Gå til hovedindhold

Høringssvar

Hvorfor skal vi omstille til grøn energi og hvordan?

Høringssvar - omstilling til grøn energi

I Kolt-Hasselager Fællesråd har vi drøftet emnet "hvorfor skal vi omstille til grøn energi og hvordan?". Nedenstående høringssvar tager afsæt i vores lokale udviklingsplan vedtaget i marts 2019 på baggrund af flere borgermøder og input fra områdets unge.

Lad os først og fremmest give udtryk for, at emnet og spørgsmålet er væsentligt og vigtigt. Det ligger os på sinde, at vi i fællesskab netop fremmer en grøn omstilling. Dog er det også væsentligt, at denne omstilling i videst muligt omfang foregår via den eksisterende infrastruktur - som fx fjernvarme og elnet, sådan at det er her, vi omstiller til grøn energi fremfor, at der pålægges store udgifter til den enkelte parcelejer eller beboerforening.

Vi foreslår, at der opsættes ladestandere ved almennyttigt boligbyggeri og at dette er et krav ved byggeri af rækkehuse, tæt-lav samt almennyttigt boligbyggeri. I fritliggende parceller kan opsætning af ladestandere fremmes - ligesom grundejerforeninger kan motiveres til at investere i ladestandere i fællesskab. Det foreslås også, at der laves en investering i ladestandere ved offentlige p-pladser, ligesom der kan opsættes ladestandere - hvor man mod betaling kan lade under indkøb. Det skal altså være muligt for dagligvarebutikker/restauranter m.v. at tilbyde parkering med ladestander mod betaling.

Med venlig hilsen
Kolt-Hasselager Fællesråd
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Karen Balling Radmer

Indsendt

31/07/2019 11:45

Sagsnummer

HS3976621

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H92

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Ledelsessekretariatet

Kommuneplanafdelingen

Tlf. 4185 9776

Vil du vide mere?

Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.