Gå til hovedindhold

Høringssvar

Fornyelse af børne- og ungepolitik

Høringssvar fra forældre i bestyrelsen Specialdagtilbud Skovbrynet

Høringssvar vedr. den nye Børne- og Ungepolitik
Fra forældrerepræsentanterne i bestyrelsen, Specialdagtilbud Skovbrynet

Vi forældre i bestyrelsen for Specialdagtilbud Skovbrynet ser den nye Børne- og Ungepolitik for at være et ideal. Et ideal som alle kan være enige om, at vi gerne vil opnå for vores børn.
Men disse idealer bliver ikke opnået ved en politik alene. Besparelserne på både almindelige dagtilbud og især på specialområdet står i stærk kontrast til disse idealer.
Pædagoger kan ikke forventes at være mirakelmagere. De kan kun arbejde de timer, som de er ansat til, og de kan kun yde det, der kan forventes af almindelige mennesker. At forvente en maksimal pædagogisk indsats, når der samtidigt fjernes ressourcer, er i vores øjne urealistisk og misvisende. Det sætter et ekstremt pres på et i forvejen presset område.
Hvis politikerne forventer at kunne spare så mange penge på disse områder, må de også være ærlige og realistiske om, hvad de dermed kan forvente af medarbejderne. Vi kalder ikke nødvendigvis på en ændring af den nye Børne- og Ungepolitik, som vi ser som en god beskrivelse af, hvad børn har behov for. Vi kalder på en opmærksomhed på og en tydelig beskrivelse af, at disse idealer ikke kan forventes indfriet med de nuværende ressourcer på området.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Bjørg Pugholm

Indsendt

21/05/2023 13:13

Sagsnummer

HS9057356

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Børn
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H572

Kontakt

Pædagogik og Forebyggelse

Børn og Unge

Aarhus Kommune

 

Louise Dam Overballe: lodo@aarhus.dk

Rikke Slot: risl@aarhus.dk

Vil du vide mere?

https://etgodtboerneliv.aarhus.dk/