Aarhus Skolelederforening
Høringssvar vedr. Bredere Børnefællesskaber
Ført og fremmest vil Aarhus Skolelederforening gerne kvittere for et grundigt forarbejde og en fin inddragelsesproces. Vi har set frem til at komme med vores høringssvar, men bemærker dog, at tidsplanen for høringsfasen er relativ stram set i relation til det omfattende materiale.
Aarhus Skolelederforening bakker op om at vi er sammen om at løse de største strategiske udfordringer i kommunen, som går på tværs af alle magistratsafdelinger, hvor en af de strategiske udfordringer er mental sundhed og mistrivsel.
… som Sigge Winther Nielsen skriver: ” vi skal fokusere på få månelandingsprojekter, som er så store og svære, at vi kun løser dem på tværs af offentlig, privat og civilsamfund. Entreprenørstaten åbner sig altså mod omverdenen og giver sig tid til at lege, udvikle, teste og skalere i et langt sejt træk for at bringe troen på politik tilbage”.
Det stigende arbejdspres vi ser i PPR, opleves også på skolerne, hvor såvel medarbejdere som ledere i stigende grad skal handskes med at forbedre inklusionsindsatser og et stigende antal børn i mistrivsel, som kræver blandt andet ekstra mødeaktivitet, sparring til medarbejdere, koordinerede indsatser i den pædagogiske praksis og løbende økonomiske omprioriteringer.

Grundlæggende tilgang om, at børn så vidt muligt skal have deres dagtilbud, skoletilbud og fritidstilbud i deres lokalområde
Overordnet er det en rigtig god idé, at børn så vidt muligt har deres skolegang i lokalområdet.
Det giver naturligvis udfordringer, hvis vi skal omstrukturere hele dette område, men ved fælles hjælp kan meget sikkert lade sig gøre.
Der skal dog være opmærksomhed på kapacitetsudfordringer f.eks. i forhold til Nest-klasser og i forhold til hvis alle skoler på længere sigt skal have en eller anden form for specialiseret tilbud. Nogle skoler vil ikke have overskydende kapacitet til at indrette Nest-klasser og heller ikke grupperum og lignende tiltag, som beskrives i forslaget. Samtidigt gøres der hermed opmærksom på at skoler med ledig lokalekapacitet i forvejen kan være udfordret af en skæv socioøkonomisk elevsammensætning. En anden tilføjelse er, at der altid vil være brug for en toning/profil for den enkelte specialklasse, og ikke alle elever med behov for specialtilbud kan rummes i en Nest-klasse eller i de klasser, som en klynge vil kunne oprette. Der vil derfor formodentlig fortsat være behov for by-dækkende specialklasser i den form, de har nu i en kombination med Nest-elementer mv.
Co-teaching, Nest og lign. kan være rigtige tilgange, men kræver ekstra ledelseskapacitet og faglig ledelse tæt på, når det skal lykkes og vedligeholdes over tid.
Aarhus Skolelederforening finder tankerne om klyngesamarbejde interessante og kan give nye og mere håndholdte muligheder for at arbejde med eksempelvis varierede klassestørrelser på specialområdet. Tilbageslusning til almenregi kan evt. også være en del af klyngesamarbejdet. Men igen en opmærksomhed på ekstra ledelse, mødeaktivitet, koordinering mm.




Børnene gør, hvad de kan, at det er de voksne, som skal gøre noget andet (børnesynet)
Aarhus Skolelederforening bakker op om børnesynet.
Et eksempel på, at de voksne også nogle gange skal gøre noget andet allerede i den tidlige indsats i samarbejde med dagtilbud: ”Nogle børn kunne måske undgå en indstilling til specialklasse i de første år efter skolestart, andre børn havde måske haft godt af en indstilling fra 0. klasse -> behov for samarbejde med børnehaverne i forhold til forståelsen af, hvilken ramme en almenklasse er”.

I hvor høj grad er løsningsmulighederne svar på de udfordringer, som fremgår af indsigter fra praksis?
Bemærkninger til de enkelte løsningsmuligheder
• Det er afgørende for praksisnær kompetenceudvikling og udveksling af kompetencer imellem special- og almenpædagogisk praksis, at man har for øje om der i denne udveksling trækkes på formelle specialpædagogiske kompetencer eller udelukkende erfaringsbaserede kompetencer. Derfor ser Aarhus Skolelederforening særligt positivt på sampraksis med PPR og på en model, hvor aktionslæring er i fokus, så lærere og pædagoger ikke er væk fra eleverne i længere tid ad gangen pga. kompetenceudvikling, da kendte voksne er vigtigt for elevernes og klassernes faglige udvikling og trivsel.
• Det har stor betydning at der løbende ses på muligheden for at nedbryde søjler og tænke på tværs af skole og UIAA. Det er opgaven der skal være styrende, og derfor bakker Aarhus Skolelederforening op om et samarbejde på tværs af søjlerne.
• Effektiviseringer af henvisningsproceduren til BUA er et godt og nødvendigt skridt. Det er fint at være afsøgende hos samarbejdspartnere om der er procedurer, der kan forbedres.
• Vidensbank vil kræve ekstra drift. Ideen er udmærket, men vi skal holde et skarpt øje med om udbyttet står mål med investeringen.
• Onboarding i PPR er den samme udfordring vi ser i de lokale enheder, og derfor bør der også lokalt gives mulighed for at der iværksættes løbende onboarding i forhold til forventninger til pædagogiske strategier, børnesyn, arbejdsmetoder og samarbejdsformer.
• Et boost til PPR kan få en værdi, når tilgangen tænkes sammen med hele strategien, som beskrevet i høringsmaterialet. Mere af det samme vil nok ikke have en særlig effekt. Aarhus Skolelederforening gør dog opmærksom på, at det vil kræve koordineret samarbejde med de lokale ledelser, så der bliver tale om samskabelse. Igen et tiltag, der kræver noget nyt og en hård prioritering i de decentrale enheder, for at der er samme retning på resurserne.
• Aarhus Skolelederforening vil advare mod at decentralisere de vidtgående støtteresurser i SFO. Med en decentralisering vil resurserne blive fordelt til alle SFO-afdelinger efter en fastsat fordelingsnøgle. SFO-afdelingerne vil være tilfældigt heldige, da ikke alle vidtgående handicap kan forudsiges via statistik. Som der står i forslaget, vil det kun ramme rigtigt i 77% af tilfældene. Støtteresurserne vil blive fordelt jævnt ud, efter fordelingsnøgle, og måske ramme der, hvor de reelle støttebehov er. Denne tilfældighed er skal vi undgå. Aarhus Skolelederforening har ikke kendskab til, at sagsbehandlingen på dette område skulle være særlig langsommelig og anbefaler at den nuværende tildelingsprocedure fastholdes
• Aarhus Skolelederforening ser ikke et væsentligt problem i forhold til behov for medfinansiering af specialtilbud, ved indstilling af børn fra andre distrikter til specialtilbud. Det er vores klare opfattelse at der, i samarbejde med PPR, arbejdes grundigt og seriøst med de pædagogiske indsatser længe inden et barn indstilles til specialtilbud, uanset, hvor barnet bor og hvor det går i skole. Når det kommer til en indstilling, sker det allerede nu i tæt samarbejde med PPR og ved fremstilling på dialogmødet. Dette arbejde vil formentlig blive yderligere professionaliseret, hvis flere af høringsforslagene vedtages.

Stadig opmærksomhed på underfinansieringen
Her og nu er skolerne udfordrede på den pressede økonomi på området og der er behov for tilførsel af økonomiske resurser.
Forandringen vil koste penge – men måske mere i starten end i det lange løb. Tidlig indsats: Hvis pengene bruges i B&U vil det måske i det lange løb have en positiv effekt også i MSO?
Aarhus Skolelederforening er nysgerrige på at blive klogere på, hvorfor vi ser en stigning i indstillinger til specialklasser. Stigningen i Aarhus de seneste år kan vel ikke forklares med befolkningstilgang i kommunen. Det kommer ikke til at løse udfordringen, at vi finder (nogle) årsager til stigningen, men måske kunne vi få øje på nogle faktorer, som vi kan gøre noget ved.
PPR må f.eks. have noget viden (der ikke er systematisk indsamlet) om profilerne på de elever, der indstilles, segregeringsgrad over tid i Aarhus Kommune og på de enkelte skoler og andre væsentlige faktorer.
Omvendt skal der selvfølgelig heller ikke bruges så mange ressourcer på dataindsamling, at tiden går fra PPRs betjening.