Gå til hovedindhold

Høringssvar

Detailhandel -Temaplan. Tillæg til kommuneplan 2017

Kommuneplantillæg - udvidelse af bydelscentret

Willemoesgade 15 ApS har købt Willemoesgadekarréen af Freja Ejendomme A/S. Willemoesgade 15 ApS arbejder med et samlet projekt for Willemoesgadekarréen som vedhæftes.

Willemoesgadekarréen grænser mod nord op til Trøjborg-centret ved Otto Ruds Gade. Trøjborg-centret er ved at blive forvandlet i henhold til den nye lokalplan nr. 1081, og projektet for Willemoesgadekarréen vil med hensyn til skala og fortætning kunne indgå i et samspil med et ombygget Trøjborg-center.

I projektet for Willemoesgadekarréen er indtænkt en dagligvarebutik i stueetagen. Men Willemoesgadekarréen er ikke omfattet af det nuværende bydelscenter Trøjborg, hvor det i kommuneplan 2017 er anført, at der er en restrummelighed på 2.852 kvm.

Som anført, så grænser Willemoesgadekarréen med Otto Ruds Gade som adskillelse op til Trøjborg-centret, som må forventes at blive markant ombygget i de kommende år, hvis lokalplan 1081 vedtages endeligt. Trøjborg-centret vil derfor også fremover udgøre krumtappen i bydelscenter Trøjborg. Med afsæt heri og den konstaterede restrummelighed foreslås det, at Aarhus Kommune i det kommende kommuneplantillæg for kommuneplanens detailhandelsbestemmelser udvider bydelscentrets geografiske udstrækning til også at omfatte Willemoesgadekarréen.

De reelle udnyttelsesmuligheder i det nuværende bydelscenter forekommer ikke realistiske, da der i bydelscentret allerede er en udbygget karréstruktur, som der næppe kan gribes ind i. Derimod vil der opstå reelle muligheder for at udnytte restrummeligheden, hvis der i det kommende kommuneplantillæg foretages en justering af bydelscentrets geografiske udstrækning.

For at anskueliggøre den forventede ombygning af Trøjborg-centret er her et link til lokalplanforslaget, som formentlig vedtages endeligt i dag: http://lokalplanerweb.aarhuskommune.dk/GetDokument.aspx?id=2592

Mvh og på vegne af Willemoesgade 15 ApS
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Klaus Gad

Indsendt

30/01/2019 15:29

Sagsnummer

HS1127216

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Miljø og energi
Hørings-id

H50

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Ledelsessekretariatet

Kommuneplanafdelingen

Tlf. 4185 9776

Vil du vide mere?

Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.