Gå til hovedindhold

Høringssvar

Politik for Bykvalitet og Arkitektur

Høringssvar: Bykvalitet og arkitektur

Bykvalitet og arkitektur
Anne Mette Boye, Stadsarkitekt i Aarhus Kommune skriver i introduktionen til forslaget til politik, at de fysiske rammers kvalitet har indvirkning på borgernes trivsel og mulighed for fællesskaber og sundhed. Det er vi i Studenterrådet helt enige i, og synes derfor at det er et vigtigt fokusområde at gribe fat i – specielt når vi ved, at rigtig mange studerende ikke trives. Vi tror på, at en kommune med gode fysiske omgivelser kan være en del af løsningen.
Byvæksten øger presset på det eksisterende boligmarked, da flere mennesker skal deles om boligerne, og priserne for en bolig i Århus er røget i vejret. Det rammer studerende på SU rigtig hårdt, og flere bor i usunde og ulovlige kælderlejligheder for at få råd til både mad, husleje og bøger det til det kommende semester.
Aarhus er en ung by, og derfor skal der også være rum til at være ung i kommunen og deltage i fede fællesskaber. Det styrker trivslen og sænker ensomheden blandt de studerende. Det er derfor vigtigt, at der i arkitekturen lægges vægt på plads til at være sammen både inde og ude i rum, som ikke koster en formue at komme ind i. Der skal være parker med plads til ølbowling og gratis koncerter, gode cykel- og gangstier med plads til motion og offentlige bygninger med plads til fordybbelse. Det er ikke kun ro der skaber velvære. Det er også fest og fællesskab, og det skal der være plads til i Aarhus. Både i Malling og på Frederiksbjerg.
#1: Bykvalitet i samspil med landskabet og naturen
Vi er rigtig glade for, at der er fokus på at etablere mere natur i byen. Den vigtigste grund til dette er dog ikke for os, at der er smukt, trods dette er en fin sidegevinst. At etablere flere grønne områder i byen har den effekt, at vi kan øge biodiversiteten og sikre en bedre klimatilpasning. Derfor må politikken også gå videre end at ville sikre en indpasning i landskabet, når der bygges stort. Der må også kigges på klimabelasntningen af de store byggerier. Der ud over kan mere grønt i byen også sikre en bedre luftkvalitet, så færre beboere i Aarhus får gener af luftforurening. Vi er meget positive overfor tanken om at lave flere lommeparker og byparker, men ser gerne, at flere af disse er mere grønne end dem vi har i dag. Mere græs og flere blomster frem for flere fliser. Vi er derfor også positiv overfor udviklinger som ved Fredens Torv.
#2: Blandede bydele styrker mangfoldighed
Studerende udgør en stor del af befolkningen i Aarhus Kommune, og vi skal også have et sted at bo. Derfor er vi en naturlig del af rigtig mange boligområder i Aarhus Kommune. Vi er dog centreret omkring de store uddannelsesinstitutioner, kollegierne og midtbyen. Det er vi fordi det giver mening ift. transport, ungdomsliv og studieliv. Vi er meget positive overfor politikkens målsætning om, at almene boliger skal være af samme kvalitet som private boliger, da vi ved, at mange af de almene ungdomsboliger har brug for at blive sat i stand. Det vil både gøre dem mere attraktive og sundere for de studerende at bo i. Vi er ligeledes positive overfor tanken om at gøre plads til at bo forskelligt. Dog er vi betænkelige ved, om de studerende rent faktisk vil blive spurgt, inden det næste store kollegie bliver bygget. Intentionen er god, men inddragelse er essentiel. Det gælder også når det kommer til placering. Studerende er i en speciel livssituation, som gør, at de gerne vil være tæt på byen. Det skal der være plads til – også selv om vi ønsker at skabe blandede boligområder i hele kommunen.
#3 Bylivsknudepunkter samler
Målsætningerne ang. bylivsknuder lægger op til en by, hvor dem der bor i byen har mulighed for at påvirke den. Det er vi rigtig glade for, og håber at det betyder, at der bliver bedre plads til unges kunst, arrangementer og initiativer i byen. Det er også positivt, at nye projekter skal beskrive, hvordan de bidrager til bylivet og udviklingen af mødesteder, så der ikke blot er fokus på, hvad der bidrages med økonomisk, men også på trivsel og livet i byen. Et øget fokus på sameksistens i byens rum er essentielt, da der lige nu er rigtig meget plads til biler, parkering og erhverv og ikke til fællesspisning, kunst og ungeliv.

#4 Arkitekturen er generøs
Byens udvikling skal passe til den by, som allerede eksisterer. Derfor er vi glade for, at forslaget lægger op til at nye bygninger skal bygger i ca. samme højde som de eksisterende. Dette skaber mulighed for lys og luft i de eksisterende bygninger, som ellers ofte lukkes inde. Lys og luft er essentielt for trivsel og sundhed, og derfor er det rigtig godt, at arkitekturen skal have fokus på lysindfald og udearealer, da studerende ofte ikke har mange kvadratmeter at gøre godt med på værelset. Det er vigtigt både i renovation af eksisterende bygninger og når der skal bygges nyt.
#5 Vi bygger videre på historien
Vi er i Studenterrådet helt enige i, at vi skal bevare byens historie. Ikke mindst fordi det er det mest bæredygtige at gøre. Derfor ønsker vi at sikre, at der er specielt stort fokus på renovation og bevarelse af bygninger. Dog skal fredning og lign. ikke stå i vejen for vigtige forbedringer, som vi fx. har oplevet ift. ordentlig belysning i universitetsparken om aftenen. Fredning skal ikke stå i vejen for sikkerheden i byen. I renovations- og transformationsprocesserne af ældre bygninger det essentielt at der anvendes bæredygtige materialer, og hvis der laves beboelse, skal lejligheder være til at betale for alle - også studerende.

#6 Forbindelser væver bydele sammen
Vi er glade for, at der er en ambition i dette papir om at sikre gode, sammenhængende cykelstier, og sikre veje for fodgængere, for det er noget af det der halter rigtig meget i kommunen. Vi mener dog ikke, at der er brug for nye store tanker omkring dette, da der allerede er lovet masser af cykelstier i cykelhandlingplanen fra 2007, rev. 2017. Derfor tror vi heller ikke på, at det at “have fokus på at børn og unge selv kan transportere sig sikkert” kommer til at batte noget i det store hele. Det der gør en forskel er om der prioriteres penge til financiering af de handlingsplaner, som allerede ligger på bordet. Vi er meget positive over for tanken om at gøre byen mere tilgængelig for gående og cyklister ved at etablerer små smutveje og koridorer, da det også kan gøre denne transportform mere attraktiv, og dermed også have en positiv indvirkning på sundheden. Hvis bæredygtighedsdagsordenen skal løftes, så skal den offentlige transport prioriteres og gøre bedre og billigere, så alle befolkningsgrupper har mulighed for at anvende den, og flere stiller bilen uden for byen.
Forbindelser er dog for de mange og ikke kun for de få, og derfor skal vi også sikre, at byen er tilgengængelig og forbundet for mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Det kræver, at store dele af byen skal have markante forbedringer, så der er ramper, skilte med punktskrift, elevatorere, ordentlig tilgengængelighed i offentlig transport og meget mere, som kræver ressourcer, men som kan skabe en mangfoldig by med plads til flere.

#7 Lokalt engagement skaber god bykvalitet
Aarhus er en af de byer i Danmark, hvor der bor flest unge mennesker, og det er derfor essentielt, at de unge er en del af beslutningsprocesserne og i byudviklingen. Unge bruger ydermere byen anderledes end mange andre, og har derfor ofte også et andet perspektiv på netop arkitektur og byudvikling end andre befolkningsgrupper. Studerende er en del af en lavindkomstgruppe, som lever livet mere sparsommeligt end de fleste andre i byen. Vi er ikke koblet op på en enkelt bydel, men bruger byen på kryds og tværs. Derfor har vi også brug for at blive inddraget på andre måder end dem, der arbejder fra 8-16 og er bundet op på arbejdspladsens lokation og børnenes skoledistrikt. Her kan fx øremærkede pladser til studerende i arkitekturdebatter, tidlig inddragelse af bevægelser med mange unge mennesker i byudviklingsprocesserne og inddragelse af studenterråd og lign. i processer, når der udvikles byområder i nærheden af uddannelsesinstitutioner være en del af løsningen. Det kan være med til at bygge bro mellem generationer, men også til at skabe et mere diverst og spændende byrum, som alle har lyst til at være i.

Studenterrådet ved Aarhus Universitet stiller sig til rådighed for at være en del af fremtidige processer, og ønsker at være en del af kommunens og bevægelserne i Aarhus sparringspartnere.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jeanette Kusk

Indsendt

21/08/2022 17:50

Sagsnummer

HS5377200

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H457

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Rådmandssekretariatet

Rådhuset

8000 Aarhus C

Kontakt: Projektleder Karina Svanborg. Email: svka@aarhus.dk