Kommunen inviterede i forbindelse med Borgermøde for Øgaderne (06.02.2019) til, at man som borger indsendte høringssvar i sagen om en Helhedsplan for Øgaderne. Samtidig gjorde man opmærksom på, at det ikke var nødvendigt at indsende kommentarer, forslag, idéer osv., hvis det allerede indgik i materialet akkumuleret igennem det ca. 1-årige samarbejde mellem kommune og beboere og i det materiale, som beboerne har udarbejdet i en række temagrupper som oplæg til helhedsplanens indhold. Men hvad handler høringsperioden så om? For der var på borgermødet ikke noget nyt fra kommunen at forholde sig til. Kommunens umiddelbare holdning, forventninger til indhold i plan – med andre ord kommunens oplæg, som kunne sammenholdes med beboernes oplæg – det kom ikke frem. Og dog – for der var en række spørgsmål stillet af kommunen, som til Borgermødet skulle danne oplæg til debat. Hvor vi igen gik i grupper og skulle komme med idéer og svar – på basis af disse spørgsmål. Og her var måske alligevel en indikation af, hvor vi er. For disse spørgsmål var en gentagelse af de spørgsmål, som vi har forholdt os til ved de forskellige beboermøder, ved det tidligere Borgermøde og i særdeleshed igennem alt det materiale, vi som beboere har udarbejdet og indsendt til den fortsatte dialog. Så uagtet, at vi ikke skal genindsende alt det, vi allerede har svaret på, og sagt, og skrevet – så forholdt vi os til mødet endnu en gang til, hvilke materialer man kunne indføre ved nybyggeri, hvilke baggårde og hvilke ”huller”, der vil kunne bebygges, hvor vanskeligt det var for kommunen at begrænse ekstra etager på ejendomme, osvosv. Kommunen efterspurgte forslag og svar – men dem har vi allerede sendt. Kommunen sagde i oplæg til Borgermøde, at man efterspurgte rammer og kriterier i forhold til byggesager, da nuværende rammer er utilstrækkelige. Som borgere er vi enige – rammerne er alt for utilstrækkelige. Men vi har indsendt. Til mødet kunne vi med stigende frustration gentage os selv, vores argumenter og vores fremsendte materiale. Det medførte ad flere omgange, at folk spurgte hvorfor Aarhus Kommune er så tilbageholdende i forhold til at beskytte unikke Aarhus miljøer? Hvorfor er det så ualmindelig svært at få lov til at passe på, bevare og udvikle det, der danner grundlaget for Aarhus som by, den gode Aarhus historie. Hvorfor skal borgerere i Aarhus i den grad kæmpe for at værne om værdifulde kulturmiljøer, om grønne pletter, om kommunens højt besungne ”liveability”? Og dermed er vi nok ved sagens kerne i forhold til dette høringssvar. Som borger og som beboer i Øgaderne, så efterlyser jeg, at Aarhus Kommune – politikere, magistrater, udvalg – forholder sig til noget mere overordnet i relation til alt det detaljerede materiale, som vi har indsendt allerede. Efter Borgermøde synes jeg fortsat at vi mangler de klare rammer fra Aarhus Kommune, som detaljerne i en Helhedsplan skal sættes ind i.
I forhold til Helhedsplanen for Øgaderne mener jeg, at følgende må indgå i Kommunens overvejelser og er mine observationer af mangler – og dermed mine høringssvar/tilkendegivelser:
”Hvordan definerer vi i Aarhus fortætning?”
Fortætning er et af de vigtigste parametre i byudviklingen i Aarhus og blev også nævnt i forhold til Øgaderne ved Borgermødet. Der kan være mange gode argumenter for fortætning – men ligeledes er der jo væsentlige argumenter for at fortætning også skal begrænses for ikke at virke modsat intention. En vellykket fortætning fordrer jo derfor en klar beskrivelse af kriterier, begrænsninger og mål. En klar definition. Og ikke uvæsentligt – så består fortætning jo ikke bare i at pakke så mange bygninger så tæt og så højt sammen på minimale arealer. Det handler om ressourcer, bæredygtighed, klima og mennesker. Og derfor også om begrænsning, begrønning, afvanding osvosv.
Jeg har ledt en del på Kommunens hjemmeside og forskellige rapporter osv. Jeg kan faktisk ikke finde en klar definition på fortætning i Aarhus! Så hvad mener vi egentlig i Aarhus? Og hvordan kan vi træffe beslutninger om byens udvikling, om byggesager, om miljø og ressourcer, hvis vi ikke har en entydig definition for og fælles forståelse af et af Kommunens væsentligste udviklingsparametre?
Udfra andre tilgængelige rapporter, research m.m. kan vi se at Øgaderne allerede er fortættede. Øgadernes fælles forståelse er altså, at der ikke er belæg for mere fortætning og at det tværtimod kan virke ødelæggende i forhold til miljø, bæredygtighed, ”liveability” og kulturmiljø. Et ordentligt oplæg til Helhedsplan for Øgaderne må derfor nødvendigvis også forholde sig til fortætning og gøre det entydigt klart, efter hvilke parametre der fremover træffes beslutninger i så henseende i Øgaderne.

”Hvordan beskytter vi i Aarhus Kulturmiljø?”
Der blev ikke talt meget om Kulturmiljø ved Borgermødet men det har været og er en hjørnesten i hele arbejdet omkring en Helhedsplan for Øgaderne. Vi så til mødet ganske kort en slide af den seneste SAVE registrering. Vi har ikke modtaget til granskning – men det var tydeligt, at der kun var fundet ganske få bevaringsværdige bygninger i Øgaderne. Imidlertid har vi også set, at i Aarhus river vi bevaringsværdige bygninger ned – på det seneste bl.a. Officersvillaer i Langelandsgade. Så i virkeligheden har det ingen betydning og beskytter ikke. I Øgadernes oplæg til Helhedsplan har vi under alle omstændigheder også påpeget, at det faktisk ikke er det enkelte hus men helheden af gader, bygninger, passager og opholdsrum som danner grundlaget for Kulturmiljøet og at det dermed er helheden, der skal beskyttes. I øvrigt ses Kommuneplan 2017 og beboere her at være enige – Kulturmiljøet Øgaderne udgøres af helheden. Der henvises til ’Kommuneplan 2017 Kulturhistorisk redegørelse’. Det er netop også i Kommuneplan 2017, at Øgaderne udnævnes til Kulturmiljø.
I henhold til Planloven § 11 a, stk. 1, nr. 15 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for ”sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier,”.
Et kulturmiljø er bevaringsværdigt.
I vejledning fra Erhvervsstyrelsen omkring Kulturarv og Kommunernes lokalplanlægning står:
”Det er kommunernes opgave at sikre kulturhistoriske bevaringsværdier, der afspejler forskellige dele af den samfundsmæssige udvikling……”
og
”Målet er, at kommunerne i deres planlægning tager hensyn til bevaringsværdierne, så disse kan opretholde deres særlige karakter og betydning og dermed fortsat være sikret en hensigtsmæssig rolle i fremtiden!”
Kommunen skal altså sikre en bevaring, en beskyttelse af sine kulturværdier/miljøer. Det må følge heraf, at Aarhus Kommune i forhold til Kulturmiljø i Øgaderne og rammeplaner/plangrundlag/lokalplan/helhedsplan må inkludere kommunens krav og kriterier i forhold til at beskytte, bevare og sikre en hensigtsmæssig udvikling med respekt for Kulturmiljøets substans. Der står i forbindelse med Kommuneplan 2017 og den Kulturhistoriske Redegørelse for Øgaderne, at denne Redegørelse skal fungere som administrationsgrundlag i sagsbehandlingen.
Redegørelsen indeholder en beskrivelse af en række grund-karakteristika af Øgaderne, herunder eksempelvis:
”Flere gadestræk fremstår homogene i udtrykket – den enkelte bygning kan være anonym, men udgøre en væsentlig værdi i samspil med helheden og de øvrige bygninger i gaden……
• Langsom udbygning og udvikling.
• Variationer inden for et mønster – herunder luft og små slip i facadelinjen.
• Grønne gårdrum – ældre erhvervsbygninger og uensartede bagarealer.
• Skala og spatiering.”

Ligeledes indeholder Redegørelsen en beskrivelse af en række sårbarheder for Øgaderne:

”Området er sårbart overfor utilpasset nybyggeri eller væsentlige facadeændringer, der bryder homogene gadestræk. Sårbart overfor større ændringer i bygninger og struktur, der slører områdets aflæselige udvikling.
• Sårbart over for brud og utilpasset nybyggeri – især i de homogene gadestræk.
• Sårbart overfor slørende ændringer af gadefacader og villabebyggelser.
• Sårbart over for brud på skala.”

Man måtte dermed forvente at ovenstående (samt øvrige punkter og beskrivelser i Redegørelsen) altså skulle indgå i administrationsgrundlag for sagsbehandling. Da der er tale om Kulturmiljø burde der være tale om bevarende kriterier i sagsbehandlingen. Hvor man værner om og bevarer karakteristika og beskytter i forhold til sårbarheder. Det er der dog absolut ingen indikation af skulle være tilfældet. Hvis man ser på de byggesager, som har kørt siden Kommuneplan 2017 blev vedtaget, så er ovenstående ikke en del af administrationsgrundlaget. Ej heller er det nævnt i oplæg til Borgermøde d. 6.2.2019 – ”Høring om ændring af plangrundlag”- her inkluderes udelukkende eksisterende rammeplaner, som da ganske givet er forkerte, misvisende og utilstrækkelige og bør revideres – men Kulturmiljø administrationsgrundlaget nævnes ikke. Kommune og beboere ønsker bedre og stærkere grundlag for fremtidig planlægning og sagsbehandling. Kommune og beboere har hhv. i Redegørelsen 2017 og i beboernes oplæg til Helhedsplan beskrevet Kulturmiljø, beskrevet styrker og svagheder, beskrevet bevarings- og udviklingsmuligheder. Vi mangler en klar udmelding fra kommunen om, at man påtager sig bevaringsansvaret. At kommunen kan og vil stå ved de kulturhistoriske og kulturmiljø-mæssige værdier i Aarhus og i Øgaderne. At vi kan få indarbejdet i plangrundlaget for Øgaderne.
I vejledning fra Erhvervsstyrelsen omkring Kulturarv og Kommunernes lokalplanlægning kan man læse:
”Hvis man kender sine bevaringsværdier, kan de bringes i spil og indgå i en kommunes strategiske arbejde for både at fastholde eksisterende borgere og tiltrække nye beboere, virksomheder og turister.”
”Kulturarv giver identitetsfølelse og historisk bevidsthed”
”Bevaring kan give økonomisk vækst”
”Bevaring er bæredygtigt” (”Hvis en ældre bygning på 100 år, som er opført af traditionelle byggematerialer, rives ned for at give plads til et nybygget lavenergihus, vil nedrivningen og bortskaffelsen af det gamle hus plus opførelsen af det nye hus med nye materialer, transport og selve byggeaktiviteten belaste miljøet med forbrug af energi og råstoffer og udledning af CO2. Selv om det nye hus efter opførelsen bruger meget lidt energi til opvarmning og drift, formentlig langt mindre end det gamle hus, så har beregninger vist, at der typisk vil gå 100 år, før den samlede klimabelastning fra det gamle hus er større end fra det nye lavenergihus.”)
”En strategisk planlægningsindsats for at sikre den lokale kulturarv og de bevaringsværdige miljøer er derfor et redskab, der kan bruges som løftestang til at brande en kommune og tiltrække borgere, turister og erhvervsliv.”
Aarhus Kommune efterlyser et bedre plangrundlag – det samme gør beboerne i Øgaderne. Akut. Bevarelse og beskyttelse er allerede forudsat i Kommuneplan 2017 men ikke effektueret. Det er kritisabelt og det bør der rettes op på prompte i sagsbehandling. Samtidig mangler vi Kommunens klare udmelding omkring krav, kriterier, vision i forhold til bevaring af unikke kulturmiljøer og –værdier i Aarhus og i forhold til byudviklingsmantraet fortætning. Hvad er Kommunens klare, entydige holdninger og formuleringer? Vi ser frem til en udmelding og til at se tydelige præciseringer i oplæg til plangrundlag.