Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1169 - Boliger mellem Oddervej og Solbrinken i Højbjerg

Indsigelse til lokalplan 1169 - Boliger mellem Oddervej og Solbrinken

INDSIGELSE TIL LOKALPLAN 1169
På vegne af ejere/beboere Oddervej 81, vedr. foreslåede byggeri Oddervej 75-79.

INDSIGELSE
Byggeprojekt - Senior fællesskab

Som ejere og beboere i naboejendommen Oddervej 81, er vi noget betænkelige ved at skulle være naboer til byggeprojektet Senior Fællesskabet på Oddervej, både i forhold til bebyggelsens omfang og placering, samt den øgede trafik det vil bevirke på Oddervej og på de omkringliggende villaveje, særligt Solbrinken.

Det fremgår af projektet, at den nye bebyggelse omfatter i alt 29 boliger+ fælleshus, hvilket overskrider bebyggelsesprocenten med ca 50%. Det forstår vi ikke, at man vil kalkulerer med.

Man planlægger at bygge i tre etager tæt på vores ejendom, Oddervej 81. Som vi læser det ud fra tegningerne, så vil kun være et skur imellem vores ejendom og påtænkte byggeri.
Højden på, samt omfanget af bebyggelsen, mener vi dermed påvirker både lysindfald i vores beboelse, samt mindsker vores udsyn mod området, Marselisborgskoven, hvilket vi er yderst bekymrede for.

FÆLLESHUSET-ÆNDRING
Vi kan ikke tilslutte os den først foreslåede placering af tagterrassen på fælleshuset, men derimod det nye forslag fra bygherre, hvor netop tagterrassen sløjfes, og man derved imødekommer forslag fra naboerne på Solbrinken. Vi ønsker ikke en tagterrasse, hvorfra der vil være indkig til vores have, eller en tagterrasse som vil skærme for vores nuværende udsyn og udsigt.

BYGGERI
Desuden er vi som ejere af naboejendommen betænkelige ved de risici ( revnedannelse og sætningsskader), der vil være forbundet med pilotering og udgravning af et stort areal tæt på vores ejendom, som er af ældre dato (1931).

TRAFIK
Ved opførelsen af 29 boliger, er vi desuden bekymrede for den øgede trafik det vil medføre på Oddervej, Solbrinken og områdets øvrige villaveje. Vi synes ikke, at det gavner området med yderligere trafikale udfordringer- hermed mener vi: flere krydsende biler, som skal køre ind og ud fra p.plads på Oddervej 75-79 og krydse cykelstien, at at man øger trafikken på de mindre veje til gene for beboere.
Vi håber, at man i beslutningsprocessen vil tage ovenstående indsigelser i betragtning.

Venlig hilsen
Christina Nøddesbo ( Formand for ejerforeningen Oddervej 81)
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Christina Nøddesbo

Indsendt

09/08/2022 18:31

Sagsnummer

HS4068007

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Holme - Højbjerg - Skåde
Hørings-id

H456

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00