Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1094 Boligbebyggelse ved Jelshøjvej og Hørretløkkevej, Mårslet

Kommentar og ønsker til rettelser i lokalplanforslaget

Paragraf 5: trafikforhold
Tinglysning for ny adgang til bolig 29d mv. som er angivet i fodnote 6 udarbejdes, samt evt. udgifter til denne afholdes af udvikler.

5.3 Vej og sti, mrk. g, skal tillige betjene matr.nr. 34-b og 33-a Mårslet By, Mårslet beliggende uden for lokalplanområdet samt matr.nr. 29-d Mårslet by, Mårslet inden for lokalplanområdet. Se fodnote6.

Paragraf 6 Teknisk forsyning:
Varmeforsyning.
Ejer af matrikel 29d ønsker ikke at være bundet op på krav om tilslutning til kollektiv forsyning hvis f.eks. etablering af varmeforsyningerne i området, opstart med udviklingen af området af bygherre, eller andet uforudset trækker ud. Årsag er at der påtænkes renovering af matrikels nuværende varmesystem inden for nærmeste fremtid, med en evt. luft til vand varmepumpe. Fodnote 7 angiver nedenstående, som giver anledning til ovenstående bemærkning.

7: For at sikre lavest mulig CO2-udledning anbefales det, at byggeriet tilsluttes kollektiv varmeforsyning. I henhold til varmeforsyningslovgivningen må der ikke etableres solvarmepaneler, jordvarmepumper og varmeproducerende VE-anlæg på bygninger udlagt til kollektiv varmeforsyning, såfremt disse er omfattet af blokvarmebestemmelserne, der gælder for varmeinstallationer med en installeret effekt større end 250 kW. Blokvarmebestemmelserne og fortolkningen af disse indebærer, at byggeriet, selvom det er opført efter lavenergistandard, ikke kan fritages fra kravet om tilslutning til kollektiv varmeforsyning, og at der ikke må etableres supplerende varmeinstallationer til den kollektive forsyning i området.

Paragraf 8: Bygningernes omfang og placering:
Det er angivet at bygningerne må udføres som 2 plans huse med maksimal højde på 8.5 meter ex terrænregulering. Dette ønskes ændret til, at der maksimalt må bygges i 1.5 plan og maksimalhøjden ikke overstiger de nuværende ældre huse i området (Matrikel 29d, 33a)
Ligeledes skal der indføres en markering/byggelinje på parcel beliggende vest for matrikel 29d som viser den lovmæssige respektafstand til en bygning med stråtækt tag jf. BR18 vejledninger afsnit 4.5 (se tekst/uddrag fra BR18 nedenfor)

Bygninger med tagdækning af strå (stråtag) eller anden tagdækning, som ikke er tagdækning klasse BROOF(t2) [klasse T tagdækning], skal placeres mindst 10 m fra naboskel, vej- og stimidte. Hvis stråtaget er brandsikret som beskrevet i afsnit 4.3.4 kan afstanden til naboskel, vej- og stimidte reduceres til 5 m.

Bygningen på parcel vest for matrikel 29d ønskes ligeledes placeret så langt fra de to ældre huse beliggende matrikel 29d og 33a da disse huse er ældre huse (200år) og derfor har historisk betydning for lokal området. Placering af nyt byggeri helt op af disse ønskes derfor ikke. Se herunder ovenstående punkt omkring brandforhold vedr. stråtag på matrikel 29d.

Paragraf 13: grundejerforening
Det ønskes at punkt 13.2 fastholdes i lokalplanen så det er frivilligt for nuværende grundejere om de vil deltage i en grundejerforening.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Mads Søndergaard Kristensen

Indsendt

13/06/2020 12:31

Sagsnummer

HS3088749

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Mårslet
Hørings-id

H171

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00