Politik for Borgerservice og Biblioteker 2019-2022
Borgerservice og Biblioteker sender nu udkast til ny politik gældende for perioden 2019-2022 i høring.
Proces for udvikling af ny Politik for Borgerservice og Biblioteker gældende for 2019-2022
I udviklingen af politikken har det central ambition at inddrage borgere, partnerskaber, de faste politiske udvalg og medarbejdere. Det har vi gjort på forskellige måder.
I foråret 2018 blev borgerne i Aarhus inviteret til borgermøder på tre forskellige biblioteker, Åby Bibliotek, Skødstrup Bibliotek og Dokk1. Her var der mulighed for at udveksle idéer og forslag til nye initiativer sammen med politikere. Dette resulterede i gode snakke, hvor interessante og centrale tematikker blev drøftet. Ligesom vi også har inviteret vores samarbejdspartnere til en dialog om temaerne.
Herudover har digital bydels installationer været på turné i løbet af sommeren, hvor der var mulighed for at indtale løse idéer og konkrete forslag.
På baggrund af alt det input vi har fået, har vi behandlet det samlede data og det er udmundet i fire temaer.
Politikkens indhold
I politikken indgår fire temaer:
Den aktive borger: Styrke de sunde fællesskaber, læring, trivsel og demokratisk medborgerskab.
Børn og unge - leg og læring: Ønske om at bidrage til yderligere inspirerende og uformelle læringsmiljøer. Understøtte børn og unges læselyst og sprogudvikling.
De stærke lokalsamfund: Styrkelse af lokalsamfundene – ved at arbejde for nødvendige rammer, faciliteter og serviceydelser i samarbejde med de borgere, som bor der.
Den smarte by: Øget viden om fremtidens teknologier og digitaliseringer. Med formål om at give mulighed for at navigere i en digital verden.
Aarhusmålene og FN’s 17 verdensmål har også en vigtig rolle i den nye politik. Disse fungerer som retningslinjer for konkrete handlinger og temaer.
Efter høringsperioden
Høringssvarene behandles og der arbejdes videre med politikken.
Aarhus Byråd forventes at behandle politikken juni 2019.
Høringssvar bliver løbende slettet på deltag.aarhus.dk. Det sker i takt med at høringer afsluttes. Det gør vi for at efterleve GDPR og for at sikre persondata ikke ligger tilgængelig i længere tid end hvad der er nødvendigt.
Hvis du har behov for at få indblik i gamle høringssvar, kan det ske gennem en aktindsigtsanmodning.
