Springende punkt bliver at omsætte de inspirerende og gode hensigter i denne politik for by kvalitet og arkitektur. Stadsarkitektens indledning med citat af S. Lehman: Arbejdet med bæredygtig byudvikling kræver et nyt mindset, hvor vi ser os som en del af de økologiske processer (ECO).
Mit indspark i denne høring, er med baggrund af deltagelse i flere interessante debatsaloner de seneste to år og aktuelle erfaringer fra eget lokalmiljø, Stavtrup - hvor by kvalitet i samspil med landskabet og naturen har prioritet, samtidigt med at dette skaber splittelse i lokalsamfundet, da by kvalitet, udvikling og hensynet til naturen opleves og forstås forskelligt. Har projektudvikler ”mange penge i ryggen af gavmilde sponsorer” – kan det være svært at få en grundig og reel debat om hvad hensynet til landskab og natur er, og få gennemsigtighed i processerne.
JA TAK til at politikken sætter ramme, således at den borgerinddragelse byrådspolitikkerne har italesat ved valget for 9 måneder siden, bliver til reel borgerinddragelse. Byudvikling skal være fri af magtpositioner, kapitalisme og politiske aftaler – så det bliver ECO og ikke EGO.

Pejlemærkerne er politikkens hjerte.
Med følgende nedslag i pejlemærkernes bullets koblet med erfaringer fra eget nærmiljø i Stavtrup, ønskes dette taget i betragtning ved færdiggørelse af politikken og anvendes helst allerede fra i morgen i Aarhus kommune og af Byrådet, så de aktuelle ”vildfarne” projekter, kan nå at ændre kurs med politikkens etik og anvisninger i centrum.

#1 Det gør vi ved:
• Vurdere markante projekters indvirkning på oplevelsen af landskabets og bugtens form, og hvordan de baserer sig på stedets landskab og kvaliteter (side 28 – 4. bullet).

Kommuneplaner skal have gyldighed, være til at stole på som styringsredskab både for politikerne og borgere og skal kun i helt særlige situationer kunne ændres. Der var en mening og hensigt da politiske forgængere udformede en kommuneplan – den skal ikke bare kunne viskes ud fordi et projekt skal presses ind i et område.

#2 Det gør vi ved:
• Nye bebyggelsers bærende arkitektoniske kvaliteter forholder sig til en stedsanalyse (side 30 – 2. bullet).

Dette bør ske tidligt i projektforløbet således at realismen på alle parametre er i centrum fra start – og skal være tilgængelige for interesserede.

#3 Det gør vi ved:
• Anvende skyggediagrammer og vindstudier, der viser at byrum ikke påvirkes negativt (side 32 – 1. bullet).

Hensynet til et projekts tilstødende bebyggelser og natur bør være i højsæde. Konsekvensberegninger for et byggeprojekt bør fremgå tidligt i forløbet, således at lokalbefolkningen kan tilgå reelle oplysninger.

#4 Det gør vi ved:
• Byggerier indtegnes på en situationsplan med naboområder og -bebyggelser, og der skal være klare argumenter for deres samspil med omgivelserne og landskabet (side 34 – 1. bullet).

Situationsplan skal ligeledes være offentlig tilgængelige tidligt i forløbet, således at byggeprojektets ideer og indvirkning på landskabet og omgivelser er tydelige for interesserede både Fællesråd og naboer til byggeprojektet.

• Kræve særligt gode argumenter, hvis bygninger afviger i højden fra nabobygninger. Én etage i 1-3 etages byggerier og to etager i områder med 4-6 etager. Alle byggerier over seks etager vurderes særskilt i henhold til højhuspolitikken (side 34 – 3. bullet).

Her bør lokalplaner tale sammen i højere grad end det sker i dag. Er der særlige beskyttende lokalplaner for et område, bør områder - der støder op til et sådant beskyttende område - være underlagt et hensyn, når der udarbejdes nye lokalplaner i forbindelse med nye byggeprojekter. Dette vil give mere ro og harmoni i udtrykket for et område og overgange imellem områder.
Eksempel fra lokalområdet i Stavtrup: aktuel pågår en proces, hvor en bygherre vil opføre et nyt, stort og højt Idræts-og kulturcenter, omkring 11,5 m i højden på en 20.000 m2 stor kommunal grund, som har været forpagtet ud til en landmand i årtier. Bygningerne er påtænkt opført kun 27-35 m fra skel til et boligområde, hvor en særlig bevarende lokalplan gælder for dette tilstødende område, hvori der er udtrykt at området karakter af stationsby og landsbykarakter skal bevares. Klausuler for dette beboelsesområde siger, at der kun må bygges i 1½ etages højde, nogle træer er fredede, og der er smalle veje til beboelsesområdet. Det bør ikke være muligt at kunne ændre kommuneplanen, fordi dette store projekt skal presses ind i et sådan område og derved ændre områdets karakter og udtryk – som i dag fremstår stille, grønt og naturskønt, når der er alternative placeringsmuligheder i området, der vil være mere optimale for trafik og parkerings udfordringerne. Vær altid omhyggelig med beslutningerne, når projekter sætter spor langt ind i fremtiden.

#6 Det gør vi ved:
• Have fokus på at børn og unge selv skal kunne transportere sig sikkert (side 38 – 5. bullet).
Når et byggeprojekt er på tegnebrættet, skal trafik analyser og mobilitet indgå i projektet fra start, med beregninger af, hvordan byggeriet vil påføre øget trafik til et område, en vurdering af om området kan bære dette og krav om at tænke sikre stier, parkering og afvikling af trafik. Dette har indvirkning på by kvalitet. I et lokalt område skal det være trygt og godt for børn og unge selv at kunne bevæge sig rundt.
Eksempel fra lokalområdet i Stavtrup. I forbindelse med opførelse af det største byggeri i 25 år i området, har trafik og mobilitet ikke fået prioritering og der forelægges ingen konkrete beregninger over, hvor meget bygningen vil tiltrække af trafik, ved særlige events og stævner. Dette bør ikke komme til sidst i processen, men tidligt i processen.

#7 Det gør vi ved:
• Tidligt i planprocesser at rammesætte mulighederne for inddragelse og opfølgning i den samlede proces (side 40 – bullet 1).

Anbefaling at tænke helhedsorienteret for et område, så der bliver sammenhænge, når byggeprojekter lanceres. Flere helhedsplaner eller hvor dette ikke er muligt, skal der være lokale dialoger med områdets beboere omkring udvikling af deres område med fokus på bevarelse af grønne/blå åndehuller som giver trivsel for mennesker og trafikken og støjen skal begrænses.