Gå til hovedindhold

Oplev Spørrings historie og fremtid på byvandring

Oplev Spørrings historie og fremtid på en byvandring

Spørring har eksisteret i over 700 år og har gennem tiden gennemgået markante forandringer – perioder med både vækst og tilbagegang. De kommende år vil også bringe store forandringer til byen og det omkringliggende landskab. Solcelleanlæg, nye boligområder, en dagligvarebutik, biogasproduktion, skovrejsning, en energipark og omdannelsen af Spørring Grusgrav til ny natur vil præge fremtidens Spørring.  

Tag med på en byvandring med Jakob Ørum fra Arkitektskolen Aarhus, hvor vi dykker ned i Spørrings kulturhistoriske udvikling. Jakob vil fremhæve de strukturer, bygninger og elementer, der stadig vidner om byens forandringer, og som fortsat former dens identitet.  

Undervejs undersøger vi, hvordan den eksisterende by og dens identitet spiller en rolle i fremtidens Spørring. Byvandringen bygger på arkitektoniske og kulturhistoriske læsninger samt beretninger fra byens borgere – ikke mindst byens børn, som har vist Jakob rundt i byen til deres yndlingssteder – og nogle af deres hemmelige steder.  

Byvandringen er en mulighed for at lytte, stille spørgsmål og hvor du som spørringgenser kan bidrage med idéer og viden til, hvordan vi kan bevare og videreudvikle Spørrings fortællinger, identitet og kulturhistorie i de kommende år.  

Mødested: Foran Spørring Kirke

 

Byvandringen er en del af 'Spørring 2040'-forløbet
Som spørringgenser kan du være med til at sætte dit præg på, hvordan Spørring også bliver et godt sted at bo i fremtiden, når vi i løbet af foråret og sommeren 2025 kører et forløb sammen med jer spørringensere, hvor vi i fællesskab skal tegne, sætte ord på og lave en plan for, hvordan Spørring kan se ud i 2040 med alle de projekter, der er i støbeskeen. 

Begivenheden

Dato
Onsdag d. 9. april 2025
Tid
15:00 - 16:30
Lokation
Foran Spørring Kirke
Adresse
Spørring Kirkevej 2, Spørring, 8380 Trige
Tilmeldingsfrist
Mandag d. 7. april 2025

Kontakt

Kontakt

Inddragelseskonsulent
Kristoffer Mølstrøm 
+45 29 66 87 20


Læs mere om Spørring anno 2040