Gå til hovedindhold

Høringssvar

Analyse af bredere børnefællesskaber - løsningsmuligheder

Høringssvar vedr. bredere børnefælleskaber

Solbjerg juni 2022
Høringssvar vedr. bredere børnefælleskaber
Først skal det bemærkes at det høringsmateriale, der er sendt i høring, er særdeles omfangsrigt og med den frist der er, levner det ikke mulighed for at Solbjergskolens bestyrelse, eller MED-udvalg har haft mulighed for en gennemgribende behandling. Når der skal arbejdes med så store læsemængder, skal høringsperioden fremover afspejle dette, såfremt man ønsker kvalificerede tilbagemeldinger.
Det er også væsentligt at bemærke at Børn & Unge gør det klart, hvad der ønskes svar på, med de inspirationsspørgsmål, der følger med materialet. Det betyder, at høringsparterne ikke sidder undrende tilbage og skal gætte på, hvad man skal bliver bedt om at have en holdning til. Mange tak for det, fortsæt endelig med det
Endelig skal det også bemærkes, at de børn der visiteres til specialtilbud uden tvivl har brug for disse tilbud. Den præmis forfægtes på ingen måde i det følgende.

Vi tænker ikke nødvendigvis at børn så vidt muligt skal have deres dagtilbud, skoletilbud og fritidstilbud i deres lokalområde. Børn med specialpædagogiske behov, skal have det tilbud der er det rigtige for dem og som understøtter de særlige udfordringer de måtte have. Vi skal passe på, at vi i håbet om at alle opgaver skal løses lokalt, ikke kommer til at lave udvandede tilbud, der ikke rummer den specialiseringsgrad både kompetencemæssigt men også fysisk ifht. bygninger, som en særlig pædagogisk opgave kræver. Dog er vi enige i at der i højest mulig grad skal arbejdes på at sikre tilbud lokalt, men det er nok utopi at tro at alle opgaver kan løses kompetent lokalt.






Vi er overordnet enige i børnesynet. Men vi oplever at der i praksis desværre ikke altid er mulighed for at udleve det i de rammer som vi bydes. Salamanca erklæringen forpligter - men det gør den også kommunalt ifht. at prioritere skolen og sikre skolerne reelle muligheder og rammer for at kunne leve op til hensigterne. Folkeskolen i Aarhus har i mange år været underfinansieret. Skal inklusionsproblematikken løses kræver det en tilstrækkelig økonomi, der reelt understøtter arbejdet med at skabe inkluderende fællesskaber. Grundlæggende kan man med forslag og gode viljer ikke dække over at skolerne i Aarhus generelt er voldsomt underfinansieret.
Vi kan læse at man vurderer at PPRs budget ligger en tredjedel under landsgennemsnittet. Det er vores oplevelse at det samme gør sig gældende på for skolerne. Den seneste rapport fra Kommunernes Landsforening ’kend din kommune’ viser, at Aarhus Kommune bruger 13.085 kr. mindre pr. elev sammenlignet med landsgennemsnittet for kommunerne. Vi er havnet i en ond spiral, hvor underfinansieringen af specialområdet udhuler almenområdet.

Til de enkelte løsningsmuligheder er nedenstående vores kommentarer ( har kun svaret for løsningsmuligheder hvor vi har relevante kommenterer).

2. Nest på skoleområdet
Vi er umiddelbart positive ifht. Ideen. Men som det er lige nu, er der en særlig visitation til NEST klasser og en særlig målgruppe, der udelukkende handler om børn der er normalt begavede og i autisme spektret. Desuden er der en helt anden bemanding med to-voksne i klassen. Det kan vi inden for de nuværende økonomiske rammer ikke løse lokalt. Lokale NEST klasser ville skulle håndtere en meget bredere sammensætning af børn. Selv om man som “klyngeskole” i højere grad kunne imødekomme det, så vil det være voldsomt svært at etablere klasser lokalt der er “bæredygtige” økonomiske og som reelt kan give børnene det pædagogiske tilbud de har behov for. Børn der visiteres til specialtilbud har uden tvivl har brug for disse tilbud. Vil et tilbud på en ”klyngeskole” der ikke er den lokale skole af forælder og børn opfattes som den lokale skole? Det er vi usikre på. Der er i kommunens yderdistrikter langt til andre skoler og transportmuligheder er en massiv udfordring.

3. Praksisnært kompetenceløft
Umiddelbart er vi altid positive ifht. kompetenceløft og vil altid gerne blive dygtigere til opgaven. I arbejdet med stærkere læringsfælleskaber, har vi i flere år arbejdet på at være i læring sammen, særligt også på det specialpædagogiske område. Desuden har vi mange lærere og pædagoger som har stor indsigt i det specialpædagogiske felt hvor flere og flere har særlig uddannelse indenfor specialpædagogik. Men der manglet helt klart rammer der kan understøtte arbejdet. Uanset kompetencer så er 1 voksen til 28 børn i lokaler på 48 m2 en udfordring. Så måske er det mere “hænder” og bedre fysiske rammer der lige nu savnes ifht. at understøtte børnenes behov på skolerne frem for yderligere kompetencer? Det vi primært oplever vi mangler er ”hænder ” og plads.
4.PPR tidligere indsats og tættere på praksis
Det virker umiddelbart enormt positivt hvis der kunne skabes rammer for at PPR kunne komme tættere på. Det er vi meget positive overfor – og som det er beskrevet lyder det spændende. Vi kan have en begrundet frygt for at det desværre ikke lykkedes. Lige nu forsøger vi også at inddrage PPR tidligt men på trods af PPRs medarbejderes store indsats, oplever vi uhyggeligt lange ventelister på indsatser – og en indsats kalder ofte på at der bliver reageret hurtigt.
5. Faste tværfaglige teams og professionelle tovholdere
Vi er meget positive ifht. Ideen om faste tværfaglige teams. Vi oplever ligeledes at det som forældre er frustrerende at der i kommunale “siloer” mangler et helhedssyn. Men hvis opgaven som “tovholder” havner eksempelvis skolen, så skal der være en opmærksomhed på at ex. klasselæreren er “skrevet” ud af folkeskolen som en særlig opgave man “honoreres for”. Så det skal afklares, hvordan man vil “honorere” skolerne og medarbejdere såfremt opgaven ligger her.
6. Decentralisering af vidtgående støtteressourcer
Hvis der tænkes i en model som ligner den der er på skoleområdet må vi på det kraftigste fraråde det. Det giver en voldsom belastning lokalt på almen området som hvert eneste år udhules yderligere. Det må være en fælles kommunal opgave at sikre at børn med støtte behov sikres den hjælp de har behov for – uden at det skal udhule undervisningstilbuddet på de lokale skoler. Det er en stor og ustyrbar økonomisk post - som på skoleområdet har fået voldsomme negative konsekvenser og på ingen måde har bidraget til at antallet af elever i specialtilbud er faldet.
Med en decentralisering vil resurserne blive fordelt til alle SFO-afdelinger efter en fastsat fordelingsnøgle. SFO-afdelingerne vil være tilfældigt heldige, da ikke alle vidtgående handicap kan forudsiges via statistik. Som der står i forslaget, vil det kun ramme rigtigt i 77% af tilfældene. Støtteresurserne vil blive fordelt jævnt ud, efter fordelingsnøgle, og måske ramme der, hvor de reelle støttebehov er.

8. samarbejde mellem skole og fritidstilbud
Vi er enige I at her er et stort potentiale. Men samtidig bekymret over, at vi internt i Børn og Unge fastholder en silo tænkning og forskellige ledelseslinjer -hvor økonomi derfor hele tiden bliver et “benspænd”. Ideen om fællespuljen kan måske løse dette – men når pengene skal tages, vil det igen udhule almen undervisningen – og her er ikke mere at udhule. Vi tænker at det stadig bør kraftigt overvejes om klubberne kunne fungere som SFO – som en helt naturlig del af den samlede opgave på skole og hvor der ikke var økonomi som udfordring. Der vil samtidig kunne spares penge på ledelse og administration.
I samarbejdet med dagtilbud, har vi lokalt rigtig gode erfaringer med et tæt samarbejde ved overgangen til skole. Lige nu har vi børn, der har skolegang lokalt der kun er lykkedes pga. af den stilladsering af børnene vi har kunnet etablere fra skolestart pga. et tæt samarbejde med dagtilbuddet.
9. Fysiske rum
Det er positivt der er fokus på hvordan de fysiske rum kan understøtte børn med specialpædagogiske behov. Men i praksis oplever vi internt en barriere ifht. Plan og Byg – der arbejder ud fra kommunale standarder ved om- og udbygninger. Her indgår børn med specialpædagogiske behov ikke som et fokusområde. At indeklimaambassadører bliver det der peges på som løsning virker umiddelbart som en billig og uforpligtende løsning i en bygningsmasse der er utidssvarende og nedslidt. Dybeste set er der behov for også fysisk at etablere miljøer der understøtter specialpædagogik og differentieringsmuligheder. Det tænker vi ikke er ikke gjort med indeklimaambassadører.

10. Fælles om børnene
Det generelle indtryk høringsmaterialet efterlader er, at der er væsentlige økonomiske begrænsninger i de budgetter der er på det specialiserede område, i forhold til det behov der er for at tage vare på børn med specielle behov. Det mærker Solbjergskolen også, da 4.831.902 mio kr. ud af skolens samlede budget på 44.242.949 kr går til det børn i specialklasseområdet, svarende til 10,9% . Dette er væsentligt over gennemsnittet på 1,1 mio. kr. pr. skole i Aarhus Kommune. Budgetmodellen har den konsekvens, at inden den første krone kan bruges på almenområdet er budgettet reduceret med knapt 11%.

Når skolens økonomi på den måde belastes, og skolen har begrænset indflydelse på den del af budgettet, der går til det specialiserede område, er der noget galt med budgettildelingen. Derfor foreslås det, at økonomien til det specialiserede område løsrives fra skolens budget således at det specialiserede område tildeles budget direkte, uden at "vende" på skolernes budgetter først.

Fordelen ved, at økonomi til det specialiserede område ikke "vender" på skolens budget er, at skolen kan budgetlægge med langt større sikkerhed da man ved hvad man har at gøre med, til gavn for den daglige drift og til glæde for de elever der er på skolen, uanset om der på skolen er elever, der har brug for ekstra støtte, da man så lokalt kan allokere midler til en eventuel ekstra støtte.

Som det er nu, er der en meget stor budgetusikkerhed, da man på skolen ikke på forhånd ved, hvor mange penge, der bliver trukket til børn i specialtilbud, med stor fare for, at man ender med et underskud. Sker dette flere år i træk forsvinder en eventuel opsparing, der kunne være blevet brugt til almenområdet og skolen kan ende med at stå med et likviditetsunderskud, der ikke kan rettes op på.

Solbjergskolens bestyrelse indstiller derfor, at budgettildelingen kraftigt genovervejes, da der pt. er to meget store usikkerhedsfaktorer i budgetlægningen: betaling til det specialiserede område og tildeling i forhold til antal oprettede klasser.



11 og 12. Videndeling i klynger og vidensbank

Vidensdeling på tværs i klynger - vil kræve ekstra drift, og fravær af medarbejdere fra kerneopgaven. Ideen er udmærket, men vi skal holde et skarpt øje med om udbyttet står mål med investeringen.

13. Løft af kvalitet i specialklasser
I kommunens specialklasser går nogle af de mest sårbare børn vi har og det er en kompleks pædagogisk opgave. Derfor er det positivt der er fokus på kvaliteten i de tilbud vi tilbyder som kommune

14. Flere lettere behandlingstilbud
Det er positivt der er fokus på flere behandlingstilbud – dem har børnene brug for.

15. Åben rådgivning for forældre
Vi oplever at de forældre der har brugt tilbuddet om åben rådgivning har fået god hjælp og vi er derfor positive for at det kan fortsætte. Dog er det vigtigt at den medarbejder kapacitet det kræver, ikke udhuler skolernes PPR –betjening

Venlig hilsen
Solbjergskolens bestyrelse og MED udvalg
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Skolebestyrelsen Solbjergskolen

Indsendt

06/06/2022 14:18

Sagsnummer

HS6903717

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Børn
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H446

Kontakt

Chefkonsulent Birgit Møller

Sekretariatet, Børn og Unge

e-mail: birmo@aarhus.dk, tlf. 41 85 90 31