Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Højklasset kollektiv trafik etape 2

Høringssvar til Debatoplæg – Højklasset kollektiv trafik etape 2

Tak for muligheden for at deltage i debatten om højklasset kollektiv trafik etape 2.

På vegne af A. Enggaard A/S støtter vi op omkring Aarhus Kommunes planer om etablering af højklasset kollektiv trafik for forbedret mobilitet og positive bidrag til den grønne omstilling.

Vi vil i samme forbindelse anbefale, at der i den videre planlægning af etape 2 på strækningen Brabrand-Spanien tages udgangspunktet i hovedforslaget om at etablere letbane.

En letbane mellem Brabrand/Gellerup og Aarhus C er et afgørende element i det mangeårige ar-bejde med udvikling af Gellerup og Toveshøj fra udsat boligområde til attraktiv bydel. En letbane er helt essentiel for den fortsatte udvikling i det vestlige Aarhus og vil være med til at sikre investe-ringen for de familier, virksomheder og investorer, der etablerer sig og bidrager til den positive transformation i området.

Fremtidens Gellerup og Toveshøj planlægges – og udbygges netop i disse år – efter en strategi om at skabe en mere urban bydel, hvor der alene i helhedsplanområderne sigtes på omtrentlig en fordobling i antallet af boliger, hvortil kommer erhverv, service og offentlige tilbud.

Vores engagement i Gellerup er omfattende og spænder fra kontorbyggerier, dagligvarebutik, bo-liger og friplejehjem i Helheden ved Åby Ringvej og udvikling af et stort og urbant boligområde med rækkehuse til børnefamilier, lejligheder og et aktivt butiks- og caféliv langs Karen Blixens Boulevard. Her ses også letbanen som et vigtigt element.

Letbanen og banens forbindelse til det overordnede trafiknet er central både for at løse byens transportbehov på en måde, hvor aktive transportformer og kollektiv trafik løfter en større andel af transportopgaven, men også bredere for dels at skabe et bymiljø, som er attraktivt leve, bo og arbejde i, dels samlet at nå bestræbelserne om en bæredygtig byudvikling.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jens Skinnebach

Indsendt

27/05/2022 13:44

Sagsnummer

HS9402082

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Åbyhøj Brabrand - Gellerup Hasle Midtbyen
Hørings-id

H448

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00