Høringssvar fra lærerstuderende i Aarhus ifm. ANALYSE AF BREDERE BØRNEFÆLLESSKABER - LØSNINGSMULIGHEDER

Når børn efter sommerferien møder op på deres nye skole i Trige, er det hverken Fælles Mål, dansk, matematik, idræt eller elevernes alder som sætter skolens dagsorden. Skolens fokus på elevernes trivsel kræver nemlig en anden dagsorden. Der er ikke tale om en nyopstartet Rudolf Steiner skole bygget på filosofi, men en moderne skole bygget på forskning i trivsel og læring. I nærværende høringssvar, vil jeg kort redegøre for mit syn på folkeskolen og hvor jeg mener det går galt, når ” flere og flere børn, er i udfordringer og ikke trives i deres dagtilbud, skole eller fritidstilbud” og slutteligt komme med løsningsforslag.

Men lad os starte der hvor det hele starter: Folkeskolens formålsparagraf §1. Der står at folkeskolen skal ”give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere” . Jeg mener at denne formulering er udtryk for, at folkeskolen de seneste 20 år er blevet indlemmet i konkurrencestaten, hvor den har mistet sin plads som dannelsesinstitution, for i stedet at blive en uddannelsesinstitution. Det vil sige at folkeskolen er tvunget til at centrere al sin virksomhed omkring læring (og trivsel) fremfor trivsel (og læring). Det kan, i mine øjne, betragtes som et fundamentalt skred i folkeskolens rolle som i højere grad uddanner end danner elever, eller med Jørgen Husteds skelnen, er blevet en borgerskole frem for en menneskeskole.
Begrundelsen: øget globalisering og konkurrencedygtighed. Konsekvenserne: en maskinel tænkning af folkeskolen med en input- og outputtænkning, en forsnævring af folkeskolens rummelighed for det unikke og anderledes samt øgede pres på forældre, ledelse og lærere fordi det enkelte barns værdi primært optælles i sammenlignelige og målbare enheder som karakterer og færdigheder. Folkeskolen er med andre ord blevet garant for samfundets konkurrencedygtighed. Det burde være tydeligt for enhver, som har med børn at gøre, at dette ikke er et bæredygtigt udgangspunkt for at holde skole.

Vi ved i dag, fra moderne forskning, at trivsel går forud for al læring . Vi ved også at trivsel forudsættes af bl.a. fire psykologiske grundbehov, som kan opstilles i følgende punkter:

· Behovet for autonomi (selvbestemmelse)
· Behovet for mening (vedkommenhed)
· Behovet for mestring/kompetence
· Behovet for tilhør

Nu kan vi ikke i Aarhus Kommune ændre på ministeriets formålsparagraffer, men vi kan medvirke til en kulturændring hvor barnets trivsel kommer i fokus frem for topstyrede læringsmål. Mit forslag er derfor at gentænke formålet med at holde skole i Aarhus Kommune. Her bør man hente inspiration fra moderne trivselsforskning og lade dette være udgangspunktet for folkeskolens virksomhed. Læringen skal nok følge efter, men vi bliver nødt til at opgive forestillingen om, at vi kan præge en på forhånd bestemt udvikling hos barnet. Det eneste vi bør præge, er børnenes trivsel gennem bl.a. lærere og elevers åndsfrihed, autonome (frie) fællesskaber og tillid til at det enkelte barns udvikling er unik, meningsfuld og værdifuld nok i sig selv. Det eneste jeg kan se som en hindring for dette er, at vi mistænker barnet for ikke at være nysgerrigt, engageret og motiveret til at møde verden gennem et altruistisk sind, men at barnet i stedet er selvisk, dovent og umotiveret. Her vil jeg appellere til, at man i Aarhus Byråd bevare en tillid til barnet.

Jeg vil slutteligt pege på konkrete handleforslag. I forbindelse med mit bachelorprojekt på læreruddannelsen i Aarhus, besøgte jeg en nyopstartende friskole i Trige, Den Innovative Naturfriskole . Skolen har sat barnets (og lærerens) trivsel i centrum gennem følgende punkter:

· Fleksibilitet i skoleskemaet  I stedet for det nuværende assimilerende, faste og lukkede skoleskema
· Aldersintegrering  Sammensætte elever i samarbejde med elevernes selv fx efter fagligt niveau, interesse, temperament/motivation mv.
· Projektbaseret og tværfaglig undervisning i stedet for faginddelinger  færre skift og plads til mere fordybelse.
· Afskaffelse af karakterer og tests  erstatte med individuelle mål.
·
Jeg mener ikke, at vi kan eller bør ændre på hele folkeskolens struktur fra den ene dag til den anden. Men på sigt kan vi, med det rigtige fokus, skabe de forandringer, som forskning i trivsel og læring peger på, er det der virker.

Mvh.
Jonatan Rønn
Lærerstuderende i Aarhus

I øvrigt på vegne af:
Rosa Hjort Katebi, Thea Riis, Kristian Iversen, Nina Kirstine Ravn, Katinka Wold Markussen, Maja Hofman Sørensen, Anne Marie Pind Andersen, Kirstine Svansø Iversen, Rebecca Maria Bach, Clara Rosenfryd, Daniel Andreas Bye Walus, Meho Mesic, Signe Høeg Pedersen og Marie Sehested Rodkjer (Lærerstuderende i Aarhus)