Dialoggruppens høringssvar vedr. ny organisering af MSB

Dialoggruppen Børn med Handicap synes overordnet, at intentionerne bag forslaget til den nye struktur i MSB er positive. Men vi har en række bekymringspunkter, som vi gerne ser at politikerne og embedsværket arbejder videre med.

Kommunen er juridisk set allerede en enhedsforvaltning og er allerede forpligtet til at samarbejde internt i forhold til Retssikkerhedslovens §51. Med det en mente har Dialoggruppen Børn med Handicap store forventninger til en ny enhedsforvaltning, der bliver langt stærkere til at koordinere og se helheden i familierne. Det gælder fx i mellem HCB og jobcenteret.

I øjeblikket bliver forældre, der går ned med flaget pga. deres handicappede barn, fanget mellem to stole, fordi systemerne ikke er gearede til at tale sammen. Samtidig hersker en udpræget grad af kassetænkning mellem afdelingerne.

Et konkret eksempel er en af de cases vi netop har sendt til embedsværket og byrådet, hvor en forælder er gået fra at have en ordinær stilling til at være på fleksjob, fordi Handicapcentret ikke bevilligede hende tabt arbejdsfortjeneste. Vores case viser også, at det over en længere årrække koster mange flere penge i jobcentrets pengekasse, end det kunne have gjort, hvis forælderen blot havde fået den tabte arbejdsfortjeneste, som hun i udgangspunktet havde retskrav på. Casen viser således, at både forældre og Socialforvaltningen er tabere, sådan som systemet fungerer i øjeblikket.

Dialoggruppen mener derfor, at der med en ny organisering også skal være et fundamentalt opgør med kassetænkning, både fordi det i et større perspektiv er langt dyrere for den samlede kommunekasse – og samtidig fordi kassetænkningen påviseligt forringer livskvaliteten for forældre til børn med handicap. Således skal en ny organisering i høj grad tilstræbe at arbejde helhedsorienteret, udvise rettidig omhu og overholde RSL§5. Sektoransvar er sådan set et udmærket redskab til at fordele opgaver og udgifter i det offentlige. Problemet opstår, når man bruger det til at holde borgeren fra døren. Det må man således heller ikke i forhold til RSL§5.

Efter Dialoggruppens oplysninger kniber det dog med at medarbejderne har ressourcerne til at tage sig af de koordinerende arbejdsopgaver. Det forhold er man fra MSB nødt til at forholde sig til, hvis intentionerne om et bedre tværgående samarbejde skal blive en succes. Hvis den nye struktur for alvor skal skabe sammenhæng mellem afdelingerne og gøre det nemmere og mere overskueligt for brugerne, så skal det ikke kun se godt ud på papir – det skal også kunne lade sig gøre for medarbejderne i praksis.

Derfor vil vi i Dialoggruppen pege på spørgsmålet om økonomi. Skal forældre til børn med handicap sikres en bedre retssikkerhed, så skal det økonomiske grundlag være til stede. Sagt på en anden måde: En ny struktur i MSB kan ikke stå alene og isoleret set afhjælpe de udfordringer, som børnehandicapområdet står overfor i dag.

1) § 5. Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.
I forhold til sammenlægningen af Handicapcentret og Familiecentret kan vi se fordele i forhold til de børn, der både er handicappet og socialt udsatte. Som beskrevet i materialet fra MSB handler denne sammenlægning bl.a. om målgruppeafklaringen, der visiterer børn til HCB, FC eller til en tredje instans. En del af problemerne med den måde, som målgruppeafklaringen foregår på i dag, er, at hvis der blot er en flig af udsathed bliver barnet/familien i mange tilfælde visiteret til FC – og det sker på trods af, at barnet har en betydelige varig nedsat funktionsevne på grund af sit handicap.

Når familierne visiteres til Familiecenteret har de ikke adgang til de handicap-kompenserende støtteforanstaltninger, som familierne ville have haft på Handicapcentret. I stedet tilbydes de foranstaltninger i FC-regi, som i mange tilfælde ikke afhjælper barnets handicap tilstrækkeligt.
Det var udgangspunktet for, at Dialoggruppen i efteråret 2018 foreslog, at man opretter en fysisk enhed, der håndterer familier, der er i gråzonen med både udsathed og handicap. En fysisk enhed, hvor der både er sagsbehandlere fra HCB og FC, der samarbejdet omkring det enkelte barn – og den enkelte familie.

MSB har med sit nye strukturforslag gået linjen fuldt ud med planen om at lægge hele HCB og FU sammen. Men det springende punkt for Dialoggruppen i den nye organisering er – med reference til spørgsmålet om målgruppeafklaringen – at børn, der har et handicap og er socialt udsat bør have de rettigheder og støttemuligheder, der gælder både for HCB og FC.

Samtidig er det vigtigt for Dialoggruppen at understrege, at specialviden i regi af Handicapcentret, ikke skal undermineres ved en sammenlægning med Familiecentret som målt på ansatte og børn er noget større end handicapcentret. Det er helt afgørende for kvaliteten af børnehandicapområdets fremtid, at den ikke bliver undermineret af sammenlægningerne, der pga. stordriftsfordele kunne gå på kompromis med den specifikke faglighed. Desuden er der varslet en større økonomisk genoprettelsesplan på familieområdet, og spørgsmålet er, hvilken påvirkning dette får for Børn Familier og Fællesskaber fremadrettet – herunder børnehandicapområdet?

Afslutningsvist vil Dialoggruppen gerne problematisere den korte tidsplan, der er lagt for denne relativt store strukturændring. Med de store ændringer, som forslaget lægger op til, er der en række problemer forbundet med, at den nye struktur allerede skal begynde fra 1. august 2019. Vi mener, at det ville være mere formålstjenstligt at rulle den nye struktur ud over efteråret med en fuld implementering til 1. januar 2020. Vi frygter, at den hurtige proces får negative konsekvenser for både medarbejdere og brugere. Hertil kommer, at der allerede er flere større tiltag i gang, som hverken er fuldt indfasede eller evalueret endnu.