende hun- og hanodder sammen. Odderens levesteder er beskyttet i området, hvor den kommende Ny Brendstrupvej kommer til at forløbe.
Af andre sjældne pattedyr kan nævnes Brud, Lækat og Ilder.
Af mere almindelige arter kan nævnes Hare (god bestand, men gået tilbage på landsplan), Rådyr (god bestand, om vinteren ofte i flokke på op til 20 - kan være en risiko for bilister), Ræv, Mårhund, Husmår, Pindsvin, div. musearter.
Se mere på www.koldkærbæk.dk/pattedyr

Af fugle er registreret godt 130 forskellige arter. Der yngler bl.a. pænt med Viber og Agerhøns, som på landsplan er gået meget tilbage. Desuden kan nævnes ynglende Rørhøg, Musvåge, Tårnfalk, Skovhornugle og Natugle. Se mere på www.koldkærbæk.dk/fugle-artsliste

Faunapassager.
Faunapassager en et vigtigt element til at nedsætte store vejanlægs barrierer for faunaens mobilitet, samt nedsætte risikoen for bilister i forbindelse med påkørsler af større dyr.

I den erkendelse blev der omkring 2012-13 i forbindelse med de store anlægsarbejder med Paludan Müllersvej, hovedvejen Carl Krebs' vej ind til Aarhus Universitets Hospital samt Agro Food Parkvej etableret 3 faunapassager, hvor Koldkær Bæk løber under disse trafikerede veje.

Nogle år senere da vegetationen omkring faunapassagerne var groet til og dyrene havde vænnet sig til faunapassagerne, blev dyrenes brug af faunapassagerne undersøgt. Det skete primært med vildtkameraer samt indsamling af eskrementer samt kortlægning af dyrespor.
Undersøgelserne viste, at faunapassagerne er en stor succes - en del dyr anvender faunapassagerne - heraf nogle sjældne arter. Der kan nævnes Odder (rødlisteart), Grævling, Ræv, Husmår, Ilder, Lækat, Mink, Pindsvin, Hare, div. musearter, butsnudet frø.

Se mere på www.koldkærbæk.dk/dyrenes-brug-af-faunapassage
samt på www.koldkærbæk.dk/videoklip-af-dyrenes-anvendelse-af-faunapassagerne-ved-koldkaer-baek


Der anbefales faunapassager samt paddehegn ved Ny Brendstrupvej
For at begrænse Ny Brendstrupvejs barrier for faunaens mobilitet, samt for at mindske bilisternes risiko for at påkøre større dyr anbefales det, at der etableres faunapassager, hvor Ny Brendstrupvej passerer vandløb.

Dette bør kombineres med Paddehegn, som synes ikke kun at have effekt på padder, men også på en del pattedyr.

Til dette høringssvar er ud over foto af paddehegn ved Søftenvejen/Nymøllevej også fotos af Faunapassagen ved Carl Krebs' vej ved AUH (ved besigtigelse maj 2022 blev der konstateret en del dyrespor inde i faunapassagen).
Det er vigtigt at notere, at vandløbet ved Carl Krebs' vej har nogenlunde samme bredde, som de vandløb, som vil løbe under Ny Brendstrupvej.
Desuden har Carl Krebs' vej ca. samme bredde som Ny Brendstrupvej (4 sporet vej samt cykelsti på begge sider).
Når vejanlægget er så bredt, er det nødvendigt tilsvarende at øge diameteren på faunapassagen. Dyrene tør ikke gå ind i en lang smal tunnel.
På sigt må vandmængden i de mindre vandløb påregnes at stige, ligesom skybrud bliver hyppigere. Derfor er det vigtigt ved etableringen at dimensionere faunapassagerne med den rette størrelse.
Derfor er det anbefalingen, at faunapassagerne ved Ny Brendstrupvej får samme dimension som faunapassagen ved Carl Krebs' vej.

Fritlægning af rørlagte vandløb samt etablering af regnvandssøer
I forbindelse med etableringen af Ny Brendstrupvej anbefales det, at rørlagte strækninger af vandløb fritlægges, samt at der etableres regnvandssøer. Dette af følgende årsager:
Fritlagte vandløb har meget højere biodiversitet end rørlagte vandløb.
Slynger man vandløbet, bliver biodiversiteten endnu højere.
Slyngning dæmper vandets gennemstrømningshastighed.
Ved at omlægge forløbet af mindre vandløb, kan man være med til at styre dyrenes spredningsretning hen til en faunapassage. Herved er der mulighed for at mindske vejanlæggets barrierer over for faunaens mobilitet. Ligeledes mindskes bilisternes risiko for at påkøre dyr.
Ved byudviklingen af Mariendal samt etableringen af Ny Brendstrupvej må mængden af overfladevand forventes at stige betragteligt. Dertil kommer byudvikling andre steder i nærområdet, hvor vandet videreføres til Koldkær Bæk. (f.eks. på den tidligere Journalist Højskoles arealer ved Vestereng)
Derfor bør der på strategiske steder etableres regnvandssøer til opsamling af regnvand ved skybrud.
Regnvandssøer har en positiv indflydelse på biodiversiteten
Regnvandssøerne forsinker vandets videre færd og dermed erosion af vandløbene samt oversvømmelsesrisiko ved skybrud.

6 steder med barrierer for faunaens mobilitet ved Ny Brendstrupvej
På det vedhæftede kort er de 6 punkter markeret. For at lette overblikket, er både det østlige og det vestlige linieforløb indtegnet på samme kort (det er forstået, at kun det ene af dem skal gennemføres).

NB. NB. Pga. tørke-rekorden i foråret 2022 er vandløb og vandhuller væsentlig mindre, end de er i år med normale nedbørsmængder. Dette bør tages i betragtning, ved evt. besigtigelse af punkterne.

Punkt 1 Hvor Ny Brendstrupvej krydser Revelhøjvej

Her er det planen at Revelhøj vej som cykel og gangsti skal føres under Ny Brendstrup i en tunnel.
Få meter vest for den kommende Ny Brendstrupvej er et mindre vandløb.
Tunnelen til gang- og cykelsti er ikke foreneligt med vandløbet. Vandløbet kan næppe føres under gulvniveau på den dybtliggende tunnel. Det er heller ikke foreneligt med dyrenes mobilitet langs vandløbet.
Vandløbet kommer fra små søer og kildevæld længere opstrøms mod Mariendalvej. Det er udspring for en forgrening i Koldkær Bæk.
I dette opstrømsområde er flere gange registreret odder (bl.a. hun med 2 unger), grævling, forskellige mårdyrarter, foruden mere almindelige arter (ræv, hare, rådyr). Sandsynligvis følger de vandløbet i deres færden.
Omkring 2019 blev vandløbets underføring under Revelhøjvej udskiftet fra et ældre stort cementrør til et meget lille plastrør, som nu næsten er tilsandet.
Måske var det en ide, at forflytte vandløbet ca. 100 m længere vestpå, så det forenes med den del af vandløbet, som idag er rørlagt (det mørkeblå vandløb vest og nord for kortets punkt 1). Herved forventes vandmængden i det åbne forløb at blive forøget betragteligt. Hvor vandløbet føres under Revelhøjvej, bør det ske i et cementrør med en diameter på ca. 80-100 cm.
Måske kan der i forbindelse med evt. forflytning etableres en mindre regnvandssø?

Punkt 2 Kommende vejkryds mellem forbindelsen mod Paludan Müllersvej og den østlige/vestlige linieføring

Det kommende vejkryds med evt. højre og venstresvingsbåse samt cyklestier på begge sider må påregnes at lægge beslag på et anseeligt areal.
En ekstra udfordring bliver, hvis der skal laves en ny tilkørsel for beboerne fra Kasted via Revelhøjvej.
I dette område er flere vandhuller og kildevæld. Nogle af dem synes at være udtørret indenfor de seneste år. (de lyseblå og mørkeblå vandområder sydvest og syd for kortets punkt 2).
I dette område er flere gange registreret odder, grævling, forskellige mårdyrarter, foruden mere almindelige arter (ræv, hare, rådyr). Sandsynligvis følger de vandløbet i deres færden.
Her bliver der udfordringer med, hvordan vandløbene og en faunapassage skal forløbe i forhold til vejkrydset og de tilhørende veje.
Måske er det mest hensigtsmæssigt at sammentænke punkt 1 og 2?
Måske kan der i forbindelse med evt. forflytning etableres en mindre regnvandssø?

Punkt 3 Ny Brendstrupvejs tilslutning til Paludan Müllersvej

I dette område sammenføres 3 vigtige vandløb. Dels vandløbet fra Revelhøj, dels vandløbet fra Brendstrup grøft. De løber sammen med vandløbet videre mod Egå.
Uheldigvis er vandløbene i dag rørlagte på alle 3 sider af sammenføringen(de mørkeblå vandløb sydøst for kortets punkt 3).
Ved store regnmængder giver de rørlagte vandløb anledning til omfattende oversvømmelser af arealerne. De tilstopper pga. plantemateriale, plasticposer ol.
De rørlagte vandløb medfører, at når dyrene følger det åbne vandløb, og det ophører, bliver deres videre færd mere diffust.
Dette diffuse forløb er særligt udpræget hvor Brendstrup gøft bliver rørlagt. Når der er faldet sne, er der mange dyrespor i nordøstlig retning ned til faunapassagen under Agro Food Parkvej. Når der er afgrøder, ses tydeligt en stor dyreveksel samme sted.
Derfor foreslås det, at det 3-sides rørforløb fritlægges, samtidig med at der etableres en faunapassage for Brendstrup grøfts forløb under Ny Brendstrupvej. Det er med til at sikre faunakorridoren ind mod de bynære naturområder.
Desuden er der planer om en ny stikvej fra Agro Food Park til Ny Brendstrupvej. Den forventes at blive 2 sporet med cykelsti på begge sider. Samme bredde, som den nuværende Agro Food Park vej.
Vandløbet fra Revelhøj skal føres under den nye stikvej. Her er der behov for en faunapassage af en vis størrelse. Her kan påregnes de samme dyrearter, som er registreret i den nuværende Faunapassagen under Agro Food Parkvej og registreret under punkt 1 og 2. De vigtigste arter er Odder og Grævling.
Der bør overvejes etablering af en regnvandssø vest for Brendstrup grøft.

Punkt 4 Gammelt læhegn som gennemskæres af Ny Brendstrupvej

I området forløber et meget gammelt læhegn, primært af store ca. 100 årige mirabelletræer.
Det giver en stor blomstring, samt senere mængder af nedfaldne mirabeller (og mirabellesten), til stor gavn for mange pattedyr, fugle og insektet.
I læhegnet er også en del andre træer og buske foruden forskellige urter.
Der er mange døde træer og grene i læhegnet.
Læhegnet står på et skrånende terræn.
Ovenfor læhegnet ligger et lille vandhul. Under normale nedbørsforhold løber der et lille vandløb fra vandhullet ned gennem det gamle læhegn, i retning af Topkær mose. Ca. halvvejs nede forsvinder det lille vandløb. Sandsynligvis rørlagt. I meget tørre perioder kan vandløbet tørre ud.
I læhegnet findes en beboet grævlinge- og rævegrav. I læhegnet er registreret næsten alle pattedyr for området (undtagen odder).
Der er stor trafik af pattedyr i og ved læhegnet. Et vigt element i Faunakoridoren mellem Geding-Kasted mose og de bynære naturområder.
Omkring vandhullet er i nogle år registreret op til ca. 120 hulkravet kodrivere, lille vandsalamander og mange insektarter. Vandhullet burde undersøges nærmere. bl.a. for stor vandsalamander. Desværre er vandhullet ved at vokse til med Rødel. Det vil være ønskeligt, hvis vandhullet kunne blive fritlagt og renset op. For at bevare plantesammensætningen, er det også ønskeligt, hvis vegetationen kan bive slået. Et oplagt sted at udsætte løvfrø.
I forbindelse med Ny Brendstrupvejs gennemskæring, mistes en betydelig del af det gamle læhegns naturkvalitet.
Der bliver sandsynligvis behov for paddehegn på begge sider af Ny Brendstrupvej ved gennemskæring af læhegnet. Måske er der også behov for et decideret vildthegn for at mindske risikoen for påkørsel af større dyr som rådyr.
Det bør overvejes, om der kan etableres et nyt bredt læbælte med varierede træarter og buske. Det kan gå fra den nordligste del af det gamle Mirabellelæhegn. Videre langs Topkær mose, for mod øst at blive forbundet til et andet læhegn, som fører mod sydøst. Herved genskabes faunakorridoren mellem Geding-Kasted mose og de bynære naturområder.

Punkt 5 og 6 Ny Brendstrupvejs forløb over Egå

Set ud fra en naturmæssig synsvinkel er en langstrakt bro på stolper klart at foretrække frem for jorddæmninger helt hen til Egå og en kort bro.
Jorddæmningerne vil virke som en barriere for faunaens mobilitet langs åen og i hele ådalen.
Ved punkt 6 er vandløbet på begge sider af den østlige lineføring idag rørlagte(de mørkeblå vandløb vest, syd og øst for kortets punkt 6). Det bør overvejes at fritlægge disse vandløb.
Hvis den østlige lineføring vælges, bliver der dog behov for en form for Faunapassage under Ny Brendstrupvej. Tilsvarende ved passagen under Nymøllevej.
Det bør overvejes at etablere en regnvandssø på de laveste arealer af Humlehus Eng samtidig med at det rørlagte vandløb på arealet fritlægges.

Hvis der ønskes yderligere oplysninger, eller besigtigelse på arealerne, er man velkommen til kontakt på nedenstående mailadresse.

Høringssvar til ideoplæg om Ny Brendstrupvej er indsendt af

Jørgen Hammershaimb
Naturfaglig på sitet www.koldkærbæk.dk
koldkaerbaek.dk@gmail.com