Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Tivoli Friheden - nye koncertfaciliteter

Tivoli Friheden - nye koncertfaciliteter

HIP, HIP, HURRA for politikeren Bernhard Jensen som afviste et gadegennembrud i Aarhus midtby, der ville have betydet store nedrivninger i den bymidte, som i dag af mange aarhusianere bebetragtes som en essentiel del af byens historie og liv.

Hyldes bør også de visionære politikere der planlagde og prioriterede byens Ringgade længe inden der var et egentlig behov. Man forstod sig på rettidig omhu.

Længe leve æstetikken og etikken!... eller?

At der kan blive mulighed for, indenfor et særligt område i Tivoli Friheden at bygge op til 5 etager og 22 m.

Vi har principielt ikke nogen indvendinger imod Tivoli Frihedens ønske om at afholde flere og større koncerter og events.
Vi er dog af den opfattelse, at Tivoli Friheden inden det kan overvejes at foretage ændringer i den eksisterende lokalplan, må komme med bud på hvordan virksomhedens kunders/gæsters parkerings og tilkørselsforhold tænkes løst. Når det er sket, kan man overveje ændringer i lokalplanen.
Fint med et koncerthus i 5 etager – bare ikke i bynær fredsskov. Selvom det måske ikke vil være så synligt for områdets beboere og brugerne af skoven i sommerhalvåret – så må en 5 etagers bygning forventes at fremtone tydeligt i vinterhalvåret, hvor træerne jo står nøgne.
Af høringsteksten fremgår det jo i øvrigt, at man påtænker at fælde ”en del af den eksisterende beplantning”. Så oplysningen om at bygningens højde er under kronegrænsen for de omkringliggende træer må anses for at være ligegyldig – de omkringliggende træer kan være fældet og erstattet af nye.

Vi foreslår at man enten finder en placering til et nyt koncerthus udenfor centrum eller graver koncerthuset ned så max en etage er synlig.

At området kan anvendes til event- og koncertaktiviteter.
Fint for os såfremt støjniveau og frekvens ikke øges.


At der ændres i den eksisterende beplantning inden for området.

Vi synes, at en vigtig del af områdets og Tivoli Frihedens DNA er de høje gamle bøgetræer.
Som det er formuleret i høringsteksten, er et muligt scenarie, at der blot er ét gammelt højt bøgetræ tilbage i forlystelsesparken- og i bedste fald nogle helt unge træer.
En del beplantning skal fældes og så vidt muligt plantes erstatningstræer. ”En del” og ”så vidt muligt” er jo formuleringer som kan tydes, som man – Tivoli – har lyst.


Hvad synes du om forslaget, der muliggør koncertfaciliteter, med høje bygninger i Tivoli Friheden.


Vi finder det yderst vigtigt, at planlægningen af området tager udgangspunkt i at Aarhus først og fremmest er for aarhusianere, og at man forbliver tro mod områdets DNA. Altså en gammel bøgeskov, hvori man i et lille hjørne har opstillet nogle forlystelser. Det er netop placeringen i bøgeskoven der adskiller Tivoli Friheden fra så andre lignende forlystelsesparker.
Man vil gerne skabe en stærk fortælling om en grøn by, som er rig på oplevelser, hvor natur og kultur går hånd i hånd. Det gør man ikke ved at fælde bynær fredsskov endsige sløjfe bynære strandarealer ved opfyldning.
Vi har nydt flere ”Fed fredags koncerter” i det nærmest katedralagtige rum de høje bøgetræer skaber i forlystelsesparken.
Vi har ikke fantasi til at forestille os at nogen lokal aarhusianer, synes at det skulle give mening at fælde 100 år gamle bøgetræer placeret i centrum (8000 C), for at give plads til et stort koncerthus, det skulle da lige være Hr. Direktør Henrik Ravborg Olesen.


Hvad synes du om, at mulighederne for at opstille høje forlystelser inden for området omdisponeres?

Vi er ikke i stand til at forholde os til spørgsmålet, idet vi ikke er bekendte med de retningslinjer der er gældende for opsætning af høje attraktioner nu og heller ikke bliver præsenteret for hvor den fremtidige placering tænkes.
Vi tillader os dog her at ytre vores ærgrelse over Tivoli frihedens seneste valg af en meget høj forlystelse/mast der lyser kraftigt rødt, grønt og blålig hvidt. Det lys klæder bestemt ikke den øvrig magiske belysning af friheden i vinterhalvåret. ”Masten” er en øjebæ der desværre møder de lokale beboere dagligt og alle tilrejsende på motorvejen syd fra - et yderst uheldigt vartegn for byen.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

RIKKE OVERGAARD STENHOLT

Indsendt

06/01/2020 22:43

Sagsnummer

HS7703980

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Midtbyen
Hørings-id

H140

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00