1) Vind er udfordring nr. 1

Tennissportens væsentligste udfordring består uden tvivl af kraftig - og særligt ukontrolleret – vind påvirkninger.

Dette parameter er derfor i hovedfokus for Tennisklubben, som umiddelbar nabo til det nye stadionbyggeri.

Konsekvensen af vind er, at den dels forstyrrer selve spillet under såvel træning som kampafvikling.

Desuden kan vind forårsage store skader på banerne i form af grus flugt, hvor gruset hvirvles op og rundt mellem banerne, så det dels lægger sig i hjørner og mellemgange, men også kræver et øget forbrug af grus til reparationer af de enkelte baner.



Fra diffuserende facade til lukket facade

Det eksisterende stadionbyggeri er delvist åbent med mulighed for at vinden kan defilere igennem. Klubben oplever dog, at stadion allerede i dag giver anledning til etablering af vindtunneller, som skaber forskellig turbulens rundt på anlægget, alt efter vindretning.

Derfor er det meget væsentligt, at det kommende lukkede stadionkompleks bliver analyseret for kommende vindforhold og turbulensdannelser, også på langs af stadionkompleksets ydre periferi.

Dette både i forhold til, at stadionbyggeriet bliver ca. 5 meter højere end i dag, og at der bliver en fast facade hele vejen rundt, hvorved vinden nu tvinges rundt om stadion komplekset og dermed bliver accelereret.

Disse ændrede forhold vil uden tvivl have væsentlig indflydelse på vind miljøet på tennisanlægget.

Det ønskes belyst i den forestående VVM-redegørelse.

Der ønskes belysning af denne vindpåvirkning, så den indeholder simulering af forskellige fremherskende vindretninger og med forskellige virkemidler mod vindgener.

Det skal vel at mærke være virkemidler, som vil have effekt helt fra starten af det nye stadions etablering og drift, idet tennisanlægget forventes berørt mindst muligt af selve anlægsarbejdet og skal være i drift for medlemmerne i hele anlægsperioden. Med virkemidler mod vindgener tænkes på alt lige fra mere faste (evt. kunstneriske men vind-filende) elementer, det være sig mur-elementer med pergolalignende overbygning som windbreakers evt. suppleret med forskelligt levende beplantning.

Tennisklubben forholder sig som udgangspunkt ikke til, om de afhjælpende vindhæmmende virkemidler skal etableres det ene eller det andet sted.

Vi præciserer, at miljøvurderingsrapporten skal forholde sig til det konkrete byggeris vindpåvirkninger af tennisanlægget, samt en vurdering af effekt af forskellige virkemidler igennem modelsimulering af de fysiske forhold. Vindforholdene skal tæmmes, og det skal VVM-redegørelsen sandsynliggøre.



Økonomi/bæredygtighed

Vindens påvirkning af banerne er også et driftsmæssigt stort issue.

Tennisklubben, som har en omsætning på ca. 4 mio. kr. om året, er alene drevet af frivillighed.

Der skal frivillige kræfter til at reparere baner, som i blæsevejr og særligt under turbulente forhold bliver ødelagt, ligesom det kræver tonsvis af grus at sikre den løbende vedligeholdelse af banerne.

Jo mindre kraftig vind, jo mindre reparationer behøver vi, og jo billigere kan vi holde anlæggets drift, som Aarhus Kommune betaler et vist årligt tilskud til.

Vanding af banerne er et meget vigtigt værn mod udtørringen og sårbarheden overfor vind og turbulens.

Følgeligt vil driftsudgifterne til vanding af banerne stige markant, hvis vindforholdene bliver forværret.

Det er både miljømæssigt og økonomisk u-bæredygtigt - og det koster ekstra kommunale bidrag for hver m3 vand og ton grus, der anvendes.

Disse forhold er også årsagen til, at tennisklubben har peget på muligheden for at etablere hybrid-baner (RedPlus), da de ikke er så følsomme overfor vejrliget (vind og vand)

Hybrid-baner kan samtidig øge mulighederne for at gøre tennissporten til helårs sport.

Hybrid-baner med lyssætning kan samtidigt kompensere for den planlagte reduktion i baneantallet.

2) Lys og skyggeforhold

Det ønskes belyst om skyggepåvirkningerne fra den kommende højere og helt lukkede facade, giver nogle meget store lys/skygge påvirkninger, der kræver at der f.eks. kompenseres med kunstlys til at opbløde kontrasterne. ’

Den lukkede omgivende ydre facade på stadion-komplekset skal selvsagt ikke aflede generende lysreflekser på tennisanlægget.

Målet er at det stadigt er muligt at spille tennis i Kongelunden, når stadionkomplekset er bygget, om man ikke har været nødt til at fortrække fra området, fordi det er blevet umuligt at spille tennis på anlægget.


3) Sikring af trygheden på det fremtidige tennisanlæg

Anlægget benyttes hver eneste dag af et stort antal voksne og børn i alle aldre. Det er i dag indhegnet og adgang er reserveret til medlemmer og publikum med et ærinde på anlægget. Derved er der i dag et fuldt ud trygt anlæg at færdes på.

Når stadionprojektet opererer med ønske om at kunne benytte tennisanlægget som gennemgående område med etablering af flugtveje for stadion, er det relevant at få belyst forventet færden igennem anlægget og sikring af, at tennisbaneområderne ikke riskere uvedkommende færden i og uden for lukketid. Banerne har stor risiko for ødelæggelse, hvis der anvendes forkert fodtøj og ved generel forkert adfærd, så banerne skal sikres mod en uvedkommende færdsel i form af højt hegn og adgangskontrol.

Sådanne foranstaltninger vil til gengæld kunne medvirke til øget adgang til oplevelser for de personer, som færdes i området, hvilkte må kunne betragtes som en påsitiv indvirkning på miljøet.

Belysning er ligeledes kendt som en værsentlig foranstaltning til sikring af tryghed. Oplysning af anlæggets baner og gangarealer bør derfor være et vigtigt element at sikre etableret for at anlægget kan fremstå lige så trygt at færdes på fremadrettet, når anlægget skal benyttes til helt andre formål.