Gå til hovedindhold
Debatoplæg - Helhedsplan for byudvikling ved Årslev

Udvikling af område og trafik ved Ørvadsvej

Vi har spændt fulgt med de seneste år i udviklingen af Årslev Fælled og synes generelt, der er gjort rigtig mange gode tanker i projektet. Vi har et par input, som vi gerne vil have, I tager med i de videre overvejelser:

1. Vi bor på den øverste del af Ørvadsvej, hvor vi i længere tid har kæmpet en kamp for at sikre de bløde trafikanter bedre end i dag. Vejen bliver ofte brugt som genvej og med al for høj hastighed. Vi frygter, at etablering af et større bolig- og erhvervsområde i Årslev vil belaste vejen yderligere og gøre den endnu mere usikker for cyklister og gående end den er i dag. Der er i dag hverken fortov eller cykelsti på den sidste del af vejen – dette vil være et minimumskrav for at sikre trafikanterne. Samtidig bør farten reduceres væsentligt for at gøre den mere sikker og gøre gennemkørsel mindre attraktivt for bilister. I bedste fald så vi gerne vejen lukket for gennemkørsel og dedikeret til cyklister, gående og bosiddende i området. Vejen er en naturlig forlængelse af Brabrandstien og bruges allerede i dag af rigtig mange motionscyklister. Det vil være oplagt at gøre den mere sikker og attraktiv for disse brugere. Ligeledes vil vejen være en oplagt skolevej for både nuværende beboere i Årslev og Brabrand, men også for de nye beboere i Årslev Fælled. Gør vejen mere sikker, så børnene trygt kan bruge den til Engdalskolen via Brabrandstien. Her vil det også være relevant med bedre overgang fra Ørvadsvej til Brabrandstien over Byleddet.

2. Vi synes, der er lagt op til en rigtig spændende udvikling af Årslev. Vi bor selv lige på grænsen mellem Brabrand og Årslev og er derfor i høj grad interesseret i udviklingen af arealet tættest på Brabrand. Det er ikke en del af byudviklingsområdet, som vi forstår, men er stadig markeret som en del af helhedsplanen. Vi håber, at der på disse arealer også i høj grad tænkes natur- og boligarealer og ikke yderligere erhverv.

Mvh. Michael Frøstrup og Anita Rytter
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Michael Frøstrup

Indsendt

04/05/2020 21:39

Sagsnummer

HS6562654

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Brabrand - Gellerup
Hørings-id

H165

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00