Aarhus d. 22.8.2022
Høringssvar fra Midtbyens Fællesråd vedr. Politik for Bykvalitet og Arkitektur
Midtbyens Fællesråd takker for den indsats, som stadsarkitekten m.fl. har lagt i at inddrage fællesråd og andre i dialogen og udviklingen af byens nye arkitekturpolitik. Vi vil ligeledes gerne rose, at der er fokus på klima/bæredygtighed, bykvalitet og den demokratiske samtale. Det er lovende i forhold til byudviklingen at basere den på konkrete værdier. Det er Fællesrådets håb, at vi kommer en positiv udvikling nærmere.
Aarhus har mange politikker, mål, planer mv. Set med Fællesrådets øjne, er der dog ofte lang vej (eller ingen åbenlys vej/metode) mellem de gode intentioner og faktiske udmøntninger. Vi glæder os over, at den nye arkitekturpolitik indeholder værktøjer, herunder stedslæsning og 360-graders værktøj m.m. Vi læser på s. 10, at implementering iværksættes ved en række ’strakstiltag’ og gennem årlig opfølgning og dialog.
• Fællesrådet opfordrer til, at man snarest offentliggør hvori disse strakstiltag består?
• Vi opfordrer til, at man snarest fastsætter konkrete mål i forhold til implementering samt til kobling til bla. Midtbyvision og Aarhus Kompas.
Fællesrådet ønsker, at arkitekturpolitikken bindes op på konkrete indsatser og tiltag – at arkitektur ses i tæt sammenhæng med trafik-og mobilitetspolitikken, med klima- og bæredygtighedsindsatsen og den grønne politik - den mangfoldige, sunde, rekreative by. Vi noterer med glæde, at byudvikling skal forholde sig til lokale/stedlige værdier, historie og identitet. Vi håber, at der i forbindelse med løbende implementering af arkitekturpolitikken ligeledes bliver mulighed for løbende debat og evaluering af resultaterne.
• Fællesrådet opfordrer til, at man inviterer til flere debatsaloner i forbindelse med løbende evaluering af implementering: Hvad fungerer, hvad fungerer ikke, og hvordan hjælper vi på vej.
Samlet set bakker Midtbyens Fællesråd positivt op om den nye Politik for Bykvalitet og Arkitektur. Den indeholder et stort potentiale til at løfte byudviklingen. Dog bør der efter Fællesrådets mening strammes op omkring nogle punkter, f. eks på side 20, hvor der står: ”Fortætning handler om at gøre den eksisterende by mere bæredygtig og skabe grundlaget for et rigere byliv”. Der uddybes yderligere, men det er Fællesrådets opfattelse, at man i Aarhus ikke har anvendt fortætning som afsæt til større bæredygtighed, men tværtimod med afsæt i ”at skaffe plads”. Det er især prognosen om befolkningstilvækst, som siden Kommuneplan 2017 har drevet byudviklingen- og som modsiges af den aktuelle udvikling. Fortætning har primært handlet om at bygge mere og tættere, og man har ikke sikret sig, at grundlaget – dvs den offentlige transport, nem adgang til børnepasning, grønne fællesarealer mv - er på plads inden der blev bygget. Der er givet byggetilladelser og så måske – måske ikke – bagefter søgt at løse infrastruktur mm.
• Fællesrådet opfordrer til, at der skærpes både sprogligt og med konkrete tiltag, for at gøre op med den fortætnings-praksis. Den skal erstattes af et fokus, der fremmer trivsel, by- og livskvalitet – inklusive et uomgængeligt fokus på klima- og bæredygtighed. Også i fortætningsprojekter.
Den nye politik indeholder mange muligheder, men vi skal være sikre på, at udgangspunktet er konstruktivt - især i forhold til realisering af de fine detaljer og intentioner om begrønning, mobilitet og mangfoldighed i beboersammensætning. Fællesrådet peger på nogle problematikker omkring bla. prioritering og rækkefølge, som endnu ikke er helt på plads.
Et eksempel kunne være s. 32, #3 Bylivsknudepunkter. Der står som et pejlemærke, at ”Øget byggeri skal følges af flere eller bedre offentlige byrum og byparker. ” Fællesrådet foreslår en ændret prioritering: ”Øget byggeri forudsætter flere eller bedre offentlige byrum og byparker”. Ligesom øget byggeri logisk burde forudsætte, at man har løst mobilitet (fodgængerforhold, cykelstier, offentlig transport), børnehaver osv inden man begynder ansøgning/planproces for byggeri.
• Fællesrådet opfordrer til en styrkelse af byplanudvikling som en del af arkitekturpolitikken, hvor man prioriterer trivsel, boliv og byliv før man overhovedet placerer byggeri.
Oftest ses, at begrønning og træer, cykelstier og legepladser og indretning af byrum osv kommer som opfølgning på byggeprojekter -ofte hvor det er i en skala hvor en lokalplan er påkrævet. Det er endda ikke engang givet at opfølgningen kommer. På side 32 ser man endnu et eksempel på en potentiel problematik i politikken. Der står ”Forvente at større projekter beskriver, hvordan de bidrager aktivt til byliv og udvikling af nye mødesteder”. Hvad er større projekter? I midtbyen kan et enkelt byggeprojekt, som måske ikke engang er lokalplanskrævende, udmærket være et ”større projekt” i forhold til hvilken påvirkning, det kan have i et lokalområde.
• Fællesrådet opfordrer til, at den nye arkitekturpolitik evalueres på om den i tilstrækkelig grad kan finde vej ind i sagsbehandling på byggesager - altså ikke kun i større lokalplansager. Vi vil følge opmærksomt, hvordan arkitekturpolitikken gode intentioner udmøntes i byggesagsprojekter indenfor Ringgaden.
Byudvikling omhandler meget mere end byggeri. Vi hæfter os også ved de meget fine anbefalinger til byudvikling fra Børne- og Ungebyrådet (s. 11), og som Midtbyens Fællesråd fuldt ud støtter op om.
• Fællesrådet opfordrer til, at arkitekturpolitikken tydeliggør, hvordan en mere helhedspræget tilgang til byudvikling fremmes, også i forhold til hvordan forskellige forvaltninger/afdelinger (inkl men ikke kun Teknik og Miljø) specifikt og aktivt bliver en del af at bidrage til byudvikling sammen med borgerne.
Endelig vil Fællesrådet gerne rejse spørgsmålet: Kommer Aarhus måske for sent på nogle punkter? Og i givet fald – hvordan udbedres skader? Måske skal den nye politik også reflektere, at der er begået fejl. Vil man lære af eventuelle fejl og kan det styrke den nye arkitekturpolitik? Vi vil her pege på s. 20 – 25 ”Aarhusbilledet”. Det er et glimrende redskab med gode beskrivelser omkring det retningsgivende bybillede, opdelt i ”landskab” og ”mosaik”. Det er Midtbyens Fællesråds opfattelse, at man i Aarhus i de senere år ikke har været tilstrækkeligt dygtige til at arbejde med byens placering i landskabet og landskabets betydning for byen. På samme måde med en række bymiljøer (”mosaikken”), som i nogle tilfælde vil kunne hævdes at have lidt skade, og hvor der er nogle lokale sår at forholde sig til.
• Fællesrådet opfordrer til, at der gives mulighed for en fælles dialog: Er der allerede steder, hvor byudviklingen er svækket, jvnf. beskrivelser og forudsætninger i hhv. ”landskab” og ”mosaik” under Aarhusbilleder? Hvad kan der gøres ved det?
Vi takker stadsarkitekten og de mange, der har arbejdet med den nye arkitekturpolitik. Der er leveret et stort og positivt arbejde. Midtbyens Fællesråd støtter, at den nye politik indføres, og vi støtter de indsatser om åbenhed og borgerinddragelse, regelmæssige debatter, byvandringer mm som nævnes – også det omtalte ’vindue i byen’ med kommende planer.
Byen udvikler sig bedst i den demokratiske samtale, mellem borgere og kommunen. Midtbyens Fællesråd ser frem til at deltage.
Med venlig hilsen
Midtbyens Fællesråd,
Vibeke Skjøttgaard og Thomas Kruse