Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1114 - Bolig og erhverv ved Solbjerg Hedevej, Solbjerg

Lokalplan 1114

Kommentarer til Forslag til lokalplan nr. 1114 – Bolig og erhverv ved Solbjerg Hedevej, Solbjerg.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Foreningen Brugsen Solbjerg ønsker at fremsætte kommentarer til lokalplan nr. 1114 i høring. Bemærkningerne begrundes primært i et ønske om optimering af lokalplanområdet i forhold til nuværende og kommende bruger af området.

• Udlæg af p-areal mod vest vurderes alt for stort samt uhensigtsmæssigt. Området anvendes, som vareleveringsområde for nuværende og ny dagligvareforretning, hvorfor sammenblanding af stærke og svare trafikanter bør undgås. Det foreslås derfor, at byggefelt A&B rykkes mod vest således, at p-areal mod øst i stedet kan forøges og p-areal mod vest reduceres og om-disponeres til et realistisk niveau i forhold til antal personaleparkeringspladser.

• Udlæg til mindre bebyggelse på torveareal foreslås slettet. Torveareal bør trækkes mod syd – evt. gøres rektangulært. Dette er muligt, når placering af byggefeltet ændres. Herved opnås et bedre belyst torveareal (sol fra syd) og desuden kan p-arealet mod nord optimeres, så den blinde lomme undgås.

• Zenzone mod vest vurderes uhensigtsmæssigt placeret i tilknytning til dagligvarebutikkernes vareleveringsområde. Alternativ placering på østsiden foreslås. Herved opnås en mere naturlig og oplagt stiforbindelse syd for byggefelt A&B.

• Som følge af ovenstående bør krav til indretning af torve- og afholdsarealer være bebeskrevet som principper og ikke med henvisning til lokalplankortet. Antallet af træer bør indtænkes i revurderet illustrationsplan.

• Ved udlægning af tilstrækkeligt antal p-pladser med et p-overskud, sikres muligheden for udvidelse af eksisterende Rema1000. Det er velkendt, at discountbutikkerne ønsker større butikker og kan dette ikke opnås, sker der flytning til anden placering. Et samlet butiksmiljø vil ikke være muligt, hvis butikkens fremtidige anvendelse er genbrugsbutik eller lignende.

• Antallet / udlagte områder til cykelparkering vurderes at være alt for begrænset – her tænkes både på personale til butikkerne samt kunder til hhv. dagligvarebutikker og øvrigt erhverv. Areal for henstilling af ladcykler kan optimeres.

• Der kan med fordel indtænkes forberedende område for placering af 1-2 ladestandere til biler.

• Placering af HC pladser bør fordeles i p-arealerne mod nord og øst.

Foreningen Brugsen Solbjerg indgår deltager gerne i nærmere dialog samt evt. visualisering af ovenstående kommentarer.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Carsten Frisgaard på vegne af bestyrelsen for Brugsen Solbjerg

Indsendt

30/08/2020 20:08

Sagsnummer

HS0210878

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Solbjerg
Hørings-id

H177

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00