Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Ny Brendstrupvej

Vejdirektoratets bemærkninger til høring af berørt myndighed i forbindelse med nyt vejanlæg mellem Viborgvej, Søftenvej og Palud

Til Aarhus Kommune
v/ Hanne Kaagaard Jensen


Vejdirektoratet har den 3. maj 2022 modtaget Aarhus Kommunes høring af berørte myndigheder vedrørende afgrænsning af indhold i miljøkonsekvensvurdering af en ny vejforbindelse mellem Viborgvej, Søftenvej og Paludan-Müllers Vej – ”ny Brendstrupvej”.

Eventuelle bemærkninger skal sendes senest den 18. maj 2022.

Vejdirektoratet høres som berørt myndighed, da Aarhus Kommune vurderer, at projektet kan medføre kumulation med Vejdirektoratets udvidelsesprojekt for E45 og tilslutningsanlæg 46. Vejdirektoratet ser frem til at læse miljøkonsekvensvurderingens belysning af de ændrede trafikale forhold ved etableringen af den nye vej, herunder særligt hvilken indflydelse etableringen af vejen kan få på Vejdirektoratets tilslutningsanlæg.

Denne trafikale vurdering vil også indgå i Vejdirektoratets videre vurdering af den nye vej i forhold til vejlovens § 20. I den forbindelse kan Vejdirektoratet allerede nu gøre opmærksom på, at Vejdirektoratet vil være opmærksom på, om Aarhus Kommune via trafikberegninger kan vise, hvilken betydning etableringen af den nye vej får på influensvejnettet, og at der planlægges for et robust vejnet, eksempelvis således at Søftenvej opretholdes som en trafikstærk gennemfartsvej.

Vejdirektoratet deltager gerne i en nærmere dialog om ovenstående.

Med henvisning til ovennævnte har Vejdirektoratet ingen yderligere bemærkninger til afgrænsningen af indhold i miljøkonsekvensvurderingen.

Venlig hilsen
Helle Ejsing
Landinspektør
Planlægning og myndighed (Middelfart)


Teglgårdsparken 102
5500 Middelfart
Telefon +45 7244 3333
Direkte +45 7244 2718
hejs@vd.dk
vejdirektoratet.dk
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Helle Ejsing

Indsendt

24/05/2022 09:54

Sagsnummer

HS0854110

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Tilst - Brabrand Nord
Hørings-id

H441

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00