Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Tivoli Friheden - nye koncertfaciliteter

Tivoli Friheden - koncertfaciliteter

Hurtigere, højere, stærkere! Tivoli Friheden har for længst taget De Olympiske Leges motto til sig og har de seneste 10-15 år været nærmest beruset af egen udvikling – tilsyneladende uden at være tynget af støjgener, kaotiske trafikforhold og tiltagende Las Vegas-æstetik. Som ’næste-genbo’ til Tivoli i 15 år i den blinde ende af Holtevej har jeg i sommerhalvåret aldrig været i tvivl om, hvornår kl. er 15 – det er når Pjerrot brøler i højttaleranlægget ud over hele området. Koncertarrangementerne er man slet ikke i tvivl om; der kan det være en prøvelse overhovedet at opholde sig udendørs. Koncerter kan afvikles så mange andre steder i byen, men vi kan ikke rumme én decibel mere her. Dertil kommer de håbløse trafik- og parkeringsforhold i højsæsonerne, hvor man stort set ikke kan finde plads til sin egen bil.

Alt for mange eksisterende forhold er uløste og til gene for de omkringboende. Jeg kan derfor slet ikke se, at Tivoli Friheden kan have grundlag for de ønskede ændringer eller en ny/ændret lokalplan for området. Og under alle omstændigheder skal jo forslagene ifm. Kongelunden tænkes ind først. I øvrigt tilslutter jeg mig høringssvaret fra Grundejerforeningen Marselis og de mange oplysninger om gener i området. Jeg håber, byrådet lytter.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Torsten Åstrøm

Indsendt

08/01/2020 15:20

Sagsnummer

HS9830231

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Midtbyen
Hørings-id

H140

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00