Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Ny Brendstrupvej

Bevar biodiversitet, landsbymiljø og grundvand

Som borger på Kærbyvej, der kender både den lokale trafik og det lokale dyreliv indgående, er jeg meget ked af og undrende over, at vejføring Vest er i spil som en mulighed. Særligt er jeg ked det på vejne af det rige dyreliv, der lever og færdes på tværs af området, så som råvildt, ræve, harer, flagermus og et stort, varierende fugleliv – for ikke at tale om biodiversiteten af div. insekter. Her findes istidsåsen, gravhøje og andet natur som er helt unikt i Aarhus.
Men hvor meget det end skær mig i hjertet, lader det ikke til at de §3 beskyttede vandløb, den bevaringsværdige landsby og de bevaringsværdige gravhøje, dyreliv eller biodiversiteten har betydning, når der skal udvikles på byen – lad blot vejen sno sig lidt, og lav en bro over åen, så er naturen bevaret. Hvordan kan dette være rigtigt, spørger jeg mig selv?
Da naturen ikke lader til at have en værdig stemme i denne sammenhæng, vil jeg i dette høringssvar i stedet trække 2 ting frem, som jeg mener er særlig vigtig at VVM’en redegør for, da det har en stor betydning for store dele af Aarhus.

1) VVM’en bør redegøre for risikoen for kontaminering af grundvandet ved løsning med bro over ådalen
Området omkring Kasted er kendt for at være en afgørende kilde til grundvand til Aarhus. Grundvandet ligger meget højt i området og etableringen af en vej, samt den øgede trafik vil højne forurening i området. Vælges vejføring Vest, er det ydermere nødvendigt med en bro over ådalen. Ved opførelsen af en sådan bro, vil der skabes kontakt til grundvandet, der vil gøre området omkring broen yderst sårbart for forurening direkte til grundvandet. En ressource Aarhus ikke kan undvære.

2) VVM’en bør redegøre for Søftenvejens kapacitet ved den tilførte trafik samt mulighed for adgang til motorvej
Som lokal i området, der dagligt kører mellem Kasted og Lisbjerg ved jeg hvordan morgen- og eftermiddagstrafik ser ud på Søftenvejen – hver eftermiddag snegler trafikken sig afsted. Både vejføring øst og vest leder trafikken ud på Søftenvejen. Til trods for at byrådet til drøftelse af dette emne, på tværs af partier har ytret ønske om, at trafikken skulle tilsluttes motorvej, er der ikke kommet et udspil omkring dette. Jeg ser ingen måde hvorpå Søftenvejen kan bære det øgede pres, og må derfor konkludere, at den øgede trafik vil blive til stor gene for alle de bilister, der dagligt kører nordpå ud af byen. Derfor er jeg uforstående for den grundlæggende præmis for både den østlige og vestlige vejføring. Men når trafikken alligevel vil stå stille, når den rammer Søftenvej, vil jeg da gerne slå et slag for, at kommunen vælger den østlige vejfoøring og sparrer de mange millioner, der er i forskel mellem de to vejførringer.

Andre ønsker til VVM
Yderligere ønsker jeg at VVM’en omfatter bevaring af landsbyen, påvirkning af dyrelivet, div. trafikberegninger gennem Kasted, muligheder for at komme til Kasted fra kærbyvej til fods og cykel, generel miljøbelastning fra etablering og alm. brug af vejene, , lydgener for naboer til vejen.

Kasted er en helt unik by med et sundt og rigt lokalliv, der har rigtig meget med hinanden at gøre. Vi er kede af, at udspillet om vejføring Vest vil skille os naboer ad og vores børn fra deres skolekammerater.
Den vestlige vejføring vil alt i alt være til stor gene – både for øje og øre, for os i Kasted, der netop har valgt denne unikke plet i Aarhus for sin smukke natur og berigende naboskab.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Vibeke Follmann

Indsendt

17/05/2022 20:13

Sagsnummer

HS0050689

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Tilst - Brabrand Nord
Hørings-id

H441

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00