LSTK-fællesrådet kan bakke op om Kasted og Omegns Beboerforenings høringssvar.
De to linjeføringer i oplægget fra Kommunen rummer flere ting som LSTK-fællesrådet også finder bekymrende. De vil påvirke drikkevandsområder, ødelægge sårbar natur, skabe indelukkede områder for det vildt, der i området og indespærre Kasted. Det vil også være et tilbageslag for Kommunens eget “Et grønnere Aarhus med mere blåt” og ”Vision Mølleådalen”, som er udarbejdet i samarbejde mellem Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd, Mollerup Golfklub og LSTK-fællesrådet.
Yderlig og nøje afvejning af fordele og ulemper af de to linjeføringer er derfor nødvendige.
LSTK-fællesråd vil også gerne opfordre til at Kommunen afsøge mulighederne i den foreslåede alternative linjeføring i Kasted og Omegns Beboerforenings høringssvar i bilag 2. Dog bør linjeføringen for Marienlystvej føres op mod AUH Indgang A på hospitalets vestlige side. Det vil kunne skabe muligheden for et lyskryds, hvor Marienlystvej, Paludan Müllers Vej og udkørslen fra AUH Indgang A møder hinanden. Dermed kan trafikken fra Tilst føres direkte ind til AUH, eller fordeles mod nord og syd.
Helt overordnet ville en tidligere inddragelse af LSTK-fællesrådet og de lokale beboerforeninger kunne have skærpet og opkvalificerede Kommunens oplæg. Vi vil fra LSTK-fællesrådets side derfor forsat opfordre til tidlig inddragelse. Men vi vil også opfordre til, at der udarbejdes en helhedsplan for LSTK-fællesrådets område.
Løsningerne for alle der bor her, og alle der arbejder her, eller blot passere igennem, skal findes i fælleskab.
På vegne af LSTK-Fællesrådet.
Filippo P D'Andrea, formand