Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Tivoli Friheden - nye koncertfaciliteter

Tivoli Friheden, Nye koncertfaciliteter

Vi kan fuldt ud tilslutte os høringssvarene fra Marselis Grundejerforening, Viby Fællesråd og de mange privatpersoner, som også bidrager i høringen. Der er en rød tråd igennem det, vi læser og tilslutter os - i prioriteret rækkefølge:

1. At det er underligt, at der gennemføres en særlig høring og planlægning for Tivoli Friheden, når en samlet planlægning for hele området, skal gennemføres i forbindelse med projekt Kongelunden. Man kunne få den tanke, at Tivoli Friheden lige skal have noget på plads, inden Kongelunden risikerer at sætte nye rammer for parken.

2. Parkerings- og trafikforhold er allerede med den nuværende belastning til daglig gene for kvarteret. Parkering og kørsel på de små veje skaber farlige situationer. Så er det ikke nok, at der skal "ses på" parkerings-/trafikforholdene, når de nye faciliteter har til hensigt at øge kapaciteten i Tivoli Friheden.

3. Uanset hvordan man fælder træer, bygger og genplanter, så vil Tivoli Frihedens projekt, have afgørende indvirkning på herlighedsværdien i det grønne område i Havreballe Skov - en skov, som hele byen bruger uden at skulle løse billet og købe turarmbånd! Hvis Aarhus skal være en god by for alle, så skal natur, grønt og "gratis" balanceres i forhold til kommercielle interesser.

Vi glæder os til processen om udvikling af Kongelunden, som netop er udpeget som et element i en 'God by for alle' - et rekreativt område for hele Aarhus.Vi ser frem til, at den vision også kommer til at sætte rammerne for Tivoli Frihedens udvikling.

Med venlig hilsen
Birgitte G. Kyed og Morten Daus-Petersen
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Birgitte Gyldenløve Kyed og Morten Daus-Petersen

Indsendt

09/01/2020 21:00

Sagsnummer

HS9868800

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Midtbyen
Hørings-id

H140

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00