Gå til hovedindhold

Høringssvar

Fornyelse af børne- og ungepolitik

Udkast til Børne- og ungepolitik

På vegne af teamet af Læringspartnere:

Hermed høringssvar til udkastet til den nye Børn og Unge Politik

Vi har drøftet forslaget og har følgende kommentar til temaet ”Vi vil være sammen”:
Vi forslår en ændring af budskabet ”Vi er på vej til at lykkes når alle børn og unge har en god ven”
til ”Vi er på vej til at lykkes, når alle er en del af et fællesskab”.

Vores drøftelser har taget udgangspunkt i følgende:
• Vi ser en uoverensstemmelse mellem overskriften ”Vi vil være sammen” og budskabet ”vi er på vej til at lykkes, når alle børn og unge har en god ven”. Vi vil være sammen fremhæver fællesskab og bredde, hvorimod budskabet/succeskriteriet fremhæver relationen mellem to individer.
• Børnesynet i dag er bredere og det bliver meget smalt ved at have et budskab eller succeskriterie, der hedder en god ven.
• Tekst og input fra børnene handler om fællesskaber og ikke det at have en god ven. Temaet indledes netop med at børn og unge fortæller, at fællesskaber og det at høre til sammen med andre, er kernen i det gode børne- og ungeliv. Derfor vi vil foreslå, at succeskriteriet indeholder dette brede syn på venskaber og fællesskaber.
• I teksten til temaet står: ”…at voksne hjælper med at skabe rammerne, så positive relationer og fællesskaber kan opstå”, hvilket ikke peger på at succeskriteriet skal snævres ind til at have en god ven.
• I tegnene ”Det ses ved at….” er de brede børnefællesskaber fremhævet – hvilket ikke stemmer overens med et smalt mål om at have en god ven.

Med venlig hilsen
Læringspartnerne i B&U
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Kirstine Kvist Jacobsen

Indsendt

16/05/2023 15:26

Sagsnummer

HS6124425

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Børn
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H572

Kontakt

Pædagogik og Forebyggelse

Børn og Unge

Aarhus Kommune

 

Louise Dam Overballe: lodo@aarhus.dk

Rikke Slot: risl@aarhus.dk

Vil du vide mere?

https://etgodtboerneliv.aarhus.dk/